Er du skarp i økonomisk analyse, og vil du være med til at styrke vækst og konkurrence i Danmark?

Trives du i et stærkt fagligt miljø, hvor du bliver udfordret? Så vælg en karriere i Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen. Vi arbejder for velfungerende markeder, der skaber vækst og høj forbrugervelfærd. Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens center for Service, IT og Finans (SIF) søger en dygtig økonom – som enten lige er færdig med studiet eller har erfaring . 
 
Vores center arbejder med at styrke vækst og konkurrence inden for vigtige brancher i Danmark. Det omfatter perspektivrige brancher som IT- og betalingsløsninger, nøglebrancher som bank, realkredit og forsikring og det store serviceområde. 
 
Arbejdsopgaver  
Konkurrencecenteret SIF arbejder med at styrke vækst og konkurrence indenfor centrets brancher. Arbejdsopgaverne omfatter bl.a., håndhævelse af konkurrenceloven, analyser af konkurrencen, markedsovervågning og udadvendt arbejde i de forskellige sektorer. Centret er for tiden involveret i en række større spændende analyser og konkurrencesager, og centret er med til at analysere, hvilken betydning større fusioner på det finansielle område får for konkurrencen.   
 
Du vil i samarbejde med dine kolleger arbejde med forskelligartede og udfordrende opgaver som f.eks.: 
- Økonomiske analyser af bl.a. effektivitet og konkurrence  
- Håndhævelse af konkurrencereglerne, dvs. analysere virksomheders adfærd for at afdække, om de misbruger en dominerende stilling og være med til at opdage og gribe ind overfor ulovlige konkurrencebegrænsende aftaler (f.eks. karteller) 
- Analyse af konkurrencebegrænsende lovgivning på områderne  
- Dialog med virksomheder og andre interessenter om konkurrenceforhold  
 
Opgaverne løses i samarbejde med styrelsens øvrige centre, styrelsens direktion og eksterne samarbejdspartnere. 
 
flere informationer om stillingen hos kontorchef Michael Høg Riis på telefonnummer 41 71 51 91 eller souschef Simen Karlsen på telefon 41 71 52 59. Spørgsmål vedrørende løn og ansættelsesforhold kan rettes til HR-rekrutteringspartner Trine Vendelbo Halmind på telefonnummer 91 33 73 29. 
 
Din ansættelse vil alt efter kvalifikationer ske som fuldmægtig eller specialkonsulent i henhold til overenskomst mellem Finansministeriet og AC. 
 
Generelt om dig 
• Du er en dygtig økonom (cand.merc., cand.polit., cand.oecon. eller lignende økonomisk kandidatuddannelse)  
• Du er grundig, effektiv og kvalitetsbevidst 
• Du kan lide at arbejde med økonomiske analyser, og har lyst til at arbejde i krydsfeltet mellem økonomi og jura 
• Du har gode formidlingsevner og har gennemslagskraft.  
• Du er opsøgende, vedholdende og har en undersøgende tilgang til din opgaveløsning  
 
Hvis du skal ansættes som specialkonsulent, lægger vi desuden vægt på, at du: 
• Kan give faglig sparring på et højt niveau til både kolleger og chefer 
• Evner at tilrettelægge og lede interne processer i styrelsen 
• Har en god forståelse for at arbejde i et politisk styret system 
• Har erfaring med udadvendt arbejde og kan håndtere interessenter selvstændigt 
• Har et godt blik for strategiske mål og kan bidrage til en strategisk udvikling 
 
Det er en fordel, hvis du har erfaring med arbejde med konkurrencerelaterede problemstillinger. Det er også en fordel, hvis du har erfaring med at arbejde i et politisk præget miljø og med beslutningsprocesserne indenfor det offentlige. 
 
Vi 
Vi arbejder med opgaver, der er krævende og komplekse, og vi har tæt kontakt til erhvervslivet og andre myndigheder. Vi er ca. 280 engagerede kolleger, der ligesom du brænder for at gøre en forskel. Arbejdet foregår i højt tempo med en stor grad af selvstændighed og initiativ. Hverdagen er præget af humor, og en positiv og professionel tilgang til kolleger og nye udfordringer. Kommunikationen er ligefrem og åben, og vi lægger stor vægt på, at du hele tiden udvikler dig fagligt og personligt. Større opgaver løser vi primært i tværfaglige teams, hvor jurister og økonomer arbejder sammen.  
 
Du kan læse mere om styrelsen på www.kfst.dk, se en kort profilfilm om Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens arbejde for velfungerende markeder her eller se en film om, hvordan det er at være medarbejder i styrelsen her.
 
Søg stillingen 
Ansøgningen sendes via Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens elektroniske ansøgningsmodul på www.kfst.dk. Din ansøgning med CV, karakterudskrifter og eksamensbevis skal være modtaget senest den 28. februar 2018. Samtaler forventes afholdt i uge 10 og 11.
 
Tiltrædelse snarest muligt.
 
Da styrelsen ønsker, at medarbejdersammensætningen afspejler sammensætningen i samfundet, opfordres alle uanset etnisk baggrund, alder og køn til at søge. 
 


Du har ikke vedlagt dokumenter til din ansøgning. Klik på 'OK' knappen nedenfor for at sende din ansøgning alligevel, eller klik på knappen "Annuller" og vedhæft dokumenter, før du sender din ansøgning igen.

Ikke det rigtige job?

Opret en jobagent og få dit nye job direkte i indbakken



Opret jobagent her

Andre job der matcher din søgning

Indrykket:25. januar 2018
Udløbsdato:19. februar 2018

Økonomer til analyse og regulering af energiselskaber

Energitilsynet

Center for Varme søger økonomer til at varetage og udvikle analyser og reguleringen ca. 600 energiselskaber, der er aktive på markedet for fjernvarme. Vi har fået tilført flere ressourcer til løsning af nye og eksisterende opgaver og derfor har brug...
Indrykket:29. januar 2018
Udløbsdato:19. februar 2018

Økonom til Center for Engros og Transmission i Energitilsynet

Energitilsynet

Vil du arbejde med udviklingen af velfungerende energimarkeder? Center for Engros og Transmission søger lige nu en økonom til engrosområdet for gas og til at varetage og udvikle den økonomiske regulering af Energinet. Du får din daglige gang i Cente...
Indrykket:30. januar 2018
Udløbsdato:20. februar 2018

Økonom til Energitilsynet

Energitilsynet

Energitilsynet søger en økonom med interesse for økonomisk regulering af ikke-konkurrenceudsatte virksomheder Ønsker du at arbejde med regulering af ikke konkurrenceudsatte virksomheder for at skabe konkurrencelignende forhold for dem? Kunne du tænk...
Indrykket:13. februar 2018
Udløbsdato:8. marts 2018

Dygtige økonomer søges til at opbygge og videreudvikle et forstærket tilsyn

Center for Energibesparelse

Frederiksberg
Vil du arbejde med energiselskabernes aftaler og omkostninger? Center for Energibesparelser er et fagcenter i Sekretariatet for Energitilsynet oprettet i 2017. Vi søger lige nu dygtige økonomer til at opbygge og videreudvikle tilsynet med net- og di...
Indrykket:14. februar 2018
Udløbsdato:13. marts 2018

Videnskabelig assistent til projekt om billedkunstens økonomi

Copenhagen Business School

Frederiksberg
Ved Institut for Ledelse, Politik og Filosofi er en stilling som videnskabelig assistent (30 t.) indenfor et projekt i billedkunstens økonomi ledig til besættelse i perioden 1. marts til 30. juni 2018. Stillingen er placeret i kulturteamet på instit...