Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Er du sygeplejerske, og brænder du for social og mental rehabilitering? Så har vi et ledigt barselsvikariat til dig.

Helsingør Kommunes hverdagsrehabiliterende indsats varetages i dag af 5 terapeuter, der har overvejende fokus på rehabilitering af hjemmeboende borgeres fysiske funktionsniveau. Som noget helt nyt implementerede vi for et år siden en indsats med social og mental rehabilitering, hvor borgeren støttes i bedre at kunne håndtere egen hverdag og livssituation med særligt fokus på borgerens samlede rehabiliteringspotentiale - herunder særligt ensomhed og evne til at etablere sociale relationer.

I den forbindelse oprettede vi to sygeplejerske stillinger, som i dag er fuldt integreret i den eksisterende model for hverdagsrehabilitering. Den ene af de to sygeplejersker går på barsel medio juni 2018 og vi søger derfor en sygeplejerske, der har lyst til at blive en del af et tværfagligt team med base på Montebello.
Vikariatet på 30 timer ugentlig er ledigt til besættelse fra 01.06.18 til 30.06.19
Dine primære arbejdsopgaver bliver at gennemføre rehabiliteringsforløb i tæt samarbejde med borgere og pårørende, rehabiliteringsvejleder i hjemmeplejen og visitator. Du er forløbsansvarlig på forløbene og skal sikre fremdrift og evaluering i rehabiliteringsforløbene i borgerens hjem.
Om os
Montebello Rehabilitering og Træning er et nyt sammensat team pr. 01.04.18. Et tværfagligt team sammensat af terapeuter, SSA´ere og sygeplejersker samt en daglig træningsleder. Sammen har teamet ansvaret for 11 indsatser efter henholdsvis § 83 a og §86.
Vi tilbyder


  • Et dynamisk miljø med fokus på faglighed og smidige arbejdsgange.

  • Vi er optagede af at udvikle og forbedre vores sundhedsfaglige og rehabiliterende kompetencer, så vi er kompetente til at løse stadig mere komplekse faglige udfordringer

  • En samarbejdende organisation med fokus på læring og udvikling.
Om dig

  • Du er uddannet sygeplejerske, og det er en fordel, hvis du har erfaring fra det kommunale ældreområde og har kompetencer inden for rehabilitering.

  • Du har gode kommunikative evner og udviser autoritet og professionalisme i dit arbejde.
Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst.
Ansøgning
Vi henviser til, at du søger stillingen via knappen Søg jobbet, som du finder herunder. Ansøgningsfristen er d. 20. april 2018.

Vær opmærksom på at Montebello plejehjem har røgfri arbejdstid, og at du ved en eventuel ansættelsessamtale skal fremvise straffeattest.
Vil du vide mere om jobbet, er du velkommen til at kontakte plejehjemsleder Rie Luxhøi på tlf. 49 28 22 95 eller træningsleder Line Brunvold på tlf. 49 28 14 45

I Helsingør Kommune vægter vi, at medarbejdere og ledere udvikler deres faglighed. Derfor har vi fokus på at skabe sammenhæng mellem den ambitiøse udvikling af hele organisationen Helsingør Kommune og videreuddannelse af både medarbejdere og ledere – fagligt og personligt.

9 ud af 10 indbyggere bor mindre end 2 km fra vandet. Her mødes Hamlet og Kronborg med verdenskendt arkitektur og en hyggelig middelalderby på ét og samme sted. Tjek #OplevHelsingor og se selv.

 


Ikke det rigtige job?

Opret en jobagent og få dit nye job direkte i indbakken



Opret jobagent her