Organisationen Bramdrupdam, Centervej 7-31 og Organisationen Trindvold, Rytterskolevej 15 søger en faglig og skriftlig stærk sygeplejerske til nyoprettet stilling på 37 timer pr. uge fortrinsvis dagarbejde, fra den 1. juni 2018 eller snarest muligt derefter.
Organisationen Bramdrupdam er en driftsenhed under Kolding Kommunes Senior- og Socialforvaltning. Organisationen Bramdrupdam består af bo- og aflastningstilbud til ca. 100 borgere med fysisk og psykisk funktionsnedsættelse.
78 borgere bor henholdsvis i egen bolig jævnfør almenboligloven§ 105 eller på eget værelse jævnfør serviceloven § 107. Boligerne er fordelt på 3 matrikler i Kolding by. Der ydes social pædagogisk støtte jævnfør servicelovens § 85.
Der er ca. 150 faste medarbejdere i Organisationen Bramdrupdam, hvoraf hovedparten er uddannet socialpædagoger. Hertil kommer omsorgsmedhjælpere, sundhedsfagligt personale samt administrativt personale.
Organisationen Trindvold er ligeledes en driftsenhed under Kolding Kommunes Senior- og Socialforvaltning. Organisationen Trindvold består af botilbud til ca. 67 borgere med fysisk og psykisk funktionsnedsættelse.
Borgere bor i egen bolig jævnfør almenboligloven § 105. Boligerne er fordelt på 3 matrikler i hhv. Kolding og Christiansfeld. Der ydes social pædagogisk støtte jævnfør servicelovens § 85
Senior- og Socialforvaltningen arbejder ud fra en klar vision: ”Selvværd og Sammenhæng - i alt hvad du siger og gør”. Det er en vision, som vi kan opfylde ved altid at have en adfærd, der afspejler forvaltningens leveregler, som er: 1) Tal et sprog alle mennesker forstår, 2) Alt indenfor din radar er dit ansvar, 3) Det er borgerens plan/aftale, 4) Sæt fællesskabet i spil, 5) Gå borgeren i møde. Du kan læse mere om visionen, levereglerne og Senior- og Socialforvaltningen
her.
Vi tager udgangspunkt i borgerens opfattelse af hans/hendes udfordringer og støttebehov, hvorefter fagligheden sættes i spil sammen med borgeren samt andre relevante parter i forhold til at tjene borgeren og det fælles bedste.
Høj faglighed, tværfaglighed, samarbejde på tværs samt sammenhæng i opgaveløsningen vægter vi meget højt.
Organisatorisk vil du blive tilknyttet ”Terapien” under Organisationen Bramdrupdam. Terapien består af 3 fysioterapeuter som varetager undervisning, træning og faglig sparring indenfor forflytning, hjælpemidler, sanseintegration m.v.
Der har ikke tidligere været ansat en sygeplejerske i organisationerne. Vi søger en sygeplejerske der i samarbejde med det øvrige sundhedsfaglige personale vil være med til at identificere, håndtere og udvikle de sygeplejefaglige områder.
Vi forventer:
- at du er undersøgende i forhold til egen faglighed, kan skabe overblik over de sygeplejefaglige opgaver og at du har en helhedsorienteret og målrettet tilgang til opgaverne samt at du tænker og arbejder sundhedsfremmende.
- at du er tålmodig samt har forståelse for og vilje til at samarbejde med overvejende pædagogisk personale for at løse opgaven bedst muligt.
- at du indgår positivt i relationerne til såvel borgere som personale, samt at du er selvstændig i opgaveløsningen. Samtidig skal du have lyst til at indgå i samarbejdet med øvrige faggrupper internt såvel som eksternt.
Vi kan tilbyde en arbejdsplads med gode muligheder for faglig sparring og for at udvikle dine kompetencer.
Dine primære opgaver bliver:
- være medvirkende til, at få udarbejdet og implementeret de påkrævede instrukser – jf. risikobaseret tilsyn mv.
- forestå undervisning af det pædagogiske personale i medicinhåndtering, hygiejne m.v.
- håndtering af utilsigtede hændelser
- indgå i relevante samarbejdsforum i forhold til kerneopgaven samt faglig udvikling
- varetage sygeplejefaglige opgaver – såsom medicinhåndtering, sår behandling, stomi og sonde pleje/skift
- løse akut opståede sygeplejefaglige opgaver evt. bistå ved indlæggelse og udskrivelse af borgere
- yde vejledning og rådgivning til det pædagogiske personale ved sygeplejefaglige spørgsmål
Vi forestiller os, at du har en uddannelse som førstehjælpsinstruktør eller er indstillet på at gennemføre den, således at du kan forestå 1. hjælps undervisning af personalet i de 2 organisationer.
Løn og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst. Lønnen bliver fastsat efterprincipper for lokal løn-dannelse i henhold til ansøgerens kvalifikationer.
Nærmere oplysninger fås ved henvendelse til Afdelingsleder Tonni Kinastowski på telefon 23 30 20 17 eller centerleder Anne-Mette Autzen tlf. 27 74 14 11.
Hvis ovenstående lige er dig, så tøv ikke med at sende os en ansøgning. Send ansøgningen elektronisk via knappen ”send ansøgning” under stillingsannoncen.
Ansøgningsfrist er den 17. april 2018
Ansættelsessamtaler afholdes mandag den 23. april 2018
Forud for ansættelse indhenter Kolding Kommune straffeattest, når loven kræver det, eller stillingen i øvrigt berettiger til det.