Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Annoncen er udløbet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Er du sygeplejerske - og har lyst til at arbejde med den akutte geriatri - så har vi stillingen til dig

Har du lyst til at blive en del af en engageret personalegruppe, og ønsker du at arbejde i et sengeafsnit med fokus på høj faglig kvalitet, kompetenceudvikling og det gode arbejdsmiljø, samt mulighed for, at blive en del af den Geriatriske station i akutafdelingen, så søg en stilling i afsnit for ældresygdomme 2, Slagelse Sygehus.

Hos os får du

  • Mulighed for at arbejde i en afdeling, hvor du udfordres fagligt

  • Kontaktpersonordning og et planlagt struktureret introduktions forløb, der tilrettelægges endeligt efter dine behov.

  • Engagerede kollegaer, der har et stærkt fagligt sammenhold, og som brænder for arbejdet med den geriatriske patient.

  • En blandet plejegruppe både på anciennitet og alder

  • Deltagelse i SKILLS

  • Mulighed for deltagelse i forbedringsprojekter og fordybelse i tildelte kerneområder

Om os

Vi er et sengeafsnit med plads til 12 patienter. Herudover er vi i gang med et tværgående samarbejde med akutafdelingen omkring det gode akutte patientforløb, hvor vores afsnit har en satellit i akutafdelingen med 7 sengepladser til akutte geriatriske patienter og egen ledelse.

I hverdagen arbejder vi meget tæt sammen for at tilbyde patienterne den bedst mulige pleje og behandling. Vi har et tæt tværfagligt samarbejde med afdelingens diætist, fysioterapeuter, ergoterapeuter og læger, og tilsammen anlægger vi det geriatriske perspektiv på patienterne. Koordinationen af indsatser sikrer vi ved daglige tværfaglige tavlemøder med fokus på den enkelte patients behandlingsplan. Herudover sikrer vi det sammenhængende patientforløb ved løbende og tæt kontakt til hjemmeplejen.

Vi lægger vægt på høj kvalitet i sygeplejen og arbejder målrettet med patientsikkerheden og den patientoplevede kvalitet. Vi ser det gode arbejdsmiljø som en af grundstenene i det daglige arbejde. I sengeafsnittet arbejder vi i mindre teams og på sigt planlægger vi, at organisere os med tildelt patientpleje.

Om dig

  • Du er motiveret for at udføre og videreudvikle den geriatriske sygepleje i tæt samarbejde med engagerede kollegaer.

  • Du kan arbejde selvstændigt og tager ansvar, både fagligt og personligt

  • Du kan se værdierne i at arbejde tværfagligt til gavn for de geriatriske patienter, og evner at indgå i et veletableret tværfagligt samarbejde.

  • Du trives med at tilrettelægge og være ansvarlig for sygeplejen til svært syge patienter med komplekse sygdomsforløb.

  • Du ser patienter og pårørende som samarbejdspartnere, og kan prioritere og strukturere dine opgaver, så patienterne og pårørende oplever en omsorgsfuld og helhedsorienteret sygepleje.

  • Holder af at møde på arbejde med godt humør og bidrager til det gode arbejdsmiljø

Stillingen som sygeplejerske er på 37 timer med blandede vagter inkl. weekendarbejde og er til besættelse pr. 01.11.20. Andet efter aftale.

Det vil være muligt at blive ansat i en kombineret stilling med rotation mellem sengeafsnittet og akutafdelingen og på denne måde få et solidt kendskab til den akutte geriatriske patients vej igennem sygehuset samt blive fagligt stærk inden for både det akutte og det stationære forløb.

Du er velkommen til at kontakte afdelingssygeplejerske Lisbet Kristensen på telefon 30 58 04 34 eller souschef Lisa Hansen på telefon 24 96 97 62 for at høre nærmere om stillingen.

Har du lyst til at komme forbi, byder vi gerne på en kop kaffe og en rundvisning.

Ansøgningsfrist d.18/10

Samtaler bliver afholdt løbende

Næstved, Slagelse og Ringsted sygehuse 
Vi har viljen til at blive bedre hver dag

Næstved, Slagelse og Ringsted sygehuse er både et akut- og specialsygehus. Vi er ambitiøse og modige, og vi har viljen til at blive endnu bedre – hver dag. Vi ønsker at tiltrække de bedste medarbejdere, der tør tænke nyt og anderledes i hverdagen til patientens bedste.
Stærk faglighed og udvikling skal sikre god og ensartet høj kvalitet i behandlingen døgnet rundt. Vi skaber forbedringer og nye løsninger i fællesskab. Vi lægger vægt på datadrevet og synlig ledelse og tilsigter en uformel og uhøjtidelig omgangstone baseret på gensidig tillid mellem leder og medarbejder. Vi prioriterer uddannelse, forskning og udvikling, fordi vi mener, at faglighed er afgørende for at nå vores mål.
På Næstved, Slagelse og Ringsted sygehuse gør vi os umage med at skabe en udviklende og spændende arbejdsplads, og vi arbejder for at være Region Sjællands bedste uddannelsessted.

Dit behov – vores fælles opgave


Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.