Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Annoncen er udløbet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Er du sygeplejerske, og vil du stå med i første række, når børn og unge med psykiatriske problemstillinger har brug for en akut vurdering og behandling?



På Akutmodtagelsen for børn og unge modtager vi patienter med alle psykiatriske lidelser. Vi har specialfunktion for modtagelse af børn og unge i hele Region Hovedstaden, og er den eneste akutmodtagelse for børn og unge i hele Danmark.

Vil du være:

  • den første sygeplejerske som patienten møder i en akut krise?
  • med til at gøre en forskel på kort tid, som er afgørende for patientens videre forløb?
  • en del af et team med høj faglighed og tæt tværfagligt samarbejde?

Så læs videre!

I vores afsnit har vi stort fokus på Safewards-principperne og har implementeret interventionerne. Vi bruger bl.a. gensidige forventninger, milde og positive ord, kommunikativ deeskalering, lær hinanden at kende og beroligende metoder (lysterapi, sansevogn, massagestol, kugledyne, musikstol, NADA-the) og udskrivelseshilsner. Vi har moderne terapeutiske rammer med stillerum og en skøn have.

Om jobbet og dine ansvarsområder
Du skal sammen med dine kommende kolleger byde børn og unge velkommen i børne- og ungdomspsykiatrien på en god og professionel måde. Du skal modtage, undersøge, vurdere og prioritere patienterne samt give et forslag til, hvordan de kommer videre.

Indlæggelsestiden er i gennemsnit 5 dage, og vi har plads til 10 børn og unge med mulighed for at forældre bliver medindlagt.

Du kommer til at arbejde med følgende:

  • Vurdere og følge op på de indlagte patienters patientplaner samt udarbejde kriseplaner med metoder og strategier mod svære tanker og selvskadetrang til støtte for patienten. Desuden skal du udfærdige samarbejdsaftaler med patient og forældre for at støtte op om god kommunikation.
  • Afdækning af patienternes behov for behandling, så vi kan sende dem videre til relevant behandling og eventuel udredning ved behov.
  • Anvende evidensbaseret metoder. Vi arbejder med miljøterapeutiske principper og er recovery-orienterede med et ønske om mest mulig inddragelse af patienter, pårørende og eventuelle bosteder.
  • Kontaktperson for max. 3 indlagte patienter. Som kontaktperson er der mulighed for at have indflydelse på, samt planlægge et behandlingsforløb i samarbejde med behandlere, patienten og familien – samtidig med at der altid er mulighed for at hente viden og erfaring fra kollegaer.

Vi har til hver en tid fokus på mindstemiddelprincipper. Vi vil helst undgå tvangssituationer, og når tvang opstår, udfører vi det med fokus på omsorg, værdighed og etik for patienten.

Hvem er du?

  • Du er uddannet sygeplejerske, og du går til dine patienter med høj faglighed og grundighed.
  • Har du en bred erfaring fra voksenpsykiatrien eller børne- og ungdomspsykiatrien vil det være en fordel.

Du kan tilpasse dig en uforudsigelig hverdag.
Vi ved ikke, hvornår vores patienter ankommer eller, hvor komplekse deres patientforløb er. Du skal kunne være i en uforudsigelig hverdag, hvor det af og til er nødvendigt at skifte arbejdstempo i løbet af meget kort tid.

Du er god til at skabe relationer.
Du kan skabe relationer til mange forskellige patienter og samarbejdspartnere. Nogle af vores patienter bliver indlagt flere gange, og her er der mulighed for at skabe en dybere relation.

Ydermere kommer du til at få et tæt samarbejde med behandlergruppen, bestående af læger, psykologer og socialrådgiver. I denne gruppe vil du opleve et stort flow af læger pga. deres uddannelsesforløb, det er derfor vigtigt, at du hurtigt kan skabe gode relationer til gavn for samarbejdet.

Du ønsker at dygtiggøre dig som psykiatrisk sygeplejerske.
Du tager initiativ til egen læring og reflekterer over egen praksis. Hos os bliver du skarp til at spotte og observere alle psykiske symptomer på kort tid. Du kommer til at identificere problemstillinger hos den enkelte patient og prioritere akutte behov og igangsætte sygeplejefaglige planer og behandling.

Derfor skal du søge job hos os.
Vi sørger for, at du er godt klædt på til jobbet. Alle nyansatte får et grundigt introduktions- og oplæringsforløb, hvor du vil blive tilknyttet en mentor. Desuden bliver du tilmeldt vores obligatoriske kurser i konflikthåndtering og brugen af forskellige deeskalerende principper, og efterfølgende deltager du flere gange om året i vedligeholdelsestræning.

Et du ny i psykiatrien kommer du på kurset ”God på vej i psykiatrien”.
 

Hos os er det kun dig selv, der sætter begrænsningerne for din faglige udvikling.


Du bliver en del af et miljø, hvor vi dagligt sparrer med hinanden om klinisk praksis og har stor gavn af hinandens forskellige erfaringer og viden. Vi har flere daglige konferencer og tid afsat til faglig sparring i hvert vagtlag.

Vi har temadage med undervisning og supervision, hvor vi arbejder og prioriterer trivsel og et godt arbejdsmiljø.

Indflydelse på egen vagtplan. Vi vægter det høj at vores medarbejdere har indflydelse på egen vagtplan. Vi har ønsketid, og vi forsøger at hjælpe til med at få dit arbejdsliv og privatliv til at gå op i en højere enhed.

Hvem er vi?
Vi er en velfungerende personalegruppe, der består af social- og sundhedsassistenter, pædagoger og sygeplejersker. Vi har et stort spænd af kompetencer og erfaring. Vi arbejder med komplekse patientforløb, og har fokus på vurdering, samt pleje og behandling af akut psykiatrisk sygdom.

Løn- og ansættelsesvilkår
Løn i henhold til gældende overenskomst og principper for ny løn.

Der er tale om to stillinger som sygeplejerske på 37 timer ugentligt i blandet vagter med weekendvagt hver 2. eller 3. weekend. Stillingerne ønskes besat fra den 1. december 2020 eller efter aftale.

Der vil være mulighed for en stilling i fast aftenvagter med arbejde hver 2. weekend.

Vi glæder os til at høre fra dig
Synes du at ovenstående lyder interessant, så er vi meget interesseret i at høre fra dig.

Søg via knappen "Send ansøgning" senest den 19. oktober 2020 kl. 23.59. Du bedes uploade CV og uddannelsesbevis sammen med din ansøgning. Vi afholder samtaler løbende.

Har du nogle spørgsmål, eller ønsker du at vide mere om stillingerne, er du meget velkommen til at kontakte afdelingssygeplejerske Camilla Rodenkam Simonsen på 3864 0678 eller på 3864 0563 eller camilla.rodenkam.simonsen@regionh.dk

Besøg vores onboarding site - og bliv klogere på Region Hovedstadens Psykiatri som arbejdsplads: https://www.psykiatri-regionh.dk/onboarding
 


Det handler om liv
Om at forbedre liv, forstå liv og forandre liv. Om sammenhængen imellem krop, sind og omverden. I Region Hovedstadens Psykiatri hjælper du mennesker med psykisk sygdom til at mestre eget liv.  
 
Det handler også om dit arbejdsliv. Du træder ind i en verden af muligheder og mangfoldighed. Et sted med et stærkt vidensmiljø, hvor vi hele tiden arbejder med at forbedre os for at skabe værdi for patienten. Et sted, hvor du hjælper mennesker og vokser fagligt. 
 
Du får et arbejde der giver mening, fordi det handler om liv. 
 
Fakta 

  • Danmarks største psykiatriske hospital fordelt på 10 centre 
  • Behandler 50.000 patienter årligt 
  • Introforløb for nye medarbejdere
  • Forgangshospital for patientinddragelse


Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.