Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Annoncen er udløbet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Er du sygeplejerske, og vil du være med til at gøre en forskel for mennesker, som har det psykisk svært og befinder sig i den akutte fase af deres sygdomsperiode?

På afsnit 172 ser vi frem til at få en ny kollega, der ligesom os har interesse for det akutte psykiatriske speciale, og som er uddannet sygeplejerske – måske er det dig?



  • Har du mod på faglige og personlige udfordringer samt faglig og personlig udvikling?
  • Trives du godt med en travl og uforudsigelig arbejdsdag, hvor både dine faglige og personlige kompetencer kommer i spil?
  • Kunne du tænke dig at blive en del af et erfarent og fagligt stærkt team, hvor du har indflydelse på forbedring og udvikling i afsnittet samt mulighed for feedback og læring?
Så læs videre!



Velkommen indenfor hos afsnit 172 Vi er et intensivt afsnit, som modtager patienter med særligt behov for intensiv behandling, observation og sygepleje.

Vi har plads til 16 patienter og vores målgruppe er mennesker, som er i den akutte fase af deres sygdom, hvor det er psykosen, depressionen, misbruget eller personlighedsforstyrrelsen der fylder. Ligeledes har vi patienter, som er indlagte med retslig status.

Om jobbet og dine ansvarsområder Behandlingen og sygeplejen er tilrettelagt ud fra en recovery-orienteret tilgang, og hvor inddragelse af patienter og pårørende er i centrum. Vi ønsker at skabe et individuelt, trygt og godt indlæggelsesforløb, hvor vi, som en væsentlig del af behandlingen, kan tilbyde kognitiv adfærdsterapi.



Din kerneopgave i afsnittet vil være relationsarbejde, og du skal være i stand til at kunne etablere og afslutte gode relationer over kort tid.



Af konkrete opgaver kan nævnes:

  • Din opgave vil være planlægning af behandling og pleje af patienterne med udgangspunkt i den enkelte patients individuelle behov og ønsker.
  • Du vil i tæt samarbejde med dine kolleger arbejde med beroligende metoder samt deeskalerende teknikker. Du vil arbejde miljøterapeutisk og med meningsfulde aktiviteter tilpasset den enkelte patients behov for struktur og forudsigelighed i hverdagen.
  • Du skal kunne deltage i alarmsituationer og indgå i tvangssituationer i henhold til psykiatriloven.


Vores forventninger til dig
  • Du har lyst til og interesse i at arbejde og dygtiggøre dig i det akutte psykiatriske speciale
  • Du kan bevare overblikket og roen i en travl hverdag og til tider i pressede situationer
  • Du er engageret, selvstændig og ansvarsbevidst og bidrager til et godt fællesfagligt samarbejde
  • Du værdsætter og bidrager til et godt arbejdsmiljø
  • Du ønsker at deltage positivt i udvikling og forbedring af pleje og behandling af patienterne.


Hvad tilbyder vi? Vi tilbyder en arbejdsplads, hvor du kommer til at samarbejde med kolleger med et højt erfaringsgrundlag og bred faglig viden.

Vi ønsker og bidrager til at opretholde et godt arbejdsmiljø, hvor alle byder positivt ind med at opretholde en god stemning.

Du får indflydelse og medansvar for udvikling og forbedringstiltag i afsnittet. Vi arbejder aktivt med nedbringelse af tvang i psykiatrien, miljøterapi og tilbud om aktiviteter til patienterne både fælles og individuelt.



Vi vægter udvikling og et aktivt læringsmiljø højt, og vi tilbyder supervision to gange ugentligt.

Du vil få en god introduktion af dine kommende kollega, og på sigt har du mulighed for at komme på f.eks. akut-uddannelsen og specialuddannelsen.






Løn- og ansættelsesvilkår Løn- og ansættelsesvilkår følger gældende overenskomst.

Der er tale om en stilling som sygeplejerske i blandede vagter og med fremmøde hv. 2. weekend.

Stillingen ønskes besat pr. 1. december eller efter aftale.



Vi glæder os til at byde en ny kollega indenfor Vi vil meget gerne vise dig afsnittet samt svare på dine spørgsmål over en kop kaffe, hvis du har lyst og inden du beslutter dig for, om du vil søge denne stilling.

Søg via link senest den 19.10.2020. Du bedes uploade CV og uddannelsesbevis sammen med din ansøgning. Evt. samtaler vil blive afholdt den 21. og 22. oktober.

Har du nogen spørgsmål, eller ønsker du at vide mere om stillingen eller afsnittet, er du meget velkommen til at kontakte afdelingssygeplejerske Mette Vejby Gaardsted Mette.vejby.gaardsted@regionh.dk



I Region Hovedstadens Psykiatri ønsker vi et sikkert og sundt arbejdsmiljø, der bidrager til, at alle medarbejdere får de bedste betingelser for at udvikle sig og trives. I den forbindelse tilbyder vi røgfrie arbejdspladser, løbende vedligeholdelsestræning og spændende karriereveje.

Læs og hør mere om Region Hovedstadens Psykiatri som arbejdsplads på "
Job i Psykiatrien".


Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.