Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Er du social- og sundhedsassistent eller social- og sundhedshjælper? Og brænder du for at yde den bedste pleje og omsorg?

Pleje & Omsorg i Skive Kommune er på udkig efter nye kollegaer
Vil du være med til at sikre borgernes sundhed og trivsel, så bliv en del af holdet!. Om du er nyuddannet, har mange års erfaring eller er et sted midt i mellem, er ikke så vigtigt. Det afgørende er dit engagement og din lyst til arbejde med pleje og omsorg.

For at du kan yde dit bedste, skal du trives
Der er højt til loftet i Skive Kommune. Vi har både plads til dig, der trives med de daglige plejeopgaver, hvor nærværet med borgerne fylder mest, og til dig, der udover kerneydelserne, også gerne vil være en del af udvikling og projekter.
Det er vigtigt, at såvel opgaver som arbejdstid og arbejdssted passer til dig. Vi kan tilbyde både fuldtids- og deltidsstillinger, og du har mulighed for at arbejde i hjemmeplejen, på et plejecenter - eller en kombination af begge dele. Vi vil gøre vores bedste for, at vi sammen kan finde en løsning, der passer til dig og dine kompetencer.

Din indsats
Som medarbejder i Pleje & Omsorg er du en del af et hold, hvor både borgere, pårørende og kollegaer er afhængige af din indsats. Vi forventer derfor, at du er indstillet på at yde en engageret indsats, er stabil og tager ansvar for at opgaverne løses med høj faglig kvalitet i tæt samarbejde med dine kollegaer. Det gode arbejdsmiljø er ligeledes en fælles opgave, som vi vægter højt, og vi forventer, at du deltager aktivt i at sikre din egen og dine kollegaers trivsel.

Vi håber, at du kan se dig selv på vores hold, og vi glæder os til at høre fra dig!

Send din ansøgning
Skriv lidt om dig selv og hvad du kan tilbyde. Hvis du ønsker ansættelse på et bestemt plejecenter eller i et bestemt område i hjemmeplejen, så anfør det i din ansøgning. Du er selvfølgelig velkommen til at søge på både plejecenter og i hjemmeplejen. Hvis du har kørekort og bil til rådighed eller ønsker én eller flere bestemte vagttyper må du også meget gerne skrive det. Vi ansætter løbende, og holder derfor også ansættelsessamtaler løbende, efter aftale med dig.

Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst med relevant fagforening.

Hvis du har spørgsmål er du velkommen til at kontakte leder for hjemmeplejen, Bente Søballe tlf. 20 34 30 21 eller leder for plejecentrene, Marianne Frost på tlf. 20 34 30 02.

Vil du vide mere om hjemmeplejen og plejecentrene i Skive Kommune? Gå ind på http://www.plejeogomsorgskive.dk

Overvejer du at flytte til Skive Kommune?
Læs om dine muligheder for at bosætte dig i Skive Kommune, kulturtilbuddene, naturen og familielivet på http://www.flyttilskive.dk

Skive - det er RENT LIV
I Skive lever vi det aktive liv - ved fjorden, med de gode fødevareoplevelser og den bæredygtige energi. Vi kalder det RENT LIV.
Læs mere på www.skive.dk

 


Ikke det rigtige job?

Opret en jobagent og få dit nye job direkte i indbakken



Opret jobagent her