Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Annoncen er udløbet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Er du sygeplejerske? Vil du udvikle din faglighed indenfor psykiatri og samtidig drive udviklingsopgaver i afsnittet?



Så bliv en del af 6112, hvor:

  • Der er plads til udvikling. Har du noget, du virkelig brænder for, så får du rig mulighed for at udforske det – hvis du er klar på at tage ejerskab. 
  • Du bliver dygtig til at spotte og observere psykiske symptomer som en del af et intensivt afsnit, der behandler psykiatriske patienter med alle slags diagnoser. 
  • Der er fokus på tværfaglighed. Vi har hver vores faglighed i afsnittet, og vi samarbejder bredt. Stuegang foregår i plenum, hvor alle har mulighed for at blive hørt. 
  • Vi går op i at tale ordentligt til hinanden og behandle hinanden med respekt. Vi er stolte af vores sammenhold og at vi kan være ærlige overfor hinanden. Det betyder også, at hos os er det ok at sige fra overfor opgaver.
Trives du i en akut hverdag, hvor dagen kan gå fra rolig til urolig i løbet af ingen tid? I en stilling, hvor du er med til at skabe ro på afsnittet og bruger din tid på udviklingsopgaver? Så læs videre.

Hvad skal du lave?
Du bliver kontaktperson for 2-3 patienter. Sammen med dine nye kolleger arbejder du udredende og rehabiliterede.

Du arbejder struktureret, så vi kan skabe forudsigelighed overfor vores patienter. Det er med til at skabe ro på afsnittet, så patienterne kan modtage behandling.

Eksempler på konkrete opgaver:
  • Sætte en retning for patientplejen sammen med medkontaktpersonen
  • Faglig refleksion
  • Deltage i at udvikle miljøterapien
  • Deltage i undervisning og faglige drøftelser i afsnittet

Vi er i gang med at implementere interventionerne i Safewards, og her vil du få rig mulighed for at byde ind på de opgaver, du synes er interessante.

Vores forventninger til dig

  • Du er god til at kommunikere og skabe relationer. Vores patienter kommer ind i krise, så det handler om at få dem grounded. Som psykiatrisk sygeplejerske er dit vigtigste redskab samtalen og et roligt væsen. 
  • Du har drive og engagement til at udvikle og drive dine egne projekter, der kan være med til at udvikle både afdelingen og dig selv. 
  • Du trives i en akut hverdag og et til tider højt tempo, hvor du ikke ved præcis, hvad dagen bringer. 

Vores afsnit kan rumme både nyuddannede og erfarne kolleger. Vi forventer dog, at du brænder for psykiatrien, eller at du er nysgerrig på at lære psykiatrien at kende.

Uddannelse og udvikling
Vi er glade for at modtage nye kolleger, og vi sørger for at klæde dig godt på til opgaven.

Struktureret uddannelsesprogram. Vi stiler mod, at du følger din mentor i vagter den første måned. Og du vil få faglig inspiration i Godt På Vej i Psykiatrien, kursus i konflikthåndering og en uddannelse i kognitiv adfærdsterapi.

Mulighed for faglig udvikling. Vi giver løbende vores medarbejdere mulighed for at udvikle sig fagligt bl.a. gennem kurser. Se vores mange karrieremuligheder her:


Bliv en del af et ungt afsnit
Afsnit 6112 er et lukket afsnit beliggende på Rigshospitalet, som er normeret til 12 patienter, Vi modtager primært patienter fra Indre By og Østerbro. Behandlingen og sygeplejen er tilrettelagt ud fra en recovery-orienteret tilgang og har inddragelse af patienter og pårørende i centrum.

Vi er en tværfaglig personalegruppe, der er forskellige og kan forskellige ting, og vi byder ind med de evner og interesser, vi hver især har.

Vil du vide mere eller besøge os?
Hvis du vil høre mere om jobbet, eller hvis du vil på besøg til en kop kaffe og en rundvisning, kan du ringe til afdelingssygeplejerske Charlotte Giolbas på 3864 7149.

Løn- og ansættelsesvilkår
Løn i henhold til overenskomst og principper om Ny Løn.

Der indhentes efter aftale med ansøger altid referencer inden endelig beslutning om ansættelse.

Der er tale om en fast stilling på i blandede vagter. Da vi har faste nattevagter, er der kun ganske få nattevagter, der skal dækkes, ved fx kursus og ferie.

Ansættelsen er 1. januar 2021 eller efter aftale.

Søg stillingen via knappen "Send ansøgning" senest den 23. november 2020.
Vi holder samtaler løbende.
 

Det handler om liv
Om at forbedre liv, forstå liv og forandre liv. Om sammenhængen imellem krop, sind og omverden. I Region Hovedstadens Psykiatri hjælper du mennesker med psykisk sygdom til at mestre eget liv.  
 
Det handler også om dit arbejdsliv. Du træder ind i en verden af muligheder og mangfoldighed. Et sted med et stærkt vidensmiljø, hvor vi hele tiden arbejder med at forbedre os for at skabe værdi for patienten. Et sted, hvor du hjælper mennesker og vokser fagligt. 
 
Du får et arbejde der giver mening, fordi det handler om liv. 
 
Fakta 

  • Danmarks største psykiatriske hospital fordelt på 10 centre 
  • Behandler 50.000 patienter årligt 
  • Introforløb for nye medarbejdere
  • Forgangshospital for patientinddragelse


Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.