Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Er du teamleder med gennemslagskraft og kan sætte tydelig og meningsfuld retning for myndighedsområdet?

Roskilde Kommune er Region Sjællands største kommune. Vi er en kommune i vækst, med mange i øjenfaldende styrker, indenfor flere udviklingsområder. Organisationskulturen er kendetegnet af stor inddragelse af medarbejdere og decentrale ledere, der både kan og vil tænke i helheder og tage ansvar.  
 
Derved sikres den bedste service for borgeren, hvor rehabilitering, borger inddragelse, innovation, og kompetenceudvikling står højt på dagsorden.  
 
Myndighedsservice søger en teamleder med direkte reference til myndighedschef. Som teamleder står du i spidsen for 24 kompetente, erfarne og faglige engagerede medarbejdere med ansvar for den daglige drift og faglig udvikling. Myndighedsservice er organiseret i 3 teams omkring de forskellige funktioner: Udskrivning fra sygehuse, visitation fra hjemmet og boligvisitation, hvoraf en visitator er fagkoordinator. Myndighedsservice indeholder opgaver med visitation til hjemmesygepleje, hjemmepleje, træning og derudover visitation til pleje samt ældre- og handicapegnede boliger.   
 
Myndighedsservice står foran nye og spændende forandringer med implementering af Fællessprog 3 og ny omsorgsjournal. Det forventes, at du som teamleder har en central rolle i disse forandringer. Myndighedsservice er kendetegnet ved stort fælles ansvar og engagement, nyskabende og kreative, fordi komplekse problemstillinger ofte kræver utraditionelle løsninger. Vi inddrager gerne viden, metoder og inspiration fra andre fagområder og netværk. Kvalitet i kerneopgaven, hvor arbejdsmiljø og produktivitet går hånd i hånd.   
 
Vi søger en teamleder, der har faglig og praktisk indsigt i myndighedsområdet, kender lovgrundlaget og dermed kan give daglig sparring i enkeltsager og sidde for bordenden i relevante udvalg herunder boligvisitationsudvalget. Du skal kunne indgå i tæt dialog og samspil med godkendte leverandører med fokus på at opnå smidige forløb for borgerne. Du skal have lyst til ledelse på tværs, både internt i afsnittet og på tværs i kommunen og der forventes en teamleder der brænder for god borgerservice.   
 
Dine faglige kompetencer:   
  • Relevant sundhedsfaglig uddannelse
  • Ledelses erfaring og kendskab for området, gerne lederuddannelse på diplomniveau
  • Har gode analytiske evner og en stærk økonomiforståelse
  • Erfaring og kendskab til lovgrundlaget for området
Personlige kompetencer:   
  • Handlekraftig og kan sætte retning og rammer
  • Skabe resultater gennem andre
  • Være udviklingsorienteret og have gennemslagskraft
  • Trives med, at følge opgaver til dørs
  • Som teamleder er du delegerende, nærværende og udviser tillid og anerkendelse til dine medarbejdere og samarbejdsparter
Arbejdsopgaver:   
  • Sikre høj faglig kvalitet i myndighedsservice opgaveløsninger
  • Sikre, at Myndighedsservice er en samlet enhed og fastholdelse af sammenhængskraft på tværs
  • Ansvarlig for optimal udnyttelse af medarbejder ressourcer
  • Have budgetansvar
  • Deltagelse i regionale samarbejdsfora og udviklingsprojekter
  • Deltagelse i ledergruppen under myndighedschefen.   
Vi tilbyder dig:  
En arbejdsplads med ambitiøse udviklingsmål, kompetenceudvikling, kompetente og ansvarlige medarbejdere samt solid sekretariatsbistand på økonomi, jura og udvikling.   
 
Løn og ansættelsesvilkår  
Stillingen aflønnes efter gældende overenskomst med udgangspunkt i Ny Løn, i forhold til kvalifikationer og funktioner. Endelig lønfastsættelse sker efter forhandling med den forhandlingsberettigede faglige organisation på baggrund af kvalifikationer.  
 
Ansøgningsfrist  
Mandag den 19. februar 2018 kl.12.00. Første ansættelsessamtaler afholdes den 26. februar 2018 efter kl.11.00.   
 
Yderligere oplysninger:   
Stillingen er på 37 timer ugentlig og ønskes besat 1. april 2018. Vil du vide mere om stillingen, kan du kontakte myndighedschef Pia Munk Lundgren på telefon 30 84 14 82 i tidsrummet mellem 15 -17 på hverdage eller mailto:pialundgren@roskilde.dk Link til hjemmeside http://www.roskilde.dk
 
I ansættelsesproceduren vil der indgå test udført af HR - afdelingen. Vi gør opmærksom på, at Roskilde Kommune indhenter straffeattest ved ansættelse i denne stilling.   
 


Ikke det rigtige job?

Opret en jobagent og få dit nye job direkte i indbakken



Opret jobagent her