Fink Byg søger endnu en selvkørende og løsningsorienteret tømrerformand.
Det går stærkt i Fink Byg. Vi har gang i rigtig mange projekter, og har et nyt rigtigt spændende projekt, som vi måske mangler lige netop dig til.
Jobbeskrivelse
Du vil få ansvaret for at lede et sjak af lærlinge og arbejdsmænd til at løse opgaven. Opgaverne vil være af forskellig karakter indenfor renovering og nybyggeri. Du vil i arbejdet komme til at arbejde tæt sammen med kollegaer fra andre faggrupper.
Dine fokusområder vil være:
- Lede dit eget sjak
- Sørge for at opgaverne bliver fordelt og løst til tiden
- Koordinere med arkitekten
- Koordinere med andre faggrupper
Faglige og personlige kompetencer
Du kommer sandsynligvis fra en lignende stilling og er tømreruddannet. Meget gerne med erfaring i at lede andre og følge et projekt helt til dørs. Du vil få ansvaret for en gruppe kollegaer, så det er vigtigt, at du har gode samarbejdsevner, kan motivere dine kollegaer og har overblikket og derved kan uddelegere opgaverne. Du er selvkørende, løsningsorienteret, energisk og får noget fra hånden.
Det er afgørende, at du arbejder selvstændigt og struktureret og kommer i mål med dine opgaver til tiden, på en professionel måde. Desuden er du engageret og bidrager positivt til byggepladsen - både socialt og fagligt.
Vi tilbyder
- En stilling på en uformel arbejdsplads med gode og sociale kollegaer
- Et godt og sundt arbejdsmiljø, hvor der værnes om de ansatte, og hvor trivsel og udvikling er i højsædet
- Løn efter kvalifikationer
- Stillingen er 37 timer ugentligt – med mulighed for overarbejde
- Arbejdssted: første projekt er i Hammerum
- Egen firmabil
Stillingen ønskes besat hurtigst muligt. Samtaler vil afholdes løbende til den rette kandidat findes.
Vil du vide mere om jobbet, så kontakt projektansvarlig Thomas Asmussen på tlf 27511035 eller tha@finkbyg.dk. Ansøgninger sendes ligeledes til Thomas på mail tha@finkbyg.dk.