Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Annoncen er udløbet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Er du vild med matematik, naturfag og idræt? Vi søger en udskolingslærer med denne profil.

Om jobbet

Vi søger en lærer med en stærk udskolingsprofil til fagene matematik, naturfag og idræt.
På skolen vil vi også gerne styrke musik, madkundskab og håndværk/design, så er det noget, du har med dig, vil det være en fordel.

Vi leder efter en kvalificeret udskolingsprofil til afdeling 2 på skolen, der dækker 6.-9. klasse.

Vi arbejder på skolen i årgangsteams, hvor lærerne arbejder sammen om børnenes læring med blik for en sammenhængende skoledag. Du kan derfor se frem til at samarbejde både i årgangsteamet og i faglige fællesskaber i øvrigt. Der er dygtige kollegaer på alle de ovennævnte fagområder, så du kommer ikke til at stå alene.

Der ligger ikke et fast skema og venter, så du vil ved din ansættelse kunne få indflydelse på din opgavefordeling fremover. Når du starter 1. juni vil det være for at styrke indsatsen omkring de udskolingselever, som forhåbentlig er vendt tilbage til os på det tidspunkt.

Kan du se dig selv ind i noget af det ovenstående, så kontakt os for en snak eller et besøg - og send gerne din ansøgning hurtigst muligt.

Din profil

Vi søger en engageret lærer, der har lyst til at arbejde sammen med andre dygtige kollegaer omkring klasser og fag. Vi har brug for matematik, naturfag og idræt – men som skrevet ovenfor kan stillingen suppleres med andet, som du er optaget af.

Det vigtigste for os er selvfølgelig, at du er optaget af dine fag, og at du brænder for børns læring og for at skabe en skole, hvor børnene trives, lærer og er rigtig glade for at komme.
Vi arbejder på hele tiden at understøtte et udviklende og motiverende læringsmiljø, og du skal derfor gerne komme med energi omkring arbejdet med de ældste elever på skolen.

Vi arbejder hele tiden med teamorganiseringen på skolen, og du skal derfor se dig selv som en samarbejdende lærer, der ønsker at dele praksis med dine kollegaer og indgå i et fællesskab omkring både elevernes læring og trivsel og din egen læreproces som lærer.

Derfor skal du vælge os

Skovlyskolen er en velfungerende og totalt nyrenoveret skole, med et godt fagligt miljø og energiske, nysgerrige og deltagende børn, engagerede forældre og kompetente medarbejdere.

Vi ligger i naturskønne omgivelser lige op ad Rude Skov og Oksemosen. Der er lys og luft og masser af muligheder for udeskole og udeleg. Skolen har netop fået lavet helt nye udearealer med masser af plads til bevægelse, læring og leg.

Vi er udviklingsorienterede og arbejder i lærende fællesskaber med udvikling af både skolen - men også af dig - så vi hver dag skaber en skole, der er givende for både elever og medarbejdere.
Vi møder hinanden med arbejdsglæde og energi, og der er gode muligheder for både snak, grin og hygge i kombination med de faglige refleksioner både i afdelingens forberedelseslokale og i det store fællesskab på skolen.

Vi glæder os til at byde dig velkommen til vores fantastiske skole.

Ansættelsesvilkår

Stillingen er i udgangspunktet fuld tid, men dette kan forhandles, og der påtænkes start d. 1. juni.
Ansættelsesbetingelser i overensstemmelse med gældende overenskomst.

Du er meget velkommen til at booke et besøg for at se skolen.

Om os

Skovlyskolen er en skole med både en almen- og en specialafdeling, og vi er optagede af at se os selv som en skole, hvor vi kan lære af hinanden og bidrage til et fælles elevfællesskab og kollegaskab. Vi har to spor i almenafdelingen, og denne er opdelt i to afdelinger, der skiller mellem 5. og 6. klasse. Langt de fleste lærere har kun timer i den ene afdeling.
I specialafdelingen har vi ca. 80 elever i to forskellige spor - C-sporet og E-sporet.
Alle elever på skolen er en del af det fælles SFO- og klubtilbud.

Vi er en del af et ambitiøst udviklingsprojekt i Rudersdal kommune, hvor vi arbejder med professionelle læringsfællesskaber, tydelige og synlige mål, elevinvolvering og feedback til medarbejdere og elever.

Vi anvender iPad i undervisningen, hvilket du naturligvis også får stillet til rådighed. Endvidere har alle lærere en Macbook som eget arbejdsredskab. I alle lokaler er der Apple-TV, og vi søger at integrere IT som en helt naturlig del af undervisningen.

Vi ligger naturskønt, og vi glæder os over når undervisningen kan være udendørs - enten på vores egne dejlige udeområder eller i lokalområdet, der byder på skov og sø.

Ansøgning, samtale og kontakt

Du søger jobbet ved at klikke på knappen "Søg stilling" nedenfor senest d. 9. april.

Har du spørgsmål, er du meget velkommen til at kontakte skoleleder Karin Grüttner på tlf. 72683175 eller på kgrut@rudersdal.dk eller afdelingsleder for udskolingen Jacob Kofoed på tlf. 72683176.

Samtaler: d. 14.4.


Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.