Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Er du vild med Regnskab og store tal?

Er du vild med tal og har en naturlig interesse for regnskab og rapportering af komplekse regnskabsmæssige sammenhænge? Så har du nu muligheden for at blive en del af et engageret team i Skatteforvaltningen, der sikrer, at statens indtægtsregnskab foreligger afstemt i en kvalitet, vi kan være stolte af.

De største tal i Danmark
Som medarbejder i Regnskab §38 får du muligheden for at være med til sikre, at der sker korrekt aflæggelse af statens indtægtsregnskab. Statens indtægtsregnskab håndterer årligt indtægter for godt 1.000 mia. kr. – Så bliver det ikke større…

I kontoret Regnskabsstyring vil du få en central rolle i at drive projekter, der skal sikre, at regnskabsaflæggelsen er korrekt og i rette kvalitet samtidig med, at du får muligheden for at være med til at afrapportere komplekse regnskabsmæssige forhold til både ledelse og Rigsrevisionen. Derudover kommer du til at deltage i udvikling og implementering af regnskabsmæssige rapporteringsmodeller i tæt samarbejde med vores interessenter.

Omstillingsparat kollega med gode samarbejds- og formidlingsevner
Du har en relevant regnskabsmæssig baggrund. Du kan have erfaring fra revisionsbranchen eller fra en regnskabsfunktion, hvor du har været vant til at arbejde sammen med revisorerDu kan også have relevant erfaring fra Skatteforvaltningen.

Det vigtigste er, at du er ansvarsbevidst, at du hurtigt kan sætte dig ind i nye arbejdsprocesser og -systemer, samt at du har masser af gå-på-mod og motivation for at arbejde med regnskab og rapportering.

Med din regnskabsmæssige baggrund kan du bidrage til udvikling af rapporteringsværktøjer og være med til at forme formatet af kontrolmiljø på regnskabsmæssige afstemninger. Du har en ydmyg tilgang til arbejdsopgaver, hvor der er mange bidragsydere og interessenter involveret.

Du formår at sætte dig ind i komplekse systemmæssige sammenhænge på regnskabsområdet og du mestrer at formidle tal i skrift og tale med fokus på modtageren. Du er vant til at præsentere og kommunikere på mange niveauer. Du kan sætte dig ind i komplekse regnskabsmæssige afstemninger, og du har praktisk erfaring med at have en koordinerende rolle i at sikre, at projekter drives fremad.

Din arbejdsstil er struktureret og detaljeorienteret. Du er opsøgende og fleksibel og sætter pris på selv at kunne tilrettelægge arbejdsopgaver. Du sørger for, at der altid er høj kvalitet i din opgaveløsning, samtidig med at du overholder dine deadlines.

Med din konstruktive tilgang, diplomatiske sans, servicemindede adfærd er du en god samarbejdspartner, som både formår at arbejde individuelt og i teams.

Godt kollegaskab, tværgående samarbejde og work-lift balance
Regnskabsstyringer et kontor bestående af 10 dygtige og engagerede medarbejdere. Din dagligdag vil foregå i et udviklings- og løsningsorienteret og uformelt miljø, hvor vi har et godt kollegaskab. Her er højt til loftet og en god humor, stort engagement og spændende opgaver. Vi arbejder i høj grad på tværs af kontorer og afdelinger i hele Skatteforvaltningen.

Vi har stort fokus på, at der skal være en god balance mellem arbejdstid og privatliv. Du vil derfor i vid udstrækning få friheden til selv at tilrettelægge dit arbejde.

Ansøgning, kontakt og løn
Vi glæder os til at modtage din ansøgning, CV og eksamensbevis via linket ”søg stillingen”, gerne snarest og senest inden ansøgningsfristens udløb søndag den 9. august 2020.

Vi holder to samtalerunder. Ansøgere, der går videre til anden runde, bliver bedt om at udfylde en logisk test og en personprofil, der anvendes som dialogværktøj på anden samtalerunde. Første samtalerunde afholdes torsdag den 13. august 2020, anden samtalerunde afholdes onsdag den 19. august 2020. Som del af samtalerækken vil være en personprofilering

Såfremt du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte kontorchef Line Boysen Lassesen enten via mail på line.lassesen@sktst.dk eller via telefon 72 37 55 23.

Du bliver ansat på overenskomstvilkår i henhold til enhver tid gældende overenskomst for akademikere i staten (AC), overenskomst for kontorfunktionærer, laboranter og it-medarbejdere (HK) eller overenskomst for fuldmægtige m.fl. (DTS) i Skatteministeriet.

Regnskabsstyring har indtil videre til huse i Løvenørnsgade 25, 8700 Horsens. Ca. den 1. september flytter vi i nye flotte lokaler i Høgh Guldbergsgade. Ansættelse vil være i Skatteministeriet med tilhørende institutioner. Tiltrædelse senest pr. 1. oktober 2020.

Der vil forud for ansættelsen blive indhentet straffeattest, oplysningsskema og referencer.

Om Skattestyrelsen
Vi sikrer, at borgere og virksomheder betaler korrekte skatter og afgifter til tiden

Vi søger løbende nye kolleger, som deler vores ambition om at sikre finansieringen af det, vi er fælles om.

Uanset, hvilken jobfunktion du skal varetage i Skattestyrelsen, kommer du til at arbejde med at sikre finansieringen af velfærdssamfundet og meget af det, der skaber sammenhængskraft i Danmark; skoler, hospitaler, veje og meget mere. Vores organisation er fyldt med specialister, der arbejder sammen på tværs af mange forskellige fagligheder og geografisk placering, så du bliver en del af et mangfoldigt fællesskab, hvor vi løser komplekse og krævende opgaver. Som ny vil du opleve, at læringskurven er stejl, og at du opbygger kompetencer, der vil følge dig i din videre karriere.

Læs mere om Skattestyrelsen på www.sktst.dk

Skatteministeriets koncern opfordrer alle kvalificerede ansøgere uanset alder, køn, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen.






Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.