Er du vores nye barselsvikar for en af vores kordegne?
En stilling som barselsvikar for kordegnen i Enghøj Sogn er ledig pr. 1. april 2022. Stillingen er på 32 timer om ugen.
Enghøj Sogn har 7262 indbyggere og ligger i et smukt område med nybyggeri og mange tilflyttere.
Enghøj Kirke er en ny og moderne kirke og er kendetegnet ved et højt aktivitetsniveau med mange arrangementer. De mange tilbud medfører et tæt forhold til menigheden, og derfor søger vi en medarbejder, der har lyst til at være en del af kirkens ansigt udadtil.
Stillingen omfatter:
Sekretærfunktion for menighedsråd og præster
Holde menighedsråd og ansatte opdateret med ny lovgivning og andet
Være kalenderansvarlig i samarbejde med det øvrige personale
Personregistrering
Ansvarlig for IT og telefoni
Ferieplanlægning i samarbejde med det øvrige personale
Sørge for vikardækning i samarbejde med det øvrige personale
Modtage sygemeldinger
Kirketjeneste på enkelte søndage og helligdage
Betaling af regninger
NB: Regnskabet inkl. løn varetages pt af et revisionsfirma
Vi ønsker følgende kvalifikationer:
- Er uddannet kordegn
- Har en positiv indstilling og er god til at samarbejde
- Er løsningsorienteret
- Har gode IT-kompetencer
- Kan holde hovedet koldt – og bevare overblikket i pressede situationer
- Har kendskab til Folkekirken og vil arbejde i overensstemmelse med menighedsrådets udstukne retningslinjer
Vi kan tilbyde:
Dygtig og veluddannet personalegruppe
Plads til faglig og personlig udvikling
Udfordrende og afvekslende hverdag
Højt aktivitetsniveau med mange engagerede frivillige
Hverdagen på arbejdspladsen er kendetegnet ved godt, tillidsfuldt og humørfyldt samarbejde på kryds og tværs af menighedsråd, præster, ansatte og frivillige i kirken.
Ansættelse sker ved Enghøj Sogns Menighedsråd beliggende Enghøj Allé 10, 8920 Randers NV.
Ansættelsen vil være omfattet af Fællesoverenskomsten mellem Finansministeriet og CO10 – Centralorganisationen af 2010 og Organisationsaftale mellem Kirkeministeriet og CO10 – Centralorganisationen af 2010 for kirkefunktionærer med kerneopgaver som henholdsvis kordegn, sognemedhjælper/kirke- og kulturmedarbejder eller kirkemusiker og det tilhørende protokollat for kordegne. Aftalerne kan ses på www.folkekirkenspersonale.dk.
Stillingen er indplaceret i løngruppe 2. Årslønnen aftales indenfor intervallet 292.103,12 kr. – 387.036,75 kr. (nutidskroner). Fikspunktet er 306.708,73 kr. (nutidskroner). Der er rådighedsforpligtelse til stillingen. Rådighedstillægget udgør årligt 34.655,85 kr. (nutidskroner).
Løn, OK tillæg samt rådighedstillæg kvoteres i overensstemmelse med stillingens ansættelsesbrøk.
Aftale om indplacering i lønintervallet indgås mellem menighedsrådet og Danmarks Kordegneforening.
Nærmere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til kontaktperson Ena Ludvigsen på 20 83 32 74 / mail: 9151@sogn.dk.
Ansøgningen med relevante bilag sendes på mail til 9151fortrolig@sogn.dk
Ansøgningen skal være menighedsrådet i hænde senest mandag d. 21. februar 2022 kl. 12.
Ansættelsessamtaler forventes at finde sted i løbet af uge 8.
Menighedsrådet kan oplyse, at der vil blive indhentet referencer.
Skriv i din ansøgning, at du fandt jobbet på ofir.dk