Der er samarbejde om opgaverne i Ålsø, Homå og Vejlby sogne. Der er en ledende graver i Ålsø som har det overordnede ansvar for de 3 kirkegårde. I Vejlby er ansat en graver med primær beskæftigelse i Vejlby, og der søges en gravermedhjælper, der skal have primær beskæftigelse i Homå, fra 1. juni 2021 eller snarest muligt.
Stillingen er en 85 % stilling.
Hovedopgaven er ren- og vedligeholdelse af kirkegården ved Homå Kirke og i præstegårdshaven. Der kan forventes arbejdsopgaver ved både Ålsø og Vejlby kirker og i præstegårdshaven i Ålsø.
Vi søger en person som:
- har kendskab til og gerne erfaring inden for det grønne område.
- har overblik og fleksibilitet og kan indgå som teamspiller med arbejdet i teamet på 3 ansatte
- er udadvendt med gode evner for at skabe kontakt og opbygge gode relationer til kollegaer, brugerne af kirkegården og øvrige samarbejdspartnere
- Har kørekort (kategori B), da der kan forekomme transport mellem de 3 kirker
Som gravermedhjælper skal du, i samarbejde med teamet varetage følgende opgaver:
- Tilsyn, ren- og vedligeholdelse af kirkegårdene og tilhørende områder
- Kirketjeneste - forberedelse og deltagelse i gudstjenester, kirkelige handlinger og andre arrangementer og selvstændig planlægning af arbejdstid under hensyntagen til de aktuelle arbejdsopgaver, der også kan involvere nogle weekender i løbet af året i forbindelse med fx begravelser/bisættelser.
- Hjælpe brugere af kirkegården ved f.eks. udtagelse af gravsted, urnenedsættelse og anlæg af gravsted m.m.
Vi tilbyder:
- En varieret arbejdsdag
- Et virkeligt godt samarbejde mellem alle ansatte ved kirken
- Et godt arbejdsmiljø
- Frihed under ansvar
- Relevante kurser og kompetenceudvikling
Ansættelse sker ved Homå, Ålsø og Vejlby sogne.
Ansættelse og aflønning sker efter gældende overenskomst for gravermedhjælpere på landsbykirkegårde indgået imellem Kirkeministeriet og Fælles Fagligt Forbund (3F). Den gældende overenskomst kan ses på
www.folkekirkenspersonale.dk
Den årlige løn udgør for gravermedhjælpere uden gartneruddannelse for øvrige land kr. 254.542 (trin 1) og kr. 261.649 (trin 2) (nutidskroner). Den årlige løn udgør for gravermedhjælpere med gartneruddannelse for øvrig land kr. 292.248 (trin 1) og kr. 300.998 (trin 2) (nutidskroner). Der sker aflønning på timeløn.
Nærmere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til Jakob Bay Mortensen på mobil 21411717
Ansøgningen med relevante bilag sendes elektronisk til 8169fortrolig@sogn.dk og mærkes ”ansøgning gravermedhjælper”.
Ansøgningen skal indsendes til Homå sogn senest den 9. april 2021
Ansættelsessamtaler forventes at finde sted i uge 16.
Tiltrædelse pr. 1. juni 2021 eller snarest muligt.