Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Annoncen er udløbet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Er du vores nye håndværk & design/engelsk lærer?

EN TIDLIG JULEGAVE - HVOR HELDIG HAR MAN LOV TIL AT VÆRE? SOLVANGSKOLEN I FARUM SØGER EN NY LÆRER PR. 1. JAN (GERNE FØR) TIL HÅNDVÆRK & DESIGN AND ENGLISH!

I november forsøgte vi at slå to fluer med et smæk, men ramte desværre kun én, så vi mangler forsat en lærer, som er klar til at tage deres næste lære(r) skridt sammen med os – VI går forrest og VI går sammen!

Danmarks næste design klassiker – måske kan du være den der tænder motivationen, begejstringen og ser potentialet i elevernes øjne, når idé, skitse, form, materiale, formgivning og håndværk bliver til et produkt og måske en klassiker? Hvis JA, så er det dig vi søger…

Du vil i år få håndværk & design timer på 5.og 6. årg. og være en kreativ ildsjæl ift. den ”bløde” del af faget. Det gør dog intet, hvis du også kan betjene en rundsav og afretter (ikke et krav – blot en win win). Timerne er organiseret som 2-lærertimer dvs. I vil være to om en klasse. Herved et iboende potentiale ift. at tænke didaktisk kreativt i design processer ift. tematikker, materialevalg og organisering. På sigt vil du også få mulighed for at føre elever til eksamen som en del af valgfagspakken i skolens ungemiljø.

Hvis du har mod på det, og det tror vi du har, så kan du blive fagansvarlig og den, der sammen med resten af fagteamet skal udvikle fagets faglige progression fordi du tænker i håndværk & design 24-7 og ikke kan lade være med at eksperimentere med formgivning, processer, materialer, tænke i æstetik og fordi du tør udforske, tænke ud af boksen og være fejlmodig.

Udover håndværk & design skal du også varetage engelsk undervisningen på 5. årg. dvs. du har linjefag el. tilsvarende undervisningskompetence. Det betyder, at du vil blive en del af skolens børnemiljø [0-5. kl.] og 5. årgangsteam. Derudover vil der evt. være kristendom i skemaet – ligeledes på 5. årgang.

Pssst; Det gør bestemt eller ikke noget, hvis du er med på noderne og kan varetage musikundervisningen eller andre fag målrettet skolens børnemiljø.

Og hvad så nu? Den sidste test… kan du svare JA til nedenstående ledetråde, så er der ingen vej tilbage – send os din ansøgning!

Hvem er du, udover ganske unik og en V I G T I G og manglende brik til Solvangskolen?
Det siger sig selv, at du som kompetent lærer, er den afgørende faktor for elevernes læring og trivsel. Stillingen kræver ingen SUPER(WO)MAN, men dig som elsker at være lærer. I vores optik er det derfor særligt vigtigt at…
 

  • Du har pædagogisk og relationel tæft og har et særligt blik (og hjerte) for de elever, som har brug for en betydningsbærende voksen, der ser potentiale i alle børn og kan være hånden i ryggen når skolelivet indimellem slår knuder.
  • Du evner at skabe et godt og trygt læringsmiljø for A L L E elever som en del af et inkluderende fællesskab, hvor der er rart at være og lære.
  • Du har en didaktisk ekspertise dvs. en veludviklet evne til at planlægge undervisning og formidle det faglige stof, sikre deltagelsesmulighed for alle, udøve aktiv klasseledelse dvs. du kan lede, sætte dig igennem, skabe arbejdsro og lyden af læring.
  • Du er robust, selvledende og holdspiller og kan jonglere med mange bolde i luften og gribe de fleste.
  • Du er dygtig til at skabe god dialog og relation til forældrene som du ser som en vigtig ressource og medspiller i dit arbejde for at lykkes.
  • Du er kommunikativ stærk og er ikke bange for at tage bladet for munden?

Du lykkes ikke alene - bare rolig - for med i ”gaven” får du mange nye og kompetente kollegaer, livsduelige og herlige elever og samarbejdende forældre og du vil blive en del af et funktionelt teamsamarbejde [5. årg.] med vægt på såvel TEAM som SAMARBEJDE, som vi ser som en organisatorisk nøgle for at lykkes - fælles børn fælles ansvar - med afsæt i vores definition på kerneopgaven.

At uddanne og danne fagligt, socialt kompetente og livsduelige mennesker, som en del af et læringsfællesskab,
hvor alle sikres deltagelsesmulighed! (Solvangskolen def. af kerneopgaven)

Solvangskolen – et rart sted at være lærer og lære
Solvangskolen i Furesø Kommune er en tresporet afdelingsopdelt skole med ca. 700 elever og 70 lærere/pædagoger.. Solvangskolen er organiseret i et børnelæringsmiljø (0.-5. årg.) og et ungelæringsmiljø (6.-9. årg.) for derigennem at sikre et mere sammenhængende skoleforløb for eleverne ud fra den overbevisning, at det vil øge elevernes læring og trivsel.

Skolen ligger under 10 minutters gang fra Farum Station, har indbydende rammer, et fantastisk naturområde tæt på, men måske vigtigst af alt, SÅ VIL VI HINANDEN! Der er et stærkt kollegialt fællesskab, en dugfrisk trivselsmåling vi er rigtig stolte af og et miljø, hvor alle bidrager og tager ansvar og herved et godt og tæt samarbejde imellem skolens ledelse og alle medarbejdere – ”døren” er altid åben og der prioriteres tid til sparring når du har behov.

”Solvangskolen skal ikke bare være en skole, men en lærende skole i alle led - for ingen er klogere end os alle!”

Hvad tilbyder vi (også)…
Du finder hurtigt din plads i skolens forberedelsesmiljøer, for du er til stede på skolen i gennemsnit 35 timer om ugen i 207 dage, har et gennemsnitligt undervisningstimetal på 760 timer, og herudover 224 timer om året til individuel forberedelse du selv disponerer over. Vi arbejder med fleksibelt skema, MeeBOOK og der stilles IT-udstyr til rådighed til alle medarbejdere (og gratis kaffe J).

Har du spørgsmål, er du naturligvis velkommen til at kontakte afdelingsleder for børnemiljøet Karen Farsund på tlf. 7216 3712 eller skoleleder Andreas Hundebøll på tlf. 7216 4650.

Nu er det kun et spørgsmål tilbage – et spørgsmål som kun du kender svaret på! Får vi også en tidlig julegave? Du har svaret – send os din ansøgning elektronisk via www.furesoe.dk/job inden mandag d. 23.11.20  kl.12.00. Vi afholder samtaler 25.11.20 fra kl. 15.00.

Løn og ansættelsesvilkår sker efter gældende overenskomst og ud fra principperne i Ny Løn.
 
De bedste hilsner fra os alle på Solvang
Karen & Andreas
 


Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.