Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Er du vores nye kollega i Pædagogisk Psykiatrisk Vejledningscenter (PPV)?

Som hjemmevejleder i PPV skal du være uddannet pædagog eller ergoterapeut.  
 
Jobbet som hjemmevejleder i PPV er mangfoldigt, og vi arbejder med de fleste aspekter i livet. Livet er nogle gange uforudsigeligt og til tider kaotisk, mens det andre gange er præget af hverdagsrutiner. I jobbet som hjemmevejleder er det vigtigt, at du kan navigere i begge disse aspekter af livet og ser glæden og det spænende i at styrke det enkelte menneske i praktisk mestring af hverdagen. Vores arbejde består i at støtte borgere over 18 år med kognitive og psykosociale udfordringer til at leve et så selvstændig liv som muligt. Det betyder, at du i samarbejde med borgeren arbejder for at udvikle og vedligeholde de færdigheder, der er afgørende for at kunne bo selvstændigt i egen bolig og få et hverdagsliv med både drømme og udfordringer til at fungere. Dette forudsætter, at du står stærkt i din faglighed, er tålmodig og empatisk, samt at du er nysgerrig og respektfuld over for borgerens situation, udfordringer og ressourcer. Samtidig kommer du i kontakt med mange forskellige mennesker med hver deres begrænsninger, personligheder og styrker, hvilket kræver, at du har en god situationsfornemmelse og ser mennesket før diagnosen.  
 
Opgaverne kan bestå i at støtte borgerne i ADL opgaver i hjemmet, individuelle udviklingsstøttende samtaler samt gruppebaseret, udviklingsstøttende læringsforløb.  
 
Vi løser opgaver, som borgerne er visiterede til efter Voksenudredningsmetoden (VUM).  
 
Som hjemmevejleder i PPV har du stor indflydelse på din hverdag, og du er med til at udvikle samt udarbejde de pædagogiske metoder og strategier, som du skal anvende i arbejdet. Du har derfor stor mulighed for at sætte dit kreative, faglige og personlige præg på hverdagen og opgaven.  
 
I arbejdet som hjemmevejleder er det vigtigt, at man trives med selvstændighed og ansvar. Vi ønsker, at hverdagen skal være præget af tillid til hinanden, både som fagperson og som kollega. Det er derfor vigtigt, at vi alle tager ansvar, både for kerneopgaven og arbejdet med borgerne, men også for fællesskabet hos kollegaerne og for organisationen som helhed. Idéer, nysgerrighed, kreative løsningsmuligheder og fagligt medansvar bydes hjertelig velkommen.  
 
Du skal være klar på at være fleksibel i forhold til arbejdstid- og sted og er indforstået med, at opgaverne kan ændre sig fra dag til dag. Samtidig skal du være indstillet på at kunne indgå i alle PPVs tilbud dvs. være parat til at rotere mellem opgaverne, hvis det bliver nødvendigt. PPV har en vifte af forskellige tilbud, der udføres efter Lov om social service og Lov om aktiv beskæftigelsesindsats.  
 

 
Om Pædagogisk Psykiatrisk Vejledningscenter:  
PPV har en vifte af forskellige tilbud, der udføres efter Lov om social service og Lov om aktiv beskæftigelsesindsats. PPV består af en velfungerende og engageret personalegruppe, der er præget af initiativ, fleksibilitet, forandringsparathed, innovation, hvor faglighed altid er i fokus.  
 
PPV er den lærende organisation, hvor dialog og ansvar er vigtige redskaber i arbejdslivet. Humor, åbenhed og faglig refleksion er også vigtige begreber i PPV.  
  
 
Løn og praktiske oplysninger:  
 
Arbejdstiden ligger mellem kl. 10 – 20 på alle dage. Du skal være indstillet på at kunne arbejde hver anden weekend, hvis det bliver nødvendigt.  
 
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst.  
 
Vi holder ansættelsessamtaler i uge 10.
 
 


Ikke det rigtige job?

Opret en jobagent og få dit nye job direkte i indbakken



Opret jobagent her