Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Er du vores nye kollega, som vil være en del af vores skadeambulatorium på Herlev Hospital?

Dygtig uddannet lægesekretær søges til Ortopædkirurgisk Afdeling,
Herlev og Gentofte Hospital.

Det er et krav, at du er uddannet lægesekretær og kan arbejde i SP. Det vil være en stor fordel, hvis du har kendskab til at arbejde i et ambulatorium, men din lægesekretærfaglige og personlige tilgang til arbejdsopgaver og kolleger vægtes højere.
Fra den 1. januar 2018 har vi samlet vores to ambulatorier på Herlev, og vi ligger fysisk på 14. etage sammen med afdelingens sårbehandling og dertilhørende sengeafsnit.
Vi lægger vægt på godt samarbejde og trivsel både mono- og tværfagligt.

Vi søger en ny kollega med følgende kvalifikationer:

  • Du er teamorienteret og hjælper gerne kolleger
  • Du har en positiv indstilling til nye tiltag og tager forandringer med godt humør
  • Du trives med og motiveres af tværfagligt samarbejde, som bidrager til fælles opgaveløsning
  • Du har overblik, kan prioritere og tager ansvar
  • Du er mødestabil
Arbejdsopgaver består blandet i:
  • Modtagefunktion i vores reception
  • Opfølgning i vores registreringssystem (Sundhedsplatformen)
  • Indkalde patienter til ambulante besøg
  • Passe call-center inkl. SOS-telefon
  • Operationsplanlægning
  • Udfærdigelse af politiattester, genoptræningsplaner, NIP-registrering m.v.
  • Forefaldende administrative opgaver
Vi tilbyder dig:
  • Målrettet introduktion til afdelingen og oplæring i vores lægesekretærfunktioner
  • 5 kompetente og højt engagerede lægesekretærkolleger på Herlev og 20 på Gentofte
  • Godt tværfagligt samarbejde med sygeplejersker og læger, hvor hverdagen er præget af humor og holdånd
  • Dagarbejdstid på hverdage indenfor tidsrummet kl. 7.30-15.30
Løn og ansættelsesforhold i henhold til gældende overenskomst.

Arbejdstid: 37 timer eller efter aftale
Tiltrædelse: 1. maj 2018 eller hurtigst muligt
Ansøgningsfrist: 23. april 2018
Ansættelsessamtaler afholdes den 25. og 26. april 2018

Ønsker du yderligere oplysninger om stillingen, er du velkommen til at kontakte ledende lægesekretær Lene Birgitte Mortensen, telefon 2165 8575, e-mail: lene.birgitte.mortensen@region.dk eller ledende oversygeplejerske Lulu Torm Wilenius, telefon 3867 3358, e-mail: lulu.torm.wilenius@regionh.dk.

Om afdelingen:
I Ortopædkirurgisk afdeling på Herlev og Gentofte Hospital får du 350 kolleger fordelt på 2 matrikler. Afdelingen har årligt 67.000 ambulatoriebesøg, 68 OP-lejer ugentligt og 106 senge.
Afdelingen har hovedfunktion indenfor traumatologi, infektionskirurgi og idrætskirurgi, regionsfunktion indenfor fod- og ankelkirurgi samt alloplastikkirurgi og højt specialiseret funktion indenfor skulder- og albuekirurgi samt håndkirurgi.


Ikke det rigtige job?

Opret en jobagent og få dit nye job direkte i indbakken



Opret jobagent her