Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Er du vores nye stærke rutineret socialfaglige kollega?

Bostedet Øksendrup i Nyborg Kommune søger 2 socialfaglige medarbejdere.
 
Bostedet Øksendrup, er udvidet med 2 pladser 01.08.2017. Vi søger 2 medarbejdere med socialfaglig uddannelse, gerne med en baggrundsuddannelse som neuropædagog eller social- og sundhedsassistent.
 
Stillingerne er på 37 timer/uge i gennemsnit med skiftende arbejdstider og arbejde hver anden weekend.
 
Alle stillinger er til besættelse hurtigst muligt.
 
Stillingerne er til Nyborg Kommunens særforanstaltningsbosted jf. servicelovens § 108 med § 85 støtte. Bostedet Øksendrup har eksisteret siden 2013 og er i dag et døgndækket bosted med 5 beboere.
 
Beboerne har massive støttebehov, hvorfor normeringen er tilpasset hertil. I huset vil der typisk være 3-5 medarbejdere på arbejde til 5 beboere, i beboernes vågne timer. Tilbuddet er dækket om natten med vågen nattevagt.
 
Kendetegnet ved Bostedets målgruppe er voksne borgere med mentale udviklingsproblematikker, betydelig fysisk og psykisk funktions-
nedsættelse, hjerneskader ved frontal pandelap, og beboere der også kan være doms anbragt. Udad reagerende adfærd og misbrugs-
problematikker, og epileptiske anfald kan forekommer, hvorfor erfaring med håndtering heraf er en nødvendighed.
 
Bostedet Øksendrup arbejder i en rehabiliterende referenceramme, hvor der gives tæt § 85 støtte, optræning og hjælp til udvikling af færdigheder jf. beboernes støttebehov. Støtten gives individuelt i borgerens eget hjem.
 
Da borgerne kræver specialpædagogisk behandling og udførelse, vil en erfaring fra lignende steder eller eksempelvis fra udviklingshæmmede, autisme-, psykiatri- eller domsområdet være en fordel.
 
Arbejdsområdet:
Fagprofessionel støtte til udvikling og vedligehold af færdigheder jf. Servicelovens § 85.
 
Vi søger 2 nye medarbejdere der:
 

  • Har kendskab til arbejde med udviklingshæmmede borger, hvor personlige plejeopgaver er en gentagende daglig opgave.
  • Gerne har erfaring med tegn til tale, og borgere med meget begrænset verbale kommunikationsevner.
  • Gerne har erfaring med udviklingshæmmede og specialpædagogikken.
  • Gerne har arbejdet tidligere med borgere, med epileptiske svære anfald.
  • Har lyst, evne og psykisk robusthed til at yde faglig pædagogisk støtte i et til tider udfordrende og uforudsigeligt miljø, for 5 beboere, hvor udad reagerende adfærd kan forekomme.
  • Kan arbejde selvstændigt, og alene med 1 til 2 borger, og samtidig bidrage fagligt til udvikling i huset.
  • Kan arbejde ud fra den rehabiliterende referenceramme.
  • Har lyst, og mulighed for at arbejde vekslende imellem dag og aften i ugens syv dage, året rundt.
  • Har evne til at lave individuel udviklende struktur for den enkelte beboer således, at der skabes en større livskvalitet og udvikling, ro og stabilitet.
  • Kan etablere gode relationer til beboerne, også når de udviser frustrationer og oplever kaos.
  • Magter at bevare ro og overblikket i beboernes kaotiske situationer samt bevarer det gode humør.
  • Kan arbejde i teams og udarbejde delmål, effektevalueringer ud fra gældende handleplaner.
  • Har gode samarbejdsevner, kan reflektere over egen praksis, for at finde alternative løsninger i arbejdet.
  • Kan være anerkendende og tydelig i din kommunikation til beboerne.
  • Kan indgå i en tværfaglig kommunikation omkring beboerne og til kollegaer.
  • Kan arbejde i et fagprofessionelt felt, uden at blive privat med beboerne.
  • Vil indgå i at videreudvikle stedet, og deltage i uddannelse der understøtter borgerne, og den pædagogiske metode fremtidigt.
Vi kan tilbyde:
 
  • Et spændende og fagligt udfordrene job som forudsætter pædagogisk eller anden socialfaglig erfaring, og gerne erfaring med målgruppebeskrivelsen.
  • Et målrettet arbejde med borgerne, med udgangspunkt i borgerens hverdagsliv.
  • Samarbejde med kollegaer og borgere i udarbejdelse af planer, delmål og effektevalueringer.
  • Mulighed for deltagelse i kurser, og gruppe supervision, med ekstern supervisor.
  • Mulighed for at være med til at skabe en ny kultur, i et til tider uforudsigeligt miljø.
 
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst og principperne for lokal løndannelse.
 
Vi gør opmærksom på at der skal forevises straffeattest og der indhentes udvidet straffeattest inden ansættelse. Kørekort er en forudsætning.
 
Nærmere oplysninger om stillingerne kan fås ved henvendelse til konstitueret afdelings leder Jesper Jensen på tlf. nr. 6333 6973 eller leder Marianne Dissing på tlf. nr. 6333 6971.
 
Ansøgningsfristen er mandag 26. februar 2017.
Ansættelsessamtaler forventes afholdt i uge 10.
 
Du søger jobbet ved at trykke på knappen "Send ansøgning/Søg jobbet". Du udfylder den formular, der kommer frem. Her skal du også vedhæfte din ansøgning og CV.
 


Ikke det rigtige job?

Opret en jobagent og få dit nye job direkte i indbakken



Opret jobagent her