Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Annoncen er udløbet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Er du vores nye sundhedsfaglige kollega? (SSA)

Boformen Søparken søger en social- og sundhedsassistent med lyst til tværfagligt samarbejde til en fast stilling.

Stillingen er på gennemsnitligt 32 timer pr. uge.

Arbejdet planlægges med skiftende vagter og i fast weekendrul hver anden weekend. Vi har åbent alle årets dage, og derfor må der forventes helligdagsvagter.

Søparken er et botilbud efter ABL §105 bestående af 3 afdelinger med i alt 20 lejligheder. Desuden består Søparken af et §104 samværs- og aktivitetstilbud med plads til 20 borgere. Borgerne i Søparken er mennesker med fysisk og psykiske funktionsnedsættelser, og de har meget forskellige støttebehov. Du skal derfor kunne trives med at yde omsorg til borgere med demensproblematikker og samtidig støtte yngre borgere, med forskellige diagnoser, i en struktureret hverdag med aktiviteter i og uden for huset. En del af borgerne har behov for hjælp til personlig pleje, mens andre kan klare dette selv med verbal støtte og guidning.

Vores definerede kerneopgave er at understøtte borgerens oplevelse af at være aktør i eget liv for at skabe mest mulig mening & trivsel for den enkelte.

Som SSA i Søparken er du medansvarlig for at sikre de bedst mulige forudsætninger for sundhedsindsatsen, der er nøje målrettet den enkelte borger. For SSA er en del af de sundhedsfaglige opgaver blandt andet medicinadministration, uddelegering af sundhedsfaglige ydelser, screening af de sundhedsfaglige områder og udarbejdelse af sundhedsfaglig dokumentation i samarbejde med det øvrige personale, som vi forventer også kommer til at indbefatter en sygeplejerske. Vi har nemlig i skrivende stund en stilling som sygeplejerske i opslag. Som SSA i Søparken forventes det, at du har et særligt fokus på de krav, der er i forhold til Styrelsen for Patientsikkerheds målepunkter.

Vi søger dig som ny kollega, hvis du

  • er uddannet social- og sundhedsassistent med autorisation og gerne med blandet erfaring
  • er stærk i skriftlig sundhedsfaglig dokumentation og gerne erfaring med fagsystemet Nexus.
  • er stærk monofagligt og tør indgå i faglig dialog i et dynamisk og tværfagligt samarbejde på mange niveauer og med mange forskellige instanser i alle aspekter af borgerens liv
  • er mødestabil, målrettet, fysisk og psykisk robust.
  • har erfaring med triagering
  • er en refleksiv og innovativ sparringspartner i en tid, hvor forandringsparathed er en forudsætning.
  • er god til at observere, motivere, kommunikere og fastholde.

Hos os vil du møde
  • Den skønneste gruppe af borgere.
  • Et udviklende samspil med erfarne, dygtige og engagerede kollegaer med lyst til at gøre en forskel.
  • En arbejdsplads, hvor fokus er på at skabe en tryg og udviklende ramme for den enkelte borger med pædagogik som fælles faglig referenceramme.
  • En organisation med konstant bevågenhed på at tilpasse ydelserne til omgivelsernes efterspørgsel.

Løn- og ansættelsesvilkår
I henhold til gældende FOA´s overenskomst.

Ansøgninger, som ikke fremsendes via Rebild Kommunes elektroniske ansøgningsskema, kommer ikke i betragtning til jobbet.

Ansøgningsfrist
21. oktober 2020 kl. 9.00.

Ansættelsessamtaler afholdes mandag den 26. oktober 2020.

Yderligere oplysninger
Ønskes yderligere oplysninger om jobbet, er du velkommen til at kontakte leder Vivi Olesen på 21 16 64 86 alle hverdage mellem 9.00-11.00.

Kommunen ønsker at fremme ligestilling og mangfoldighed, og opfordrer derfor alle kvalificerede og interesserede uanset alder, køn, religion, handicap og etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen.

Den 1. januar 2019 blev der indført røgfri arbejdstid – og matrikler for alle ansatte i Rebild Kommune

 


Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.