Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Er du vores nye supersælger i køkken- og badafdelingen?

Og kunne du tænke dig at være en del af Nordjyllands bedste salgsteam indenfor møbel- og interiørbranchen?

Vi søger en ny salgsmedarbejder til køkken- og badafdelingen i vores bolighus beliggende i Hørmested ved Sindal, midt i mellem Hjørring og Frederikshavn. Vores sortiment af køkkener og bademiljøer består af et bredt udvalg af kvalitetsløsninger i alle prisklasser. Udover køkkener- og bademiljøer har vi også et bredt udvalg af hvidevarer.

Vi forventer at du har aktuel salgserfaring og mod på nye spændende udfordringer.

Dine primære arbejdsopgaver

  • Optimering af salgsarealer.
  • Ansvar for egne kunder.
  • Forslag til markedsføring.

Vi ser gerne at du har

  • Erfaring med salg af køkkener og bademiljøer.
  • Erfaring med tegneprogrammet Winner



Hvem er vi?

Meget har ændret sig siden Erling Christensen i 1979 tog sine første, spæde skridt ind i møbelbranchen med køb & salg af brugte møbler fra privatadressen.

I dag er Erling Christensen Møbler et aktieselskab og - med over 10.000 m2 udstilling og mere end 40 ansatte - blandt Danmarks største privatejede bolighuse. At være privatejet betyder først og fremmest, at vi er uafhængige og dermed enerådige i forhold til priser og varesortiment. Uafhængigheden giver os en fleksibilitet, som gør os i stand til at levere individuel betjening og service på et meget højt fagligt niveau.

Lyder stillingen interessant for dig, så send din ansøgning og dit CV til os på hr@ecmh.dk. Ønsker du svar på flere spørgsmål er du altid velkommen til at kontakte os.
Tlf. 98 93 61 55
Mail: info@ecmh.dk

Vi forbeholder os retten til løbende at holde samtaler. Ansøgninger uden aktuel salgserfaring, vil ikke blive besvaret.


Ikke det rigtige job?

Opret en jobagent og få dit nye job direkte i indbakken



Opret jobagent her