Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Annoncen er udløbet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Er du vores nye sygeplejerske-kollega i dialyseafsnittet på Sydvestjysk Sygehus?

Har du lyst til at lave instrumentel og patientinddragende sygepleje, få fagligt kompetente og erfarne kolleger, så er det dig vi skal ha’!

Vi søger en sygeplejerske til en fast stilling pr. d. 1. marts 2021. Stillingen er på 37 timer eller efter aftale, i blandede dag- og aftenvagter.

Vi søger også en sygeplejerske til sommerferievikariat i perioden d. 1. marts 2021 til d. 30. oktober 2021. Stillingen er på 37 timer, eller efter aftale i blandede dag- og aftenvagter.  

Om dialysen:      
Hæmodialysen er en ambulant behandlingsafdeling. Vi behandler patienter med akut og kronisk nyresvigt. Patienterne kommer hjemmefra eller fra andre afdelinger i regionen.  

I hæmodialysen har vi mulighed for at dialysere 30 patienter ad gangen, hvoraf de 6 pladser er Limited Care pladser, hvor patienterne bliver oplært i at varetage behandlingen selv med henblik på at få behandlingen med hjem.

Vi arbejder målrettet på, at inddrage patienterne i det omfang, de ønsker og kan deltage i egen behandling. 

Vi arbejder aktivt med at udvikle og kvalitetssikre sygeplejen i samarbejde med afdelingens specialeansvarlige sygeplejerske. Det faglige niveau er højt og læringsmiljøet velegnet til udvikling af dine faglige kompetencer. Vi har et godt kollegialt fællesskab og arbejder bevidst med at opretholde et godt arbejdsmiljø.

Dialysen er åben i dag- og aftentid på hverdage samt lørdag dag og søndag aften.

Citat fra Gitte; sygeplejerske med 8 års erfaring fra dialysen:                                                        
”Det er virkelig spændende at arbejde med den komplekse kroniske patient. Vi kommer omkring alle aspekter af sygeplejen og lærer vores patienter rigtig godt at kende. Der er god mulighed for at fordybe sig i den enkelte patient og i specialet. Afdelingen er præget af godt humør og der er god sparring kollegerne imellem. Og så er vi rigtig gode til være sociale, også efter arbejdstid.”

Citat fra Lillian; 23 års erfaring fra dialysen:     
Specialet er spændende og udfordrende - også efter mange år. Der er en god mulighed for tæt patientkontakt med patienter i kroniske forløb og mulighed for selv at følge op på tingene. Vi har en rigtig god afdeling med et godt kollegialt sammenhold – og går aldrig af vejen for et godt grin eller en god diskussion. Samtidig har vi en kultur, hvor der er plads til at spørge om hjælp og vi har en god faglig sparring med hinanden.”

Vi tilbyder dig: 

  • 8 ugers oplæringsprogram uden for normering samt efterfølgende videre kompetenceudviklingsprogram. I oplæringsperioden er du på 37 timer.
  • Tilknytning til faste kliniske makkere i oplæringsperioden. 
  • Stærkt tværfagligt samarbejde. 
  • En dynamisk og udfordrende hverdag, hvor du afslutter dagen ved endt vagt, hvilket giver stor tilfredsstillelse for den enkelte sygeplejerske.
  • Engagerede, erfarne og fagligt kompetente kollegaer. 
  • En plejeform med tildelt sygepleje med 2 sygeplejersker til max 6 patienter.
  • Indflydelse på tilrettelæggelsen af din arbejdstid via ’MinTid’.

Vi søger en kollega som: 

  • Trives med at yde sygepleje i komplekse medicinske patientforløb. 
  • Har interesse for den kronisk syge og dennes pårørende.
  • Har stort sygeplejefagligt engagement og ønsker at videreudvikle egne kompetencer. 
  • Arbejder målrettet med at inddrage patienterne i egen behandling.
  • Kan lide og trives med instrumentel sygepleje. 
  • Er god til at arbejde i teams og holde overblik samt prioritere dine opgaver. 
  • Gerne har erfaring fra medicinske specialer.
  • Har gode kommunikations- og samarbejdsevner.
  • Har en positiv og fleksibel tilgang i en foranderlig hverdag 

Løn- og ansættelsesforhold
Løn og ansættelse sker i henhold til overenskomst mellem DSR og Danske Regioner. 

Yderligere information
Du er velkommen til at kontakte Afdelingssygeplejerske Christine Elmsted på tlf. 79 18 57 73 for yderligere oplysninger eller for at se afsnittet.

Ansøgningsfrist d. 20.01.2021. Ansættelsessamtaler afholdes i uge 4 eller efter aftale. Ansøgningerne vil blive læst løbende.

Vi glæder os til at høre fra dig  


Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.