Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Annoncen er udløbet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Er du vores nye udviklingssygeplejerske, med psykiatrisk erfaring, til vores bo- og behandlingssted, Høng Erhvervsskole?

Høng Erhvervsskole er blevet en del af OK-Fonden, og vi er godt i gang med at udvide målgruppen indenfor psykiatrien.

Vi søger derfor en sygeplejerske med psykiatrisk erfaring 30-32 timer ugentligt i hverdagene til vores bo- og behandlingssted. Arbejdstiden vil være primært dagvagter med enkelte aftenvagter på et 4 ugers rul.

Vi søger en udviklingssygeplejerske der ved, at udvikling, kvalitetsforbedringer og undervisning foregår i felten, sammen med kolleger og vores unge mennesker. Du har erfaring som sygeplejerske fra behandlingspsykiatrien, og har kendskab til unge psykisk sårbare mennesker. Du forstår at bruge din sundhedsfaglighed i en pædagogisk kontekst, hvor der arbejdes i en miljøterapeutisk forståelsesramme. Du tror på, at sammen bliver vi bedre; sammen med kolleger der er en tværfaglig gruppe med pædagoger, fysioterapeut, faglærere, SSA og SSH samt skolelærer og administration.

Hvad er dine opgaver og ansvarsområder?
Du får det sygeplejefaglig ansvar, og det bliver din opgave, selvstændigt og ansvarligt at udføre, planlægge, formidle og udvikle de sygeplejefaglige opgaver. Du er nysgerrig og opsøgende på nyeste viden omkring dit felt og på baggrund af dette, implementere og følger op på igangsatte projekter og tiltag.

Det betyder blandt andet;
 

  • ansvarlig for varetagelsen af medicinhåndtering, herunder dokumentation, udarbejdelse af instrukser samt opfølgning efter plan fra behandlingsansvarlig læge.
  • planlægge og udarbejde instrukser og anvisninger i forbindelse med risikobaserede tilsyn fra Styrelsen fra Patientsikkerhed samt opfølgning på de sundhedsfaglige tiltag i forhold til tilsyn fra blandt andet Socialtilsyn Hovedstaden.
  • planlægning og udførsel af undervisning og opkvalificering, indenfor det sundhedsfaglige område (herunder medicinhåndtering), af dine kolleger.
  • medvirke til at udvikle og forbedre kvaliteten i de enkelte beboerforløb, bl.a. gennem dokumentation og kvalitetsudvikling, i de tværfaglige teams.
  • medvirke til sundhedsfremmende initiativer for bebeboere blandt andet gennem ernæring, kost og motion samt understøtte en sund døgnrytme

Hvorfor skal du søge? 
Du vil opleve stemningen og atmosfæren på Høng Erhvervsskole, som hjemlig, hyggelig og med hjerterum. Det er først og fremmest de unges hjem, og sådan føles, synes og mærkes det.
Du bliver en del af en arbejdsplads med fokus på samarbejde, medbestemmelse, kvalitet og faglighed med kontinuerlig kompetenceudvikling og faglig sparring som er individuelt tilpasset
Du får mulighed for at folde dig ud fagligt og menneskeligt i et job fuld af dynamik og alsidighed, hvor ikke to dage er ens
Du bliver del af en organisation, hvor vi gør hvad vi siger. Vi møder mennesker med tillid, vi går sammen, men ikke i takt, og vi gør altid, hvad vi kan for at arbejde for den enkeltes selvbestemmelse og tryghed 
Du vil arbejde for at mennesker kan forfølge deres drømme og leve livet – hele livet.  

Arbejde værdibaseret med unge i modvind
Du arbejder involverende, anerkendende og relations orienteret, og er lydhør overfor den unges mål, behov og forudsætninger. Som menneske formår du at skabe og udvikle relationer, og har et godt blik for de unges ressourcer og nærmeste udviklingszone. Du forbliver nysgerrig og undersøgende, også når det kan udfordre dine egne normer. Det er afgørende, at din tilgange til de unge er præget af respekt og omsorg, og ser den unge som ressourceperson og ekspert i eget liv. Vi tror på, at vores værdibaseret tilgang er nøglen til positiv forandring for den unge. Hos os er værdier ikke noget vi blot taler om, det er noget vi lever! Hos os bliver man set, hørt og respekteret, som den man er, og derfor møder vi også andre, som de er. 

Vil du være med?
Høng Erhvervsskole har nogle fantastiske rammer og er beliggende i en aktiv lille by med masser af liv fra de mange uddannelsesinstitutioner i området.
Høng Erhvervsskole har indgået samarbejde med OK-Fonden som er en non-profit landsdækkende organisation med flere socialpsykiatriske bo- og behandlingssteder, socialøkonomiske virksomheder, plejecentre og et hospice samt flere seniorfællesskaber.
Vi prioriterer deltagelse i supervision, kollegial sparring, pædagogiske temadage, så vi har vores faglige fundament stabilt, og ressourcer til at fokusere på nytænkning, uddannelse og kompetenceudvikling. Eksempelvis, er vi aktuelt i gang med faglig opkvalificering af behandlingsområdet, blandt andet indenfor systemisk teori, neuroaffektiv udviklingspsykologi og NADA.

Det praktiske
  • Arbejdstiden foregår primært i dagtiden, med enkelte aftenvagter, på hverdage.
  • Du har kørekort
  • Løn og ansættelsesvilkår, efter ny løn og gældende KL overenskomst
  • Forventet tiltrædelse 1. december 2020

Er du nysgerrig for at vide mere, så er du velkommen til at ringe til konstitueret forstander Camilla Kokholm, på telefon 21575248 eller konstitueret souschef Katrine Damkær, på telefon 29887525.
Vil du vide mere om Høng Erhvervsskole, kan du gå ind på vores hjemmeside 

Vigtige datoer
Ansøgningsfrist: 25. oktober 2020
Samtale: 29. oktober 2020
Ansættelse: 1. december 2020
 


Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.