Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Erfaren behandler til Familiehuset

Familie og Ungeindsatsens Familiehus søger erfaren behandler til individuel terapi og familiebehandling

 

Familiehuset søger en erfaren behandler/psykolog til en fuldtidsstilling med tiltrædelse 1. oktober 2020.

Er du optaget af behandlingsarbejde, og har du lyst til at være en del af et stærkt fagligt miljø og en engageret medarbejdergruppe, så er Familiehuset lige noget for dig.

 

Om Familiehuset

Familiehusets kerneopgave er rådgivning og behandling til udsatte børn, unge og familier. Huset varetager henviste, ambulante opgaver efter Servicelovens § 11.3 og § 52.3.3.  

I Familiehuset er vi 1 teamleder, 1 fagkoordinator (uddannet psykolog), 2 psykologer og 11 familiekonsulenter.

 

Vi er generelt optaget af nytænkning og videreudvikling af vore tilbud og lader os gerne inspirere af hinandens kompetencer – samt laver prøvehandlinger, hvor nye arbejdsgange/metoder afprøves.

Vi er teoretisk og metodemæssigt bredt funderet og lægger vægt på at erhverve faglige kompetencer, som matcher de forskellige opgaver, der løses i Familiehuset. Teamet råder over en bred vifte af behandlingsmetoder, som bl.a. indbefatter familiebehandling og psykologbehandling på systemisk og narrativt grundlag, PMT-O, theraplay, kognitiv adfærdsterapi samt neuroaffektiv tilgang.

 

Familiehuset oplever aktuelt en stigende efterspørgsel på traumebehandling af børn og unge og på terapeutiske forløb for yngre børn, hvor en lege- og aktivitetsbaseret tilgang er påkrævet.

Vi lægger derfor vægt på, at vores nye kollega har kompetencer, der matcher dette.

 

Dine primære arbejdsopgaver vil være:

  • Individuel og gruppebaseret terapi med børn, unge og familier
  • Længerevarende behandlingsforløb med familier
  • Kriseintervention ved akut opståede problemstillinger
  • Udvikling af vores behandlingstilbud – herunder indgå i prøvehandlinger
  • Dokumentation i form af journalisering og statusskrivelser
  • Tværfagligt samarbede internt i Familie og Ungeindsatsen, samt med socialrådgivere, sundhedsplejersker, skoler, dagsinstitutioner, psykiatri m. fl.

 

Vi ønsker, at du:

  • Er psykolog eller har anden relevant grunduddannelse med terapeutisk overbygning. Er du psykolog lægges vægt på, at du er autoriseret
  • Har erfaring med terapeutisk arbejde med børn, unge og deres familier
  • Erfaring med terapi med legende og aktivitetsbasseret tilgang, eks. theraplay eller legeterapi
  • Erfaring med behandling af traumer
  • Er parat til at møde familier i akut opståede kriser
  • Bidrager til et positivt og energisk arbejdsmiljø med fokus på udvikling.
  • Er indstillet på fleksible arbejdstider samt kan arbejde til kl. ca. 20 1-2 dage pr. uge
  • Har kørekort

 

Vi tilbyder dig:

  • Afvekslende og spændende arbejdsopgaver
  • Ekstern supervision
  • Systematisk kollegial sparring og vidensdeling
  • En dynamisk arbejdsplads i konstant udvikling – der tilstræber høj faglighed

 

Vi har lokaler både i Haslev og i Faxe, og der skal kunne arbejdes på begge adresser. Desuden forekommer behandlingsopgaver, der bedst varetages i familiernes hjem.

 

Hvordan er vi organiseret?

Familiehuset er en del af Familie- og Ungeindsatsen, som er organiseret i Center for Familie, Social & Beskæftigelse i Faxe Kommune. I Familie- og Ungeindsatsen udføres forebyggende indsatser, kontaktpersonsforløb, familiebehandling, psykologbehandling og SSP-indsatsen til Faxe Kommunes børn, unge og deres familier.

 

I Familie- og Ungeindsatsen er der høj grad af medarbejderinddragelse og gennemsigtige beslutningsprocesser. Arbejdsmiljø, trivsel og efteruddannelse vægtes højt.

I den samlede Familie og Ungeindsats er barnet/den unge og familien altid i fokus. Vi er optaget af at være i dialog, at koordinere indsatser og at samarbejde på tværs af afdelingerne for at udnytte vores ressourcer og kompetencer bedst muligt til gavn for familierne.

 

Det praktiske

Den ledige stilling er på 37 timer med opstart 1. oktober 2020. Der er ansøgningsfrist d.11. august 2020.

Ansættelsen sker efter gældende overenskomst. Der vil blive indhentet referencer inden ansættelse. Straffeattest og børneattest indhentes ligeledes.

 

Vi har lavet en kort præsentationsvideo, som kan ses på dette link https://www.youtube.com/watch?v=O_hW9-wKBlQ

 

Samtaler afholdes d. 18.8.2020 og 2. samtalerunde d. 26.8.2020

 

For yderligere information om stiilingen, kontakt teamleder Sanne Friis, tlf. 21 25 84 78 eller fagkoordinator Ann Abel Jensen, tlf. 24 89 84 11.


Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.