Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Erfaren bygningskonstruktør eller lignende til Ejendomscentret

Ejendomscentret søger en kompetent bygningskonstruktør eller en person med en tilsvarende uddannelse med masser af gå-på-mod og minimum 5 års erfaring.

Horsens Kommune er landets tredje hurtigst voksende kommune – og den hurtigst voksende i Jylland. Udviklingen sker på baggrund af mange års arbejde med skabe et nyt image for Horsens Kommune og en meget aktiv bosætningsstrategi. Flere borgere og vækst i erhvervslivet kræver udvikling af kommunen og vores velfærd, herunder investering i nye institutioner, udvikling og renovering af vores skoler og generel optimering af kommunens bygningsmasse.
 
Ejendomscentret er en centralt del i denne udvikling, idet Ejendomscentret forestår alle kommunale byggeopgaver og optimere i brugen af de ca. 430.000 m² bygninger.
 
Ejendomscentret består af 37 medarbejdere, fordelt med 18 medarbejdere i den administrative del og 19 tekniske servicemedarbejdere i den rullende del - Ejendomsservice.
 
Ejendomscentrets kerneopgaver kan opdeles i 3 hovedområder:

  • Vedligehold af de kommunale bygninger, de tilhørende tekniske installationer og anlæg samt de tilhørende udenoms arealer, herunder inventar.
  • Kommunal bygherre i forbindelse med gennemførsel af anlægsopgaver indenfor byggeri, om- og tilbygning samt renoveringsopgaver.
  • Energibesparende foranstaltninger indenfor de kommunale ejendomsportefølje.
Dine hovedopgaver bliver:
  • Vedligehold indenfor den kommunale ejendomsportefølje, herunder registrering, vurdering, planlægning og prioritering af vedligeholdelses- og servicebehov samt udbud og opfølgning på igangsatte planlagte som akutte vedligeholdelsesopgaver.
  • Projektledelse i forbindelse med gennemførelse af større vedligeholdelses- og renoveringsopgaver samt mindre nybyggeri, om- og tilbygningsopgaver.
  • Servicering og betjening af institutioner og brugerne af de kommunale bygninger.
Din personprofil afspejler, at du
  • brænder for at arbejde med bygninger og de tilhørende anlæg samt at sikre, at de er vedligeholdte, og at du har erfaring hermed.
  • besidder en stor og bred teoretisk viden inden for byggeteknik, såvel inden for bygning som installationer og gerne erfaring med projekterings- og projektledelse.
  • besidder en bred teoretisk viden om byggeledelse herunder økonomistyring og måske erfaring med kontakten mellem håndværkere og entreprenører og bygherre.
  • kan arbejde selvstændigt med opgaverne, men forstår også at arbejde i team og medvirke til at udvikle samarbejdet i et team.
  • forstår at arbejde inden for de fastsatte rammer, kan tænke i helhed og er ansvarsbevidst overfor dine mange forskellige arbejdsopgaver.
  • er både effektiv og serviceorienteret, og forstår at kommunikere konstruktivt med de mange forskellige brugere som Ejendomscentret både betjener og samarbejder med.
  • har et bredt IT kendskab, erfaring med og behersker ”Officepakken” på superbrugerniveau og gerne erfaring med Autocad og/eller Revit. 
I Ejendomscentret finder du
  • gode kollegaer, der åbent og uhøjtideligt arbejder såvel selvstændigt som i team om at løse de mange opgaver, som Ejendomscentret har ansvaret for.
  • en attraktiv og aktiv arbejdsplads med mange spændende og forskelligartede arbejdsopgaver og med stor indflydelse på egen arbejdstilrettelæggelse.
  • gode kolleger, der ligesom dig, brænder for og forstår at gøre en forskel, der sikrer bedst mulige resultater i en hektisk hverdag.
Løn- og ansættelsesvilkår
  • Stillingen er normeret til 37 timer ugentligt. Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst.
  • Lønnen forhandles med den forhandlingsberettigede fagorganisation.
     
Kontaktperson for yderligere oplysninger:
Du er velkommen til at kontakte afdelingschef Mogens Wase Hansen på tlf. 76292601/ 22604116, såfremt du ønsker yderligere oplysninger om stillingen.
 
Ansøgningsfrist:
21. februar 2018
 
Det forventes, at der vil blive afholdt ansættelsessamtaler ultimo februar og stillingen ønskes besat snarest muligt herefter, gerne med virkning pr. 1. april 2018.


Ikke det rigtige job?

Opret en jobagent og få dit nye job direkte i indbakken



Opret jobagent her