Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Annoncen er udløbet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Erfaren byplanlægger til udvikling af byer og landsbyer

I Lejre Kommune planlægger vi for det gode og bæredygtige liv på landet i 49 byer og landsbyer tæt på storbyen. Vi tænker naturen ind i alt, understøtter fællesskaber og skaber frirum til initiativ. Hos os er borgerne, politikerne og embedsmænd tæt på hinanden, og vi nytænker samspillet mellem hovedstaden og livet på landet.

Så kan du lave fysiske planer, der afkoder de lokale behov og kvaliteter og succesfyldt afbalancerer forskellige hensyn? Kan du arbejde systematisk med projekter, så borgernes og virksomhedernes forventning indfris – også selv om der sker forstyrrelser undervejs? Vil du være med til at bygge den moderne landsby med kvalitet i centrum? Så er du måske vores nye planlægger.

Om jobbet - Lokalplanlægning for attraktive byer og landsbyer

Til at begynde med vil du primært komme til at arbejde med lokalplanlægning af spændende nye bæredygtige bofællesskaber, bolig- og erhvervsprojekter m.m. Du vil også indgå i afdelingens øvrige opgaver med kommuneplanlægning, køb og salg af grunde, by- og landsbyudvikling, energiplanlægning m.m. Og der dukker helt sikker spændende projekter som du kan deltage i hen ad vejen, for vi oplever en stigende interesse for at være med i det vi gør her i Lejre.

Om dig

Vi lægger vægt på, at du er god til at kommunikere og formidle både skriftligt og mundtligt, har erfaring med lokalplanlægning, er god til at arbejde med GIS, visualiseringer og kan arbejde i Adobe CS mm. Du skal selvfølgelig have relevant videregående uddannelse, f.eks. arkitekt eller landskabsarkitekt. Og så håber vi bare, at du som person er god til at samarbejde og kan falde godt ind i vores lille afdeling.

Om os - du bliver en del af et spændende fagligt miljø

Du bliver en del af planafdelingen, hvor vi er fem medarbejdere og en leder. Vi har en uformel tone og arbejdsdage, der aldrig ligner hinanden. Vi har travlt, men ikke for travlt til at hjælpe hinanden og sikre de gode løsninger. Vi har et godt socialt miljø, hvor tillid og frie rammer under ansvar er nøgleord. Som forholdsvis lille kommune favner vi faglig bredt og der er kort fra beslutning til handling. Planafdelingen er en del af Center for Teknik & Miljø, hvor vi på rådhuset er ca. 40 dygtige og engagerede kolleger, der arbejder med alt indenfor planlægning, natur, miljø, byggeri og trafik.

Løn og ansættelse

Ansættelse og aflønning sker efter gældende overenskomst. Du skal kunne tiltræde så hurtigt som muligt. Arbejdspladsen er Allerslev Rådhus, Lejrevej 15 i Lejre.

Du kan få flere oplysninger ved at kontakte afdelingsleder Niels Rolf Jacobsen på tlf. 5380 1124 eller e-mail nrja@lejre.dk. Du kan finde meget mere information om Lejre Kommune på www.lejre.dk.

Ansøgning sker senest mandag den 18. januar 2021 kl. 8 via vores elektroniske rekrutteringssystem, som du kan tilgå via stillingsopslaget på Lejre Kommunes hjemmeside. Vi forventer at holde ansættelsessamtaler den 26. januar 2021. Inviteres du til samtale vil du få besked via det elektroniske rekrutteringssystem.


Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.