Erfaren Customer Experience Manager

Vi oplever stor efterspørgsel på vores systemer, og vi glæder os over, at vores virksomhed er i vækst. For at sikre, at vores høje serviceniveau bibeholdes, er vi på udkig efter en erfaren Customer Experience Manager til at hjælpe os med at skabe, implementere og vedligeholde gode onboarding flows for nye og eksisterende kunder.

Har du ledererfaring og teknisk flair, og udstråler du samtidig professionalisme, som vores kunder kan finde tryghed i, så tøv ikke med at sende en ansøgning og CV afsted til os.

Dine arbejdsopgaver:

Du skal stå for oprettelse og vedligeholdelse af onboarding flows, etablering af opsalgsflows og generel kundeanalyse.

Du kommer til at deltage i generel kvalitetssikring af installationer, herunder etablering og vedligeholdelse af tilfredshedsundersøgelser mm., hvor du samtidig vil fungere som projektleder for større kunder.

Derudover vil du stå for alt i forbindelse med flows - lige fra idégenerering, tekstforfatning, interviews med medarbejdere og ledelsen, til implementering og opsætning i vores planlægnings- og styringsværktøj. Du vil desuden have ansvaret for, at processerne automatiseres via vores IT-systemer.

For den rette kandidat er der potentiale for at overtage Chief Financial Officer-rollen i virksomheden, som pt. er en mindre deltidsstilling.

Din personlighed:

Vi ser dig som en uafhængig og selvkørende person med leder- eller projektledererfaring fra SaaS-branchen eller en kundeserviceafdeling.

Du er struktureret og kan, via din skarpe analytiske sans, hurtigt se mønstre i hverdagen. Disse omdanner du til interne procedurer og flows, som gør hverdagen mere overskuelig og effektiv for dine kollegaer.

Krav:

  • Relevant leder- eller seniorerfaring fra en SaaS virksomhed eller kundeserviceafdeling
  • Begår dig flydende på dansk og engelsk, både i skrift og tale
  • Stærk IT-kyndig og naturlig superbruger/administrator på softwareværktøjer
  • Struktureret og analytisk af natur
  • Selvstændig og resultatorienteret, så du finder retning, hvor andre giver op

Fordel, men ikke krav:

  • Erfaring med ticket-systemer
  • Viden om CSM-paradigmet eller SaaS-forretning generelt
  • Relevant akademi- eller universitetsuddannelse

Hvem er vi?

FlexyBox er en softwarevirksomhed placeret i Svendborg. Vi har siden 2002 udviklet og leveret totalløsninger til restaurations-, fitness-, bowling- og underholdningsbranchen. Systemerne omfatter blandt andet kasseløsning, booking af baner, borde og hold, vagtplanlægning samt fakturering og integration til eksterne økonomisystemer.

Vi er i dag leverandør af nordens største bookingsystem indenfor bowlingbranchen, samtidig ekspanderer FlexyBox voldsomt, og leverer i dag systemer til mange restauranter og fitnesscentre på tværs af hele landet. Vi er kåret som Gazelle-vinder seks gange i træk, og vi har en ambitiøs strategi om at genvinde en Gazellepris indenfor de nærmeste år.

Vi tilbyder:

En stilling, hvor du kan være med til at sætte dit præg på din hverdag. Du kommer til at arbejde i et ungt team, hvor vi har et godt arbejdsmiljø, der gør det sjovt at komme på arbejde. En arbejdsplads med store karrieremuligheder for den rette, kun 30 min. fra Odense eller 10 min. gang fra togstationen i Svendborg.

  • Et udfordrende og stimulerende job
  • Dygtige kollegaer og et uformelt, venligt arbejdsmiljø
  • Flere små og store sociale arrangementer årligt
  • Pension, sundhedsforsikring, frokostordning, fitnessordning, personaleforening, rabatordninger.
  • Løn efter kvalifikationer.

Vi beskæftiger i dag 23 medarbejdere fordelt på udvikling, kundeservice og salg. Vi tilbyder et arbejdsmiljø, der er professionelt og innovativt, hvor vi altid har fokus på at være på forkant med markedsudviklingen og kundernes behov — i en hyggelig, kollegial og uformel stemning.

Vi ansætter hurtigst muligt, men vi venter gerne på den rette kandidat. Vil du vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte COO Kenneth Jensen på tlf. 70 22 48 84.


Du har ikke vedlagt dokumenter til din ansøgning. Klik på 'OK' knappen nedenfor for at sende din ansøgning alligevel, eller klik på knappen "Annuller" og vedhæft dokumenter, før du sender din ansøgning igen.

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.