Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Annoncen er udløbet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

erfaren ejendomsadministrator

Slots- og Kulturstyrelsen søger engageret og struktureret ejendomsadministrator til Center for Slotte og Haver på vores kontor i Nykøbing Falster.

Om jobbet
I det daglige arbejde vil du efter en grundig oplæring selvstændigt skulle varetage administrationen af lejekontrakter for vores slotte og haver, herunder opkrævninger, beregning af forbrugsregnskaber, dialog med ansøgere til lejemål, lejereguleringer, budgetopfølgning, elektronisk fakturabehandling m.v. Du vil bl.a. få ansvaret for udarbejdelse af kontraktmateriale, besigtigelser med potentielle lejere samt flyttesyn og vil således have tæt kontakt til lejerne.

Du vil få din egen ejendomsportefølje og indgå i de respektive tværfaglige ejendomsteams omkring disse ejendomme.

Du vil herudover også deltage i forskellige udviklingsindsatser, der løbende igangsættes med henblik på at effektivisere driften.

Vi tilbyder
Du bliver en del af det ejendomsadministrative team i Center for Slotte og Haver, som ud over dig består af to andre erfarne ejendomsadministratorer.

I Center for Slotte og Haver administrerer, vedligeholder, udvikler og aktiverer vi en række af landets væsentligste slotte, kulturbygninger og haveanlæg til glæde for landets borgere. Vi er en stor enhed, der fagligt spænder utrolig bredt – fra arkitekter, teknikere og gartnere, til arrangementskoordinatorer, udviklere og administrative medarbejdere. Du vil derfor få en bred berøringsflade med mange forskellige faggrupper, og du skal trives med at samarbejde med kollegaer med en anden faglig baggrund end dig.

Vi har en uformel omgangstone, et godt arbejdsmiljø og en fælles kærlighed til vores unikke ejendomme og haver.

Vi har kontorer flere forskellige steder i landet både København, i Nykøbing Falster og på flere af vores ejendomme.

Om dig

  • Du tilegner dig hurtigt ny viden
  • Du arbejder metodisk og struktureret
  • Du er udadvendt og fleksibel, og oplever en tværfaglig ramme som befordrende for din faglige udvikling
  • Du har regnskabsmæssig forståelse
  • Du har flair for it-systemer
  • Det er en fordel, at du har erfaring med administration af erhvervslejekontrakter
Du har en regnskabsuddannelse, ejendomsadministratoruddannelse eller anden økonomisk uddannelse som f.eks. finansøkonom. Kendskab til Navision Stat og Indfak vil være at foretrække.

Ansættelsesvilkår
Der er tale om en stilling på fuld tid. Ansættelse og aflønning sker i henhold til gældende overenskomst mellem Staten og HK Stat.

Det er en betingelse for ansættelsen, at du kan sikkerhedsgodkendes, og at du kan opretholde sikkerhedsgodkendelsen under ansættelsen.

Arbejdssted vil være Fejøgade i Nykøbing Falster

Information og ansøgning
Vil du vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte enten ejendomsadministrator Kristina Huelin Johansen på tlf. 40 91 89 13 eller enhedschef Anne Kathrine Kirkegaard på tlf. 33 95 49 84, mail akk@slks.dk.

Du kan læse mere om Slots- og Kulturstyrelsen www.slks.dk

Ansøgning sendes via det elektroniske ansøgningsmodul på www.slks.dk/job senest 28. februar 2021.

Du bedes vedhæfte CV, eksamensbeviser og andre relevante bilag. Vi forventer at holde jobsamtaler i uge 10. Vi forventer at du kan tiltræde stillingen d. 1. maj 2021.

Vi betragter forskellighed som en ressource og opfordrer derfor alle uanset personlig baggrund til at søge stillingen.






Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.