Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Annoncen er udløbet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Erfaren enhedschef til grøn drift i det nordlige København

Genopslag

Brænder du for at lede og motivere medarbejdere til at levere en effektiv drift og vedligeholdelse af vores parker og grønne arealer, så vi skaber en indbydende by?
Formår du at forene en ny enhed, skabe nye samarbejdsfælleskaber samtidig med, at du sætter retning og leder medarbejdere sikkert over i en ny organisation med nye krav til vores opgaveløsning?

Så søg stillingen som enhedschef af Grøn Drift Nord i afdelingen Parker, Kirkegårde og Renhold (PKR) under Københavns Kommunes teknik- og miljøforvaltning.

Som enhedschef får ansvaret for den daglige ledelse af den grønne enhed i Nord. Enheden består fra den 1. april 2021 af ca. 18 fastansatte og engagerede medarbejdere, der plejer og vedligeholder de grønne arealer i den nordlige del af København. Medarbejderne er delt op i teams af gartnere og specialarbejdere, og de er fysisk placeret på flere forskellige adresser. Udover de fastansatte vil enheden hen over sommeren have flere tidsbegrænsede ansættelser. Som enhedschef har du en driftskoordinator tilknyttet, som støtter med løsning af enhedens arbejdsopgaver, herunder arbejdsplanlægning.

Du refererer til driftschefen i PKR og vil indgå i et lokalt fællesskab med vores to dygtige enhedschefer i Nord for kirkegårdsdrift og renhold. Sammen skal I bane vejen for, at driften i Nord får skabt og forankret vigtige forandringer ift. opgaveløsning og kultur. Herudover indgår du i et fællesskab med i alt 15 enhedschefkolleger, der arbejder med drift i PKR.

Forandringerne sker som en del en reorganisering affødt af behovet for effektiviseringer. Målet er, at vi sammen får skabt en konkurrencedygtig driftsorganisation, der styrer efter de serviceniveauer, som politikerne vedtager for byen. Det betyder bl.a., at vi i langt højere grad skal arbejde datadrevet, og at vi over en treårig periode skal blive i stand til at løse opgaven med færre hænder.

Motiverende leder med erfaring fra en driftsorganisation

  • Du har flerårig erfaring som leder i en driftsorganisation samt erfaring med drift af grønne arealer. Begge kompetencer er afgørende for at bestride stillingen.
  • Du trives godt med at levere synlige resultater, og du har mod på at skabe nyt i samarbejde med kolleger, medarbejdere og omverdenen.
  • Du er et menneske, der sætter handling bag ord og står godt i dine beslutninger. Også når det er svært.
  • Du er en god formidler og formår at motivere og engagere dine medmennesker.
  • Du omsætter naturligt de mere komplekse strategier og budskaber til ideer, som giver mening i en effektiv, sikker og resultatorienteret drift.
  • Du har stor forståelse for det menneskelige aspekt af ledelse og for at skabe et godt og inddragende samarbejde.
  • Du møder mennesker og interessenter i øjenhøjde med ro, anerkendelse, nysgerrighed og imødekommenhed.
  • Du er en tillidsvækkende, troværdig og retfærdig leder, som giver medarbejderne indflydelse på, hvordan arbejdsopgaver tilrettelægges og løses.
  • Du har som leder fokus på at fremme trivsel, skabe forudsigelighed i uforudsigeligheden og på at være tydelig i kommunikationen til medarbejderne om de overordnede rammer, vilkår og beslutninger.

Vi forventer, at du

  • kan agere som driftsnær og faglig leder, der formår at omsætte, planlægge og styre ud fra driftsdata
  • har erfaring med økonomistyring og budgetlægning
  • har erfaring med ledelse inkl. teamledelse
  • har erfaring med forandringsledelse, hvor du bl.a. evner at drive processer, hvor medarbejdere og kolleger skal arbejde sammen på nye måder og skabe følgeskab
  • er bevidst om din rolle som embedsmand i en politisk styret organisation med skiftende dagsordener og krav til god embedsmandskik
  • kan sprede dit engagement til andre og har gode kommunikative evner
  • er systematisk, struktureret og god til at skabe overblik i en dynamisk hverdag
  • er nærværende som leder og en god samarbejdspartner
  • er indstillet på skæve arbejdstider og weekendarbejde

Vi tilbyder
Et spændende og udfordrende job, hvor du får mulighed for at sætte dit præg på udviklingen af driften i København. Det sker i et godt og stærkt kollegialt miljø, hvor humor og høj faglighed går hånd i hånd, og hvor du får rig mulighed for at udvikle dig som leder. Som enhedschef i Nord vil du på nuværende tidspunkt få kontor på Bispebjerg Kirkegård. Dette vil muligvis ændre sig.

Ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår er i henhold til gældende overenskomst afhængigt af dine kvalifikationer og uddannelse og afgøres på baggrund af en forhandling med den forhandlingsberettigede organisation. Stillingen er en fuldtidsstilling med tiltrædelse den 1. marts 2021. 

Er du interesseret?
Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte driftschef Helene Vinther Seidler på 2152 8602 eller projektleder Stine Kofoed Frederiksen på 2677 2129.

Søg via nedenstående link senest fredag den 15. januar 2021
Vi afholder samtaler i uge 3 og 4. 1. samtale onsdag den 20. januar og 2. samtale tirsdag den 26. januar 2021. Imellem første og anden samtale vil der eventuelt være en test.

Om Teknik- og Miljøforvaltningen
Forvaltningen varetager myndighedsopgaver og servicerer borgere og erhvervsliv, blandt andet inden for miljøområdet, lokalplanlægning, byfornyelse, byggesagsbehandling og trafikområdet. Desuden er det Teknik- og Miljøforvaltningen, der står for renholdelse, vedligeholdelse og udvikling af byens veje og parker, foretager parkeringskontrol og driver de københavnske kirkegårde. Vi beskæftiger ca. 2.050 medarbejdere og administrerer et bruttobudget på knap 3 mia. kr. 


Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.