Erfaren HR-konsulent med fokus på organisationsudvikling

Vi søger en erfaren HR-konsulent som brænder for organisationsudvikling og trives med projektorienteret arbejde. Der er tale om en nyoprettet stilling, hvor opgaverne balancerer mellem personalejuridiske HR-opgaver og udviklingsprojekter, herunder et større tværorganisatorisk projekt om sygefravær.
 
Økonomiudvalget har i september 2020 vedtaget en strategi for nedbringelse af kommunens sygefravær. En del af projektet er forankret i HR-enheden og omfatter målrettet arbejde med personalets trivsel, social kapital og politikudvikling. En væsentlig del af stillingen er dedikeret til dette projekt.
 
Prioriterede indsatser
Som vores nye HR-konsulent skal du arbejde med en række vigtige personalerelaterede indsatser, herunder

  • indsatser til nedbringelse af sygefraværet
  • rekruttering og fastholdelse af medarbejdere
  • udvikling af tilbud vedrørende personale- og kompetenceudvikling
  • udvikle politikker, retningslinjer og regelsæt som kan implementeres
 
Du får derudover mulighed for at
  • arbejde med både de ”bløde” og de ”hårde” HR-opgaver
  • coache vores ledere, med råd og vejledning
  • udfordre regler og fortolkning af overenskomster
  • understøtte opgaverne omkring arbejdsmiljø og medinddragelse

Kvalifikationer
Vi forventer af dig, at du har
  • en videregående uddannelse eller tilsvarende uddannelsesmæssig ballast
  • har erfaring indenfor HR-området
  • har både analytiske og kommunikative evner
  • er vant til at arbejde med regelfortolkning, gerne overenskomster
  • er imødekommende og klar til at understøtte vores ledere bedst muligt
  • er robust og i stand til at holde mange bolde i luften
  • har erfaring med projektledelse

Det er vigtigt, at du er, handlingsorienteret, målrettet og får afsluttet dine opgaver. Om du har erfaring fra det offentlige, er ikke så afgørende, men derimod at du brænder for at gøre Langeland Kommune til en god og professionel arbejdsplads.
 
Om os
Afdelingen Stabssekretariat og HR er én ud af tre afdelinger i Administrativ Stab, som samler alle administrative funktioner omkring økonomi, indkøb, udbud, opkrævning, inddrivelse, HR, løn, IT, digitalisering samt sekretariatsbetjeningen af kommunens politiske og administrative topledelse.
 
Stabssekretariat og HR består af 11 dygtige medarbejdere, som varetager den overordnede styring og opgaver i forhold til lønadministration, HR, jura samt sekretariatsbetjening af Kommunalbestyrelsen, de politiske udvalg, borgmesteren og kommunaldirektøren. Dertil understøtter vi kommunens ca. 50 ledere, med hvem vi har et tæt og godt samarbejde.
 
HR-opgaverne varetages i dag af tre konsulenter, hvoraf den ene er faglig koordinator for HR og løn. HR-konsulenterne dækker alt fra overenskomstfortolkning, ledelsesrådgivning, arbejdsmiljø, sygesamtaler, forhandling med de faglige organisationer, rekruttering og annoncering, elevadministration og meget mere.
 
Vi tilbyder et afvekslende og udviklende job i et uhøjtideligt miljø med fleksible arbejdsvilkår. Vi lægger vægt på, at vi også i pressede situationer viser omsorg for hinanden og samarbejder om kerneopgaven. Vi brænder for at skabe de bedste rammer for ledere og medarbejdere i Langeland Kommune, hvor social kapital er sat på dagsordenen.
 
Stabssekretariat og HR arbejder ud fra et overordnet værdisæt om gensidig respekt, gode samarbejdsrelationer, højt fagligt ambitionsniveau, effektiv opgaveløsning og åbenhed overfor nye arbejdsopgaver.
 
Løn- og ansættelsesvilkår følger relevant overenskomst på området. Stillingen forventes besat pr. 1. februar 2021 eller tidligere efter nærmere aftale.
1. samtalerunde forventes afholdt den 8. december 2020 og 2. samtalerunde forventes afholdt den 14. december 2020. Der vil indgå en case i 2. samtalerunde.

Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til stabschef Anders Thrane Niebuhr, tlf. 63 51 61 90 / 21 18 85 36 eller chefkonsulent /faglig koordinator Annette Dehlholm, tlf. 63 51 61 89/24 96 15 23.

Du kan læse mere om sygefraværsprojektet, som har været behandlet på kommunalbestyrelsens møde den 14. september 2020 (punkt 124). 

 
Send ansøgning vedlagt relevante dokumenter via nedenstående link senest den 2. december 2020.


 


Du har ikke vedlagt dokumenter til din ansøgning. Klik på 'OK' knappen nedenfor for at sende din ansøgning alligevel, eller klik på knappen "Annuller" og vedhæft dokumenter, før du sender din ansøgning igen.

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.