Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Annoncen er udløbet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Erfaren HR-personalekonsulent søges til Teknik & Miljø, Vejle Kommune


Har du flere års erfaring med arbejdet i en HR-afdeling, har du en god energi og brænder du for personaleadministrative opgaver såvel som et godt kollegaskab, så er det dig, vi søger!

Om jobbet


Jobbet som HR-personalekonsulent indeholder mange spændende og varierende opgaver, som du løser selvstændigt eller i samarbejde med dine kolleger på HR-kontoret.
Din portefølje vil blandt andet bestå af administrative opgaver i forhold til:
  • Lønfastsættelse i forbindelse med ansættelse af nye kolleger i forvaltningen
  • Rekrutteringsprocesser, hvor vi bistår lederen i den gode ansættelsesproces
  • Administrative opgaver fra ansættelse til fratrædelse – det kan eksempelvis være på årlige opfølgninger, gode onboardingprocesser og generel løbende support til vores ledere
  • Elev og praktikansvarlig. Ansvarlig for vores elever og praktikanter, herunder oplæring, daglig sparring og god afrunding af deres elev-/praktikperiode
  • At understøtte og supportere ledere med generel personaleadministration.
I HR-teamet er vi i forvejen en personalejurist, en udviklingskonsulent, en kontorelev og som regel en praktikant. Vi prioriterer, at vores elever og praktikanter under deres ophold hos os også kommer ud i afdelingerne for at opleve det at arbejde i en faglig videntung og politisk organisation, alt imens HR er ansvarlig for den løbende opfølgning for, at de når deres fastsatte mål.
HR er placeret i afdelingen Politik, HR & Kommunikation i Stabene. I afdelingen Politik, HR & Kommunikation hører teams som Kommunikation, Digitalisering, Jura og Politik også til. Vi er i alt 19 kolleger i afdelingen og har til huse i den administrative del af Teknik & Miljøforvaltningen på Kirketorvet 22.
Stabene består desuden af Boligadministration, Økonomi & Analyse samt Kørsel & Service.

Vi forventer af dig

 
  • At du har relevant erfaring fra tilsvarende stilling med arbejde i offentlige overenskomster og lønfastsættelser. Har du herudover erfaringer med forhandlinger med faglige organisationer er det et plus, men ikke et must. Vi forventer dog, at du har lysten til blive oplært heri for på sigt at kunne bistå vores personalejurist med årlige lønforhandlinger og personalesager
  • At du har kendskab til og stor lyst til at arbejde med vores unge mennesker under uddannelse. At du kan prioritere at tage dig tiden til, i en ellers travl hverdag, at understøtte og udvikle dem til gavn for både de unge mennesker såvel som for vores organisation. Erfaring fra lignende stilling eller evt. som frivilligt arbejde i en forening er et plus. Vi har et ønske om fortsat at kunne tiltrække dygtige elever og praktikanter, som dels kan være med til at skabe stærk værdi i vores organisation, men også bidrage til vores læring som uddannelsessted
  • At du kan sætte dig ind i lederens hverdag og kommunikere i øjenhøjde med alle dine samarbejdspartnere
  • At du stræber efter at yde en sublim service og tænker opgaven hele vejen rundt
  • At du ser muligheder og løsninger, også selvom de ikke ligger lige for
  • At du arbejder struktureret, har styr på detaljerne og overholder deadlines, men at du også håndterer og måske endda værdsætter, at arbejdsdagen kan være uforudsigelig.

Vi søger en kollega, som har erfaring med og brænder for de administrative HR-opgaver. Du bliver ledernes tætte sparringspartner på mange af de administrative områder, og vi forventer, at du servicerer ud i organisationen med høj faglighed og et smil på læben.
Din uddannelsesbaggrund er ikke det afgørende. Vi lægger i højere grad vægt på, hvad du har med dig af erfaringer, og hvem du er som person. På HR-kontoret er der travlt og ofte en summen af sparring eller ro til koncentration, men vi har også plads til et godt grin og en uformel stemning kolleger imellem.
 

Vi tilbyder dig


En arbejdsplads med mange forskellige fagligheder i afdelingen og med mange ledere og kolleger, som ser frem til at samarbejde med dig. Vi sætter stor pris på at levere en god service i Teknik & Miljø og at være med til at skabe en god arbejdsplads, som sammen kan levere den gode service til den enkelte borger.
Vi har et stort fokus på at spille hinanden gode i HR og resten af forvaltningen, og du vil møde en forvaltning, hvor ledelsen prioriterer dette højt.
 

Ansættelsesvilkår


Stillingen er på +/- 30 timer afhængigt af den enkelte kandidat og kvalifikationer. Du bedes anføre i din motiverede ansøgning, hvor mange timer du ønsker.
Dine løn- og ansættelsesvilkår er i henhold til gældende overenskomst og principperne for Ny Løn.
 

Om os


Vejle Kommune har fuld fart på udviklingen. Vi har en befolkningstilgang på ca. 1400 borgere om året, nye virksomheder flytter til, og flere og flere boliger skyder op.
Teknik & Miljø er en effektiv forvaltning, der går foran i den strategiske og fysiske udvikling i kommunen. Desuden udvikler vi hele tiden den måde, vi leverer service til borgerne på.
 

Yderligere oplysninger


Du er velkommen til at kontakte afdelingsleder Sina Petersen på tlf. 24898764 eller personalejurist Karina Lund Dahl Jacobsen på tlf. 23997093 for yderligere oplysninger.
Du kan læse mere om os på www.vejle.dk
Tiltrædelse pr. 1. juni 2021.
 

Ansøgningsfrist


Vi skal have din ansøgning senest den 10. april 2021.
Vi afholder 1. samtale den 15. april 2021 og 2. samtale den 19. april 2021.
 

Profilanalyse


Vi anvender Tænkestilsanalyse samt evt. case.

Send din ansøgning

Vi foretrækker, at du søger stillingen online ved at bruge knappen ”Send ansøgning”. Husk at vedhæfte din ansøgning og CV samt andre relevante bilag.
Når du har sendt ansøgningen, modtager du en e-mail som kvittering.

Vær opmærksom på, at mailen kan være placeret i din mappe Uønsket post.

Vejle Kommune opfordrer alle til at søge stillingen uanset køn, alder, etnisk baggrund, handicap m.v.

Overvejer du at flytte til Vejle? Så kan du få hjælp til bosætning. Se mere på www.vejle.dk/tilflytter.


ellerDownload

Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.