Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Annoncen er udløbet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Erfaren IAM implementeringskonsulent til Risk & Security i Devoteam Management Consulting

Jobbeskrivelse

Vil du arbejde med branchens dygtigste konsulenter og gøre en forskel hos nogle af Danmarks største virksomheder? Har du lyst til at være med i et team, hvor vi udfordrer det bestående? Så har vi stillingen til dig!

Devoteam Management Consulting er i vækst. Det gælder også på Risk & Security-området. Vores Risk & Security-team søger lige nu konsulenter med solid erfaring i disciplinerne indenfor områderne Identity & Access Management (IAM).

I vores Risk & Security team har vi stor succes med at gå nye veje. Danske virksomheder har ikke brug for konsulenter, der bygger papirtigre. Derfor har vi en anderledes tilgang, og vi sørger for at levere brugbare løsninger, der fungerer i praksis og kan gøre en forskel i dagligdagen.

I Devoteam tror vi på, at god sikkerhed ikke er et mål, men nærmere en tilstand der løbende skal opretholdes og vedligeholdes. Teknikken alene kan ikke gøre det. Individer, processer og teknologier skal både hænge sammen og spille sammen. Det giver balance og mulighed for at fokusere og prioritere.

Vi forstår forskellighederne i virksomhedernes udgangspunkter og anerkender, at indsatserne skal prioriteres ud fra omkostninger og effekt. Vi hjælper virksomheder med at få overblik over risici, vi styrker evnen til at overholde forpligtelser, sikrer infrastruktur og systemlandskab og strømliner håndteringen af identiteter og adgange. I tæt samarbejde med vores kunder etablerer vi en operationel sikkerhedsstyring, der hjælper med at opnå og bevare et balanceret risikobillede og et passende sikkerhedsniveau.

I denne stilling er du i centrum af et af vor tids største it-udfordringer: Håndtering af den stigende sikkerhedstrussel, mens hele Danmark digitaliseres. Du skal arbejde med at implementere fremtidens løsninger indenfor Identity & Access Management. Identity & Access ses ofte som en teknisk øvelse og ikke en forretningskritisk disciplin med tilhørende governance, processer, teknologi og services der er med til at sikre effektivitet, compliance og større tryghed i den digitale virksomhed. Din faglige viden om cyber- og informationssikkerhed bliver sat i en forretningsmæssig kontekst, hvor du skal evne at kunne sætte dig i kundens sted, forstå kundens problemstilling, udfordre og inspirere kunden og finde nye løsninger.

Devoteam er kendt for at skabe forandring og levere løsninger der skaber forretningsværdi. Vi er sat i verden, for at hjælpe de virksomheder, som har brug for hjælp. Du vil skulle arbejde og udvikle videre på vores gennemprøvede leverancemetoder, som vi løbende forfiner.  Læs mere om os her.

Du vil arbejde med spændende projekter hos nogle af Danmarks mest ambitiøse private og offentlige virksomheder.

Kvalifikationer:

  • Bred erfaring med disciplinerne indenfor Identity & Access Management
  • Praktisk erfaring (min. 3 års erfaring) med implementering af Identity & Access Management løsninger
  • Solidt kendskab til IAM-løsninger på markedet (fx Omada, SailPoint, CyberArk, Okta)
  • Formidler klart og præcist i skrift og tale
  • Struktureret og kvalitetsbevidst
  • Nysgerrig og udforskende

Hvem er Devoteam?
Du bliver en del af et stærkt og enestående konsulentteam, der brænder for at levere rådgivning og løsninger af høj kvalitet hos vores kunder. Alle konsulenter har et højt fagligt niveau og vi servicerer kunder i Danmark og udlandet. Du tilbydes et job, hvor du kommer til at deltage i nogle af Danmarks mest spændende og udfordrende projekter. Devoteam er en arbejdsplads med et inspirerende og uhøjtideligt arbejdsmiljø, med et stærkt fokus på karriereudvikling og gode muligheder for løbende kompetenceudvikling.

Har du spørgsmål?
Har du spørgsmål til stillingen eller Devoteam, er du meget velkommen til at kontakte:  Jørgen Papadopoulos, Partner, på telefon 22712846.

Om Devoteam
Devoteam er Danmarks førende digitale transformationshus for offentlige og private virksomheder. Gennem rådgivning om innovation, digitale muligheder og data udvikler og effektiviserer vi forretning og IT. Med nytænkning og nutidige teknologiplatforme omsætter vi ideer til kundeorienterede løsninger for både forretning og it. Vi binder rådgivning og løsninger sammen i realiserbare transformationer.

Vores mere end 200 konsulenter i Danmark arbejder hver dag med at sikre kunderne det bedste fra den digitale verden, og de er samtidig en del af Devoteam Group, der er repræsenteret i 18 lande med i alt godt 7.200 konsulenter.

Du kan læse mere om Devoteam her.



ellerDownload

Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.