Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Annoncen er udløbet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Erfaren ingeniør inden for stationsanlæg - AFRY Energy - Aarhus.

Er du erfaren inden for stationsanlæg? Og brænder du for professionel projektgennemførelse fra A-Z? Så er du måske den ingeniør, vi leder efter til vores Energidivision.

”Det danske el-system står overfor en løbende renoveringsbehov, som hen over de kommende år vil afføde en del opgaver. Her har vi brug for supplerende ressourcer i vores kompetente team indenfor stationsanlæg” fortæller Bent Cramer, Afdelingsleder.

Velkommen til AFRY

Hos AFRY Energy vil du få ca. 40 kolleger, som sidder på kontorer i Aalborg, Aarhus og København og yder ingeniørrådgivning indenfor udvikling, projektering og etablering af el-værker/ -forsyning samt højspændingsstationer, luftlednings- og kabelanlæg, modernisering af SCADA-anlæg, relæbeskyttelsessystemer, net-planlægning samt integration af vedvarende energi.

I alt har AFRY-koncernen mere end 17.000 ansatte verden over, hvoraf ca. 600 medarbejdere sidder i AFRY Danmark på vores kontorer rundt omkring i landet. Her yder de rådgivning inden for byggeri, industri, transport, energi og design. Når du træder ind ad døren hos os, vil du straks opleve den uformelle stemning, det høje humør og gode kollegaskab, som gør vores arbejdsplads til et rigtigt rart sted at være.

Om jobbet
Du vil i det daglige arbejde med hovedstationer på 50/60 kV samt 132 kV/150 kV. Her vil du etablere projekter indenfor stationsanlæg, hvor du bliver en del af processen fra planlægning til idriftsættelse. Du kommer til at indgå i et team af 8 andre kolleger, som også arbejder med stationslæg, hvorfor der vil være rig mulighed for sparring.

Helt konkret vil du være med til:

  • Projektstrukturering og afgrænsning
  • At udføre overordnet stationslayout og design, SLD
  • Afprøvning og idriftsættelse
  • At udføre projektopfølgning- og tilsyn
  • At drive supervision under etablering, udførelse og opfølgning af anlæggene
  • At planlægge stationsanlæggenes etableringsproces
  • At sikre projektdriften og kvaliteten
  • At stå for indkøb- og udbudsprocesser af stationsmaterialer.

Din profil

Som person agerer du selvstændigt, og er også gerne entreprenant og løsningsorienteret. Du ønsker at være med til at sikre fremdrift og eksekvering af projekter samtidig med, at du lægger en dyd i at leve op til tidsplaner og deadlines.

Derudover har du:

  • En uddannelse som stærkstrømsingeniør, diplomingeniør eller elektrisk energiteknologi eller lignende.
  • Erfaring med 50-150 kV anlæg
  • Forståelse for overordnet stationslayout og design, SLD
  • Kendskab til nogen af komponenterne som transformer, slukkespoler, jordringsanlæg, lynbeskyttelse
  • Erfaring med højspændingsdesign- og komponenter

VI forventer ikke, at du kan krydse alle ovenstående punkter af, så vi modtager gerne dit CV, selvom du kun har kendskab til nogle af punkterne.

Vi tilbyder

Kan du se dig selv i ovenstående, så kan vi tilbyde dig et spændende og udfordrende job i en succesfuld og jordnær virksomhed. Med vores værdier brave, devoted, teamplayer bestræber vi os hver dag på at skabe en stærk virksomhedskultur, der med projekterne og kunden i fokus, leverer de bedste løsninger.

Du kan se frem til en hverdag, som du får stor frihed til at planlægge din hverdag, og hvor du vil blive en del af et fagligt stærkt og inspirerende miljø, hvor engagerede kollegaer står sammen om at give kunderne den bedste projektledelse og projektgennemførelse.

Vores medarbejdere er vores vigtigste ressource, så udover muligheden for at få ansvaret for nogle af de største energiprojekter i Danmark, investerer vi også gerne i din videre udvikling, fx i form af relevant efteruddannelse.

Mere konkret tilbyder vi:

  • Fleksible arbejdsforhold og løn efter kvalifikationer på et konkurrencedygtigt niveau
  • Pensionsordning og sundhedsforsikring
  • Kantineordning og en aktiv personaleforening med forskellige arrangementer.
  • Kompetente kolleger, der har et rigtig godt sammenhold – ikke blot i teamet, men i hele AFRY.

Interesseret?

Så glæder vi os til at modtage din ansøgning og CV via nedenstående link. Vi modtager af hensyn til dataloven ikke ansøgninger via mail, og det er derfor vigtigt, at du søger via linket på vores hjemmeside. Alle henvendelser behandles fortroligt. Ansøgningsfristen er den 19 Juli og samtaler afholdes løbende.

Skriv i din ansøgning, at du fandt jobbet på ofir.dk


Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.