Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Annoncen er udløbet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Erfaren ingeniør med speciale i VVS og ventilation til byggeprojekt Ny Psykiatri Bispebjerg, Region Hovedstadens Psykiatri

Projekt- og Driftsafdelingen i Region Hovedstadens Psykiatri er Bygherre for Ny Psykiatri Bispebjerg, der er et 22.000 m2 stort byggeri udbudt i fagentrepriser, som bygges i 2 etaper med aflevering i 2024. Råhus og lukning er tæt på afslutning og opstart af de tekniske fag er så småt i gang.

Har du lyst og erfaring til at være en del af projektledelsen på 5 dygtige og engagerede kollegaer? Nu har du muligheden for at blive en del af et stærkt team, som gør alt for at vi kommer godt i mål med projektet i forhold til tid, økonomi og kvalitet.

Dit ansvarsområde og dine arbejdsopgaver Din primær opgave er at sikre, at vi som Bygherre hele tiden er på forkant med projektet, så vi kan træffe kvalificerede beslutninger på de mange udfordringer, som helt naturligt forekommer i en byggesag.

Vores totalrådgiver og byggeledelse skal opleve en stæk og kompetent Bygherre, som forstår sig på udbudsregler og entrepriseret og som samtidig er faglig dygtig indenfor sit fag.

Vi forventer deraf, at du kan ”udfordre” både totalrådgiver men også vores dygtige entreprenører fagligt såvel som i forhandling om tid og økonomi.



Hvad forventer vi af dig? Vi forventer, at du er uddannet maskiningeniør eller maskinmester, og at du har mindst 10 års relevant erfaring fra store projekter.

Desuden forventer vi, at du:

  • er systematisk og grundig
  • kan begå dig i en kompleks organisation med mange interessenter
  • trives både med at arbejde selvstændigt og i samarbejde med andre
  • har en høj arbejdskapacitet, er fleksibel og leverer på højt niveau i en hverdag, hvor deadlines nogle gange kan være korte
  • har gode kommunikationsevner og kan begå dig på dansk i både skrift og tale.


Vi tilbyder Vi har i projektorganisationen et stort engagement med fokus på, at det skal være spændende og sjovt at gå på arbejde. Det sikrer vi gennem et uformelt miljø med højt fagligt niveau, hvor vi hele tiden inddrager hinandens kompetencer. Desuden arbejder vi tæt sammen med projektets totalrådgiver og byggeledelse, der fysisk sidder i samme kontorbygning på byggepladsen. Projektledelsen har til huse på Østerbro.



Løn- og ansættelsesvilkår Løn- og ansættelsesvilkår fastsættes i henhold til gældende overenskomst. Vi er indstillet på at forhandle tillæg, der passer til dine kvalifikationer.

Stillingen er en tidsbegrænset fuldtidsansættelse pr. 1. marts 2021 til medio 2024, hvor projektet afsluttes.



Yderligere oplysninger Du er velkommen til at kontakte projekt- og driftschef Kim Sander på tlf. 30 54 56 72 eller på mail kim.sander@regionh.dk, hvis du vil vide mere om stillingen.

Læs om projektet på vores hjemmeside: https://www.psykiatri-regionh.dk/ny-psykiatri-bispebjerg/Sider/default.aspx



Ansøgningsprocedure Send din ansøgning, CV, uddannelsesbevis og andre relevante dokumenter online via ansøgningsfunktionen. Vi opfordrer alle til at søge stillingen - uanset etnicitet, køn og alder.

Ansøgningsfristen er fredag den 15. januar 2021.

Vi ser frem til at modtage din ansøgning.



I Region Hovedstadens Psykiatri ønsker vi et sikkert og sundt arbejdsmiljø, der bidrager til, at alle medarbejdere får de bedste betingelser for at udvikle sig og trives. I den forbindelse tilbyder vi røgfrie arbejdspladser, løbende vedligeholdelsestræning og spændende karriereveje.

Læs og hør mere om dine karrieremuligheder og Region Hovedstadens Psykiatri som arbejdsplads på "Job i Psykiatrien".




Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.