Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Erfaren integrationsudvikler til at understøtte samfundskritiske it-leverancer

Vil du være med til at skabe den bedste procesunderstøttelse af samarbejdet mellem nogle af Danmarks største it-organisationer, og er du vild med at se dit arbejde få direkte og positiv effekt på kollegernes hverdag? Har du ambitioner om og lyst til at være med til at skabe de bedste it-service management rammer for Danmarks Skatteforvaltning, så har vi jobbet, hvor din faglighed bliver udviklet hver dag.

Drift og udvikling af tværgående systemer og processer

I vores kontor arbejder vi med drift og udvikling af tværgående systemer og processer, der understøtter IT Service Management området i den nye Skatteforvaltning, så kollegerne og forretningen får den bedst mulige service og automatisering af arbejdsgange og sagsbehandlingsprocesser. Integrationer til større it-leverandører i Danmark og øvrige interne værktøjer er et meget væsentligt parameter i forhold til at opnå dette mål.

Selvstyrende team med højt til loftet

Som Integrationsudvikler bliver du en del af Service Improvement teamet, som består af både teknikere og proceskonsulenter. Du får et tæt samarbejde med de øvrige ITSM-teknikere, som arbejder med at drifte og videreudvikle hele vores cloudbaserede ITSM-platform. Vi er et selvstyrende team, som planlægger og udfører de daglige opgaver, der ligger inden for teamets arbejdsområde. Du kan se frem til teamånd, ansvarlighed, professionalisme og en uformel tone med fokus på samarbejde. Kontoret bor i Drifts- og Udviklingscenteret, hvor du vil kunne få hjælp og viden fra mere end 145 erfarne og hjælpsomme kolleger, der alle arbejder med it-infrastruktur, it-sikkerhed, DevOps og it-support.

Opgaver og ansvar
Som integrationsudvikler skal du i samarbejde med kolleger og leverandører producere løsninger, der understøtter best practice it-service management og sikrer smidige integrationer mellem eget og vores leverandørers ITSM-systemer. Derudover er du en selvstændig problemknuser, der kan omsætte procesudfordringer til konkrete og værdiskabende løsninger i en kompleks kontekst. Du forstår vigtigheden i at tilegne dig viden på eget initiativ for at opnå læring og har samtidig stor sans for vigtigheden af kommunikation, for at sikre leverance af de helt rigtige integrationsløsninger.

Dine primære ansvarsområder vil være:

  • Udvikling af nye integrationsløsninger på ITSM-platformen
  • Mapning af felter og værdier mellem ITSM-systemerne
  • Konfiguration af regler på integrationsplatformen og fejlretning
  • Drift og videreudvikling af eksisterende integrationer
  • Deltage i øvrige udviklings- og driftsopgaver på ITSM-platformen
Dine kvalifikationer

  • Du har de sidste 3-5 år arbejdet med praktisk udvikling i et eller flere kodesprog i en privat eller offentlig virksomhed
  • Det væsentlige er ikke hvilket sprog du kan kode, men snarere at du igennem dit hidtidige arbejde kan dokumentere en meget veludviklet logisk sans via de løsninger, du har lavet
  • Du har indgående forståelse for og arbejder flydende med web-services (REST og SOAP) og XML
  • Du har en god evne til at dokumentere dit arbejde og du kan formulere dig skriftligt og mundtligt på både engelsk og dansk. Det er derfor en fordel, hvis du kender til Jira og Confluence
  • ITIL-kvalifikationer er en fordel såvel som kendskab til BMC Helix (Remedy ITSM Cloud) og/eller andre service management værktøjer og deres funktion
Ansøgning og kontakt

Send ansøgning, cv og relevante dokumenter via linket ”Søg jobbet” senest den 31. juli 2020. Spørgsmål besvares gerne af kontorchef Jasper Uldal på 7237 9552 eller teamkoordinator Beston Hussaini på 7237 8434.

Du bliver ansat på overenskomstvilkår i henhold til enhver tid gældende overenskomst for akademikere i staten (AC), overenskomst for kontorfunktionærer, laboranter og It-medarbejdere (HK) eller overenskomst for Fuldmægtige m.fl. (DTS) i Skatteministeriet. Der vil forud for ansættelsen blive indhentet straffeattest, og der kan blive gennemført person- og logikanalyser som en del af ansættelsesforløbet.

Ansættelsesområdet er skatteministeriet med tilhørende institutioner.

Dit arbejdssted er indtil videre Osvald Helmuths Vej 4, 2000 Frederiksberg.



Om Udviklings- og Forenklingsstyrelsen

’I samarbejde med Skatteministeriets øvrige styrelser udvikler vi en fremtidsparat og sikker digital forvaltning’

Udviklings- og Forenklingsstyrelsen har til opgave at forenkle og udvikle it-løsninger og forretningsprocesser. Samtidig har styrelsen ansvar for at sikre stabil drift og vedligeholdelse af skatteforvaltningens eksisterende it-systemer. Vores medarbejdere er fagligt kompetente og specialiserede og samtidig i stand til at arbejde tæt sammen med andre fagligheder på tværs af Skatteministeriet. Kun gennem et stærkt fagligt fællesskab på tværs af fagområderne kan vi lykkes med den omfangsrige og komplekse opgave, vi har.

Vi søger løbende nye kolleger, som deler vores ambition om at sikre fundamentet for finansieringen af den offentlige sektor.

Skatteministeriets koncern opfordrer alle kvalificerede ansøgere uanset alder, køn, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen.






Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.