Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

ERFAREN JURIST INDEN FOR ASYL- OG UDLÆNDINGERET

Monitoreringsafdelingen overvåger og rapporterer om menneskerettighedssituationen i Danmark og Grønland og yder uafhængig rådgivning til blandt andet Folketinget, regeringen, FN, EU og Europarådet. Afdelingen består af 11 medarbejdere, som vægter samarbejde, faglig sparring og socialt engagement højt.

OM JOBBET
Både selvstændigt og gennem samarbejde skal du udarbejde høringssvar, analyser og rapporter med særligt fokus på asyl- og udlændingeret. Du vil, alt efter erfaring og evner, også skulle udtale dig til medierne. Derfor skal du kunne formulere dig klart og tydeligt på dansk og engelsk om juridiske og menneskeretlige emner. Monitoreringsafdelingen er en central enhed i instituttets arbejde, og du vil komme til at samarbejde med afdelinger fra hele huset, ligesom du vil komme til at holde oplæg om og undervise i forskellige udlændingeretlige emner. Du skal derfor kunne lide at samarbejde på tværs af fagligheder og projekter.

OM DIG
Du bliver instituttets specialist inden for asyl- og udlændingeret, og det er derfor afgørende, at du har erfaring inden for området – gerne fra en politisk organisation eller offentlig instans.
Vi lægger vægt på, at du arbejder selvstændigt og struktureret, at du har gennemslagskraft og lyst til at arbejde med et menneskeretligt område med stor politisk og offentlig bevågenhed. Du skal have politisk tæft og en analytisk tilgang til opgaverne.
Det er en fordel, men ikke et krav, hvis du har erfaring fra en politisk styret organisation eller kendskab til processerne i styrelser og ministerier.

Vi lægger vægt på, at du:

  • Er cand.jur.
  • Har erfaring med asyl- og udlændingeret (mindst 3 år)
  • Har blik for den politiske virkelighed
  • Kan lide at arbejde selvstændigt
  • Har stærke analytiske evner
  • Kan samarbejde på alle niveauer og på tværs af faggrupper
  • Har gode formuleringsevner og lyst til at holde oplæg og/eller undervise


LØN- OG ANSÆTTELSESVILKÅR
Løn- og ansættelsesvilkår er i henhold til overenskomst mellem Finansministeriet og AC organisationerne, med mulighed for at
forhandle tillæg i overensstemmelse med de stillede krav og dine kvalifikationer. Arbejdstiden er gennemsnitligt 37 timer/uge. Tiltrædelse snarest muligt.

ANSØGNINGSFRIST
Ansøgningsfristen er den 23. april 2018 kl. 12.00. Vi forventer at holde ansættelsessamtaler 7.-9. maj.

Ansøgning med CV og karakterudskrifter fra både bachelor- og kandidatuddannelse sendes via linket på denne side. Ansøgninger uden de nævnte bilag vil ikke blive taget i betragtning. Relevante anbefalinger kan desuden vedlægges.

KONTAKT
Har du spørgsmål til stillingen, så kontakt Monitoreringschef Christoffer Badse på tlf. 9132 5626.




Ikke det rigtige job?

Opret en jobagent og få dit nye job direkte i indbakken



Opret jobagent her