Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Annoncen er udløbet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Erfaren jurist med flair for tværfagligt samarbejde til Fødevarestyrelsens Center for Jura og Kontrol, Glostrup

Vil du være med til at udvikle og forvalte de juridiske rammer for kontrollen med bl.a. fødevarer, foder og dyrevelfærd? Og trives du i et job, hvor der er stor politisk bevågenhed og medieopmærksomhed? Så er det måske dig, vi leder efter.

Opgaver
Du vil få en bred vifte af arbejdsopgaver og en stor kontaktflade i hele organisationen. Du kommer bl.a. til at:
• foretage juridiske vurderinger af nye tiltag og udvikle kontrolkoncepter m.v.,
• udvikle, implementere og forvalte retningslinjer f.eks. om sanktionering og smiley-ordningerne,
• rådgive kolleger i Fødevarestyrelsens hovedkontor og kontrolenheder,
• være i dialog med virksomheder og brancheorganisationer,
• udarbejde vejledninger, bekendtgørelser og lovforslag, og
• svare på spørgsmål m.v. fra borgere, Folketinget og fødevareministeren.

Om dig
Du er en erfaren jurist med stærke juridiske kompetencer, som du evner at bruge i en praktisk virkelighed og en politisk kontekst.

Du har godt styr på forvaltningsretten og sans for detaljen uden at fortabe dig i den.

Vi sætter barren højt og er på udkig efter en person, der
• er initiativrig og tager selvstændigt ansvar for at sikre kvalitet og fremdrift i dine opgaver,
• arbejder struktureret og effektivt og lægger vægt på at overholde frister,
• er hurtig til at sætte sig ind i nye problemstillinger og kan jonglere med flere bolde på én gang,
• har sans for at se sammenhænge på hele Fødevarestyrelsens område og finde juridiske løsninger på komplekse problemer,
• sætter pris på et tæt samarbejde med både jurister og andre faggrupper,
• er god til at formidle juridiske problemstillinger til ikke-jurister – både skriftligt og mundtligt, og
• trives i et job, hvor dagene er varierede og går hurtigt.

Det er også vigtigt, at du går til opgaverne og det sociale med en positiv indstilling.

Om os
Du bliver en del af Center for Jura og Kontrol, som er placeret i hovedkontoret i Glostrup tæt ved stationen. Du får 46 engagerede og dygtige kollegaer med forskellig uddannelsesmæssig baggrund. Vores overordnede opgave er at sikre styrelsens juridiske fundament og understøtte og udvikle kontrollen for at sikre sunde fødevarer og god dyrevelfærd. Vi er desuden stærkt optaget af, at vores indsats skaber en positiv effekt i samfundet.

Den ledige stilling er i sektionen Indsats & Virkemidler, der består af i alt 16 akademiske medarbejdere. Du kommer til at indgå i Team Virkemidler, der består af snart 9 personer, heraf 6 jurister. Indsats & Virkemidler har ansvar for mange opgaver relateret til kontrol af fødevarer, foder og dyr. Vi betjener fødevareministeren inden for kontrolområdet og arbejder med implementering af politiske forlig.

Vi tilbyder en varieret og udfordrende arbejdsdag i et tværfagligt miljø med en uformel atmosfære, humor og engagerede kollegaer. Vi tilbyder gode muligheder for faglig og personlig udvikling.

Fødevarestyrelsen har fleksible arbejdstider og fokus på sundhed og trivsel.

Hvornår skal du starte?
Der er brug for dig pr. 1. december 2020. Vi holder samtaler i dagene 21.-23. oktober 2020. Indkaldes du til samtale, kan du blive bedt om at løse en mindre hjemmeopgave forinden.

Løn og ansættelsesvilkår
Stillingen er fuldtidsstilling med en arbejdstid på gennemsnitlig 37 timer ugentligt. Løn- og ansættelsesvilkår vil være efter gældende overenskomst for akademikere i staten. Der er efter forhandling mulighed for et tillæg efter kvalifikationer.

Ansættelsesområdet er Miljø- og Fødevareministeriet med tilhørende institutioner. Tjenestestedet er Fødevarestyrelsen, Stationsparken 31-33, 2600 Glostrup.

Vi glæder os til at modtage din ansøgning vedlagt eksamensbevis, CV og andre relevante bilag online i vores rekrutteringssystem på mfvm.dk/job senest den 20. oktober 2020.

Vil du vide mere?
Du er velkommen til at kontakte sektionsleder Anette Flensborg på telefon 7227 6671.

Du kan læse om os på www.fvst.dk.

Fødevarestyrelsen opfordrer alle interesserede uanset alder, køn, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen.



Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.