Erfaren jurist til persondataret

Er rådgivning om databeskyttelsesregler og persondataretlig compliance, i en virksomhed der håndterer data om de danske forbrugere, en spændende udfordring? Evner du at skabe et tæt samarbejde med forretningen om GDPR-compliance, har du flair for IT, og er du en dygtig projektleder, der skaber fremdrift i arbejdet med persondataret? Så er du måske vores nye jurist til GDPR compliance.

FK Distribution søger en erfaren jurist til vores GDPR team. Du skal være med til at sikre, at behandlingen af personfølsomme data knyttet til kommunikationen med de danske husstande, +500.000 danske forbrugerpermissions, 10.000 omdelere og virksomhedens øvrige medarbejdere er i overensstemmelse med de databeskyttelsesretlige regler i persondataforordningen.

Du tilbydes

En spændende stilling, hvor du får ansvaret for at sikre, at FK Distribution er compliant med de databeskyttelsesretlige regler, og at behandlingen af personoplysninger overholder reglerne i persondataforordningen for vores medarbejdere, forbrugere og kunder. Dine primære ansvarsområder bliver at:

  • Færdiggøre det igangværende GDPR-projekt i samarbejde med ledelsen og de områdeansvarlige/dataansvarlige i de respektive forretningsområder.
  • Indføre automatiske processer til håndtering af og opfølgning på persondata i Risma.
  • Sikre at behandlingen af persondata i virksomhedens forretningsprocesser og understøttende IT-systemer efterlever reglerne i persondataforordningen og ændringer hertil.
  • Opfølgning og kontrol af implementerede procedurer, politikker, regler og retningslinjer ift. persondataforordningen, herunder gennemføre årlige GDPR-reviews.
  • Rådgive om persondataforordningen og persondataretlige regler og praksis til ledelse, dataansvarlige og områdeansvarlige i virksomheden.
  • Videreudvikle compliancemålsætninger og datapolitikker for virksomhedens håndtering af persondata.
  • Varetage kontakt med relevante myndigheder i relation til eventuelle brud på persondatasikkerheden
  • Håndtere henvendelser fra registrerede om indsigtsbegæringer og forespørgsler fra kunder om kontrol af FK som databehandler. 
  • Udarbejde og løbende reviewe databehandleraftaler
  • Ansvar for intern uddannelse omkring GDPR.

Du vil få det samlede ansvar for GDPR i virksomheden og vil få medarbejderansvar. Du vil referere til virksomhedens CFO, og derudover indgå i et fagligt samarbejde med de øvrige jurister i North Media koncernen på GDPR området. Du skal forvente, at der vil være et tæt samarbejde med virksomhedens IT og HR funktioner.

Om dig

Du er ekspert i lovgivningen på persondataområdet. Du er yderst forretningsorienteret og løsningsorienteret, og du trives bedst i en rådgivende funktion, hvor du gennem support, sparring og rådgivning skaber værdi for forretningen. Derudover har du stærke formidlingsevner, og du evner at oversætte kompleks lovgivning til overskuelig og enkel viden. Jobbet er for dig, der:

  • Har +3 års erfaring fra en lignende stilling inden for persondataret, hvor du har fungeret som rådgiver samt har udarbejdet og implementeret politikker, procedurer, dokumentation, databehandleraftaler mv.
  • Er en dygtig projektleder med en god forståelse for IT-systemer og datasammenhænge.
  • Har erfaring med forandringsledelse og forstår at drive implementeringen af ændrede arbejdsprocesser sammen med forretningen.
  • Er proaktiv, udadvendt og samarbejdsorienteret og foretrækker et job med en bred kontaktflade.
  • Er ansvarlig, vedholdende og arbejder struktureret med øje for vigtige detaljer.

Du opnår din succes gennem din løsningsorienterede tilgang og ved at skabe et tæt samarbejde med ledelse, dataansvarlige og områdeansvarlige i forretningsenhederne.

Vi tilbyder

Spændende udfordringer hos FK Distribution, hvor du bliver en central funktion i arbejdet med at sikre, at behandlingen af vores store mængder af persondata lever op til kravene fra persondataforordningen i alle dele af forretningen. Arbejdsstedet er i vores moderne kontormiljø i Høje Taastrup tæt ved stationen. Vi sørger selvfølgelig for forplejning med en lækker frokost- og frugtordning, kaffe ad libitum fra vores café, træningsfaciliteter i eget motionsrum samt diverse sociale arrangementer. Vil du lære mere om FK Distribution, så klik ind på vores hjemmeside fk.dk eller minetilbud.dk.

Interesseret?

Send en motiveret ansøgning sammen med dit CV i dag. Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte HR-chef Lisbeth Larsen på tlf. 2949 8327. Samtaler afholdes løbende og tiltrædelse er hurtigst muligt.

FK Distribution formidler både digitale tilbud og fysiske tilbudsaviser til de danske forbrugere. Vi er midt i en rivende udvikling med at transformere os fra en klassisk distributionsvirksomhed til en avanceret medierådgiver. Vi er i gang med at skabe den ultimative digitale portal og markedsplads med aktuelle og målrettede tilbud til forbrugeren. Vi står blandt andet bag NejTak+, minetilbud og Dayli. FK Distribution er et datterselskab til den børsnoterede koncern North Media.


Du har ikke vedlagt dokumenter til din ansøgning. Klik på 'OK' knappen nedenfor for at sende din ansøgning alligevel, eller klik på knappen "Annuller" og vedhæft dokumenter, før du sender din ansøgning igen.

Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre job der matcher din søgning

Roskilde Kommune søger 2 jurister til Byrådssekretariatet

Roskilde Kommune - HR & Byrådssekretariat

Roskilde
Kan du sætte dig ind i komplicerede juridiske problemstillinger og anvende den juridiske metode? Har du styr på køb og salg af fast ejendom og lejeretten i forhold til Huslejenævnets og Beboerklagenævnets opgaver? Har du interesse for forvaltningsre...
Indrykket:20. februar 2020

Juridiske medarbejdere til stabsfunktion i Særlig Kontrol i Skattestyrelsen

Skatteforvaltningen, Høje-Taastrup, Helgeshøj Allé 9

Taastrup
Er du en jurist med nogle års erfaring og kunne du tænke dig at prøve kræfter med nye opgaver? Interesserer du dig for organisationsudvikling, helhedsorienteret sagshåndtering og har du mod på at udvikle dine kompetencer med forståelse for ledelse? ...
Indrykket:21. marts 2020

Senior HR Legal Counse

KMD A/S

Ballerup
Are you passionate about HR legal and highly skilled within employment law? Do you have hands-on experience with HR-related aspects of GDPR? Would you like to develop your commercial skills and hands-on HR legal experience as a trusted advisor in an...
Indrykket:26. marts 2020

Udbudsjurist

Fors A/S

Roskilde
Stillingen indeholder et stort ansvar, mange samarbejdsmuligheder og rig mulighed for at præge din egen udvikling og dit fremtidige arbejde. Fors A S indkøber hvert år for flere hundrede millioner kroner. Med ambitionen om altid at levere innovative...
Indrykket:27. marts 2020