Erfaren kommunikationsmedarbejder søges til Steno Diabetes Center Odense

Erfaren kommunikationsmedarbejder søges til Steno Diabetes Center Odense

Steno Diabetes Center Odense (SDCO) er under etablering som et internationalt førende diabetescenter ved Odense Universitetshospital. En af hovedopgaverne for SDCO er at være kraftcenter for udvikling af nye behandlings- og forebyggelsesmetoder, dvs. udvikle og udføre behandling og forebygge senkomplikationer på et højt internationalt niveau. SDCO etableres i et samarbejde mellem Novo Nordisk Fonden og Region Syddanmark.

Vil du være med til at etablere et af Nordeuropas største diabetescentre? Er du samtidig en erfaren kommunikationsmedarbejder, som kan løse en bred vifte af kommunikationsopgaver og derved nå ud til både borgere, fagfolk og politikere? Så er det måske dig, vi søger til vores nyoprettede kommunikationsstilling.

Vi søger en medarbejder, som skal være med til at opbygge SDCO’s eksterne og interne kommunikation samt branding af SDCO.

Vi tilbyder:

  • at du bliver hovedansvarlig for opbygning og drift af alle SDCO’s kommunikationsplatforme og informationssystemer

  • at du har mulighed for at udvikle dig fagligt og samtidig være en del af noget helt nyt i en dynamisk og stimulerende kultur

  • at du får mulighed for at skabe en afvekslende hverdag i et uformelt miljø med god stemning, gode kolleger og med mange forskellige arbejdsopgaver

  • professionelle og dygtige kollegaer fra mange forskellige fagområder og faggrupper

Du bliver en del af den centrale stabsfunktion ved SDCO og refererer personalemæssigt til SDCO’s sekretariatsleder. SDCO’s sekretariat er under opbygning og kommer i løbet af 2018 til at bestå af 7 medarbejdere, der udover en kommunikationsmedarbejder også dækker kompetencer inden for økonomi, projektledelse, HR og sundhedsplanlægning.

Du kommer til at samarbejde med både den regionale kommunikationsafdeling i Region Syddanmark (placeret i regionshuset i Vejle) og kommunikationsrådgiverne på Odense Universitetshospital (OUH). 


 
 

Opgaver

Som kommunikationsmedarbejder ved SDCO kommer du til at være drivkraften bag mange forskellige opgaver. Det er dine input og dine leverancer, som kommer til at danne grundlag og skabe rammen for SDCO’s kommunikation mange år fremover.

Det betyder, at du skal varetage både udviklings-, opbygnings-, implementerings- og driftsopgaver:

  • Opbygning af alle SDCO’s kommunikationsplatforme (hjemmeside, nyhedsbreve, #SoMe, mv.) på både dansk og engelsk.

  • Ansvarlig for opdateringer og vedligeholdelse af alle SDCO’s kommunikationsplatforme (hvoraf hovedparten vil være IT-baserede).

  • Udarbejde tekster til alle SDCO’s kommunikationsplatforme.

  • Bistå med at tilpasse bidrag og tekster fra kolleger til alle SDCO’s kommunikationsplatforme.

  • Understøtte, at alle ansatte på SDCO kender til og følger SDCO’s eksterne og interne redaktionelle og visuelle retningslinjer.

  • Understøtte centerdirektørens, og den øvrige ledelses, arbejde med at formidle SDCO’s resultater.

I takt med, at SDCO opbygges kan opgaveporteføljen udvides til også at omfatte opgaver inden for bl.a.: Kommunikationsrådgivning, udarbejdelse af pressemeddelelser og debatindlæg, deltagelse i strategimøder og bistå med strategiudvikling, overvågning og analyse af nyhedsstrømmen mv.

Profil

Til stillingen ønskes en kandidat, der har en relevant uddannelse inden for kommunikation, fx er cand.comm., cand.mag., journalist eller tilsvarende og gerne flere års erhvervserfaring, samt har erfaring med nævnte kommunikationsopgaver.

Den rette kandidat har også erfaring fra større komplekse organisationer (også gerne fra politisk styrede organisationer), hvor du har arbejdet med formidling og kommunikationsmæssige opgaver i øvrigt.

Herudover forventer vi, at du:

  • Har flair for IT.

  • Er udadvendt, servicemindet og tillidsfuld.

  • Er god til at skabe relationer og har blik for at inddrage både interne og eksterne interessenter.

  • Er fleksibel og struktureret i din arbejdsform og kan holde hovedet koldt selv i pressede situationer.

  • Har et stort engagement og uafhængigt af opgavens størrelse og kompleksitet, leverer ydelser af høj kvalitet.

  • Er flydende i dansk og engelsk, såvel mundtlig og skriftligt.

  • Er fleksibel i din tilgang til arbejde og arbejdstid.

Du skal have lyst til at være en del af en nyetableret organisation, hvor alle forventes at hjælpe hinanden, og det vil blive betragtet som en fordel, hvis du er optaget af, og følger, nyhedsstrømme og samfundsdebatter inden for sundhedsområdet.

Løn- og ansættelsesvilkår

Ansættelsen sker på overenskomstvilkår og efter overenskomst for akademikere ansat i regioner m.v. eller overenskomst for journalister og fotografer, alt afhængig af uddannelsesmæssig baggrund.

Stillingen er fuldtid og tidsbegrænset til en 2-årig periode med mulighed for forlængelse. Tiltrædelse pr. 1. maj 2018 eller efter aftale.

Ansøgning og yderligere oplysninger

Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til centerdirektør Jan Erik Henriksen på mobil 20 33 21 74. Send ansøgningen via linket i jobannoncen. Ansøgningsfristen er den 25. februar 2018. Der afholdes 1. samtalerunde den 7. marts og 2. samtalerunde den 14. marts.  


 
 

Om Steno Diabetes Center Odense

SDCO blev oprettet som et specialiseret diabetescenter den 1. januar 2018. SDCO drives og ejes af Region Syddanmark og er støttet af en 10-årig bevilling med mulighed for forlængelse fra Novo Nordisk Fonden.

Centret skal i tæt samarbejde med alle regionens sygehuse, kommuner og praktiserende læger varetage behandlings- og udviklingsopgaver for personer med diabetes fra hele Region Syddanmark.

Den 1. januar 2018 blev en gruppe fagfolk fra Odense Universitetshospital overflyttet til SDCO. Hertil kommer, at der vil være mange fagfolk, som er ansat på OUH, som får delvis funktion og løser opgaver i centeret. Ledelsesmæssigt og administrativt er der pr. 1. januar 2018 ansat en centerdirektør og en oversygeplejerske. Den øvrige centerledelse og stab ansættes i løbet af 2018.

SDCO forventes at være fuldt etableret ultimo 2022, hvor centret samtidig flytter ind i nye fysiske rammer, som bygges ved Nyt OUH. Indtil de nye fysiske rammer står klar, drives centeret fra midlertidige rammer på Odense Universitetshospital.

Du kan læse mere om Steno Diabetes Center Odense i 'En styrket diabetesindsats i Region Syddanmark – drejebog for etablering af SDCO’.

 

 


Du har ikke vedlagt dokumenter til din ansøgning. Klik på 'OK' knappen nedenfor for at sende din ansøgning alligevel, eller klik på knappen "Annuller" og vedhæft dokumenter, før du sender din ansøgning igen.

Ikke det rigtige job?

Opret en jobagent og få dit nye job direkte i indbakken



Opret jobagent her

Andre job der matcher din søgning

Indrykket:31. januar 2018
Udløbsdato:18. februar 2018

Struktureret studentermedhjælper, der interesser sig for branding, kommunikation og sociale medier

Odense Kommune

Har du fuldstændigt styr på de sociale medier og en finger på pulsen i forhold til fremtidens SoMe-tendenser? Er du god til at opsnuse de gode historier og få dem vinklet, så de er interessante for målgruppen? Har du erfaring med indsamling af empir...