Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Annoncen er udløbet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Erfaren konsulent/chefkonsulent inden for affaldsindsamling og udbud (flere lokationer)

Kom og bring din ekspertise inden for affaldsindsamling og udbud i spil, når du hjælper vores kunder med at udvikle det danske affaldssystem. For at blive en succes i jobbet er det afgørende, at du har erfaring inden for affaldssektoren og kan vise gode resultater inden for salg og forretningsudvikling i konsulentbranchen. Er du vores nye erfarne konsulent eller chefkonsulent? Klik på ansøg-knappen og start ansøgningsprocessen.

Inviting bright minds

Vil du flytte grænserne for dit fag, mens du udvikler dig i et miljø, hvor vi værdsætter samarbejde og tillid? Vi arbejder for at skabe en bæredygtig fremtid, og vi gør os umage for at sætte standarden for vores branche med inspirerende projekter og innovative løsninger. Hos os bliver du en del af en global virksomhed, der har haft succes siden 1945. Sammen går vi forrest og sætter positive aftryk på samfund, virksomheder og mennesker over hele verden.

Du bliver en del af vores landsdækkende afdeling for Affald og Ressourcer

Du kan derfor vælge, om du vil ansættes i Aalborg, Aarhus, Herning, Esbjerg, Vejle, Odense eller Ørestaden ved København. Det vigtige er dig og dit talent, og ikke hvor du bor, eller hvem du er, når du har fri. Vi er pt. 10 medarbejdere, med vilje og ambition om at blive væsentligt større, en udvikling, som du kan blive en vigtig del af. Vi er affaldsnørder, som brænder for fremragende og bæredygtig affalds- og ressourcehåndtering. Vi arbejder for styrelser, kommuner, affaldsselskaber og private virksomheder med rådgivning fra strategi til implementering. Vi går efter at levere løsninger med fokus på service, økonomi, miljø og arbejdsmiljø, som gør at Danmark kan generobre rollen som verdensmester i affaldshåndtering og gøre det danske affaldssystem til en eksportvare. Stemningen i afdelingen er uformel, åben og direkte med korte beslutningsveje og stor frihed under eget ansvar. Vi nyder fordelen af at være 2.400 kolleger i Miljø and Sundhed globalt og 16.500 i Rambøll-gruppen. Du vil referere til afdelingslederen.

Dine vigtigste opgaver og ansvarsområder bliver:

  • Salg og udvikling af vores ydelser og værktøjer indenfor udbud og affaldsindsamling

  • Projektledelse – med syn for såvel økonomi, leverancens kvalitet og ledelse og faglig udvikling af projektmedarbejdere

  • Gennemførelse fremragende af udbudsforretninger for vores kunder inden for affaldsområdet, hvor vi bidrager med vores faglighed og indsigt og udfordrer business as usual

  • Faglig og professionel rådgivning inden for udformning, implementering og optimering af affaldsindsamlingsordninger

  • Støtte vores kollegaer i udlandet med din ekspertise inden for affaldsindsamling og affaldsudbud.

  • Dit udgangspunkt for konstant udvikling

    Fra din første dag i Rambøll støtter vi din personlige og professionelle udvikling. Vi regner med, at dit udgangspunkt er:

  • Solid erfaring inden for affaldssektoren med godt kendskab til sektorens aktører og rammebetingelser

  • Stærke salgs- og forretningsudviklingskompetencer

  • Dokumenteret erfaring med rådgivning vedrørende affaldsudbud og affaldsindsamling

  • Gode kommunikationsevner på dansk også meget gerne på engelsk.

  • Den formelle baggrund er ikke afgørende. Vi vil lægge vægt på din erfaring og den personlighed, du bringer ind i afdelingen.

    For at lykkes i jobbet er det også vigtigt, at du er en holdspiller, som kan lide at dyrke dit faglige og professionelle netværk og som møder dine kollegaer og kunder med et åbent sind og et glimt i øjet.

    Velkommen til vores Miljø- og Sundhedsdivision

    Vi udvikler innovative og bæredygtige løsninger, der gør vores byer og landområder bedre at leve i. Vi er med til at reducere forurening og drive den grønne dagsorden. Og som en af verdens førende rådgivningsvirksomheder inden for miljø og sundhed håndterer Rambøll nogle af de allermest udfordrende problemstillinger inden for området.

    Rambøll i Danmark

    Rambøll er en førende international ingeniør-, arkitekt- og rådgivningsvirksomhed grundlagt i Danmark i 1945. I dag beskæftiger vi 16.500 medarbejdere på verdensplan, og i Danmark er vi 3.500 kolleger, der skaber innovative løsninger inden for byggeri, transport, miljø, vand, energi og managementrådgivning. Hos os kan du være med til at udvikle bæredygtige løsninger, der gavner såvel vores kunder som samfundet som helhed.

    Sådan ansøger du

    Ansøg online. Vedhæft dit CV, motiveret ansøgning og relevante dokumenter, der viser, hvorfor du er den bedste kandidat til jobbet, og hvornår du kan starte.

    Hvis du ønsker mere information om stillingen, er du velkommen til at kontakte afdelingsleder Björn Appelqvist på telefon +45 51 61 20 26 eller mail ba@ramboll.dk

    Vi glæder os til at læse din ansøgning. Der holdes samtaler løbende, så send gerne din ansøgning hurtigst muligt. Deadline: 28.02.2021.


    Mere af samme slags?

    Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




    Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

    Mere af samme slags?

    Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




    Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.