Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Erfaren kontorchef til Direktionssekretariatet

Vil du stå i spidsen for et af de centrale kontorer i Udviklings- og Forenklingsstyrelsen, der fungerer som direktionens højre hånd og bidrager til, at ledelsen har det bedst mulige udgangspunkt for at lykkes med en de største forandringsprocesser i staten lige nu?

Udviklings- og Forenklingsstyrelsen er en styrelse med ca. 1.500 medarbejdere, som har ansvaret for at sikre tidssvarende, datadrevne og fremtidsparate it-løsninger til den samlede skatteforvaltning.



Om stillingen
Direktionssekretariatet sikrer en professionel og effektiv betjening af direktør og direktion i Udviklings- og Forenklingsstyrelsen og sikrer koordination med Skatteministeriets departement og den interne koordination i styrelsen.

Du får ansvaret for at sikre, at styrelsens direktion altid har det bedst mulige beslutningsgrundlag, og at beslutninger og information fra direktionen når ud til alle chefer og medarbejdere i styrelsen. Det indebærer, at du skal sikre effektive sagsgange samt et tæt og konstruktivt samarbejde internt i Udviklings- og Forenklingsstyrelsen, på tværs af Skatteforvaltningen og med Skatteministeriets departement.

Du får også ansvaret for koordinering af styrelsens lovhøringer og revisioner, hvor der sker kvalitetssikring og koordinering af bestillinger fra Skatteministeriets departement, hvilket foregår i et tæt samarbejde med de andre fagsøjler i styrelsen samt de øvrige styrelser i Skatteforvaltningen.

Herudover vil du få ansvaret for presse- og kommunikationsområdet, som består af håndtering af pressehenvendelser samt intern og ekstern kommunikation.

Kontoret består pt. af 25 dygtige og engagerede medarbejdere, og kontoret er inddelt i teams med fagligt ansvarlige teamledere. Som kontorchef refererer du til underdirektøren for Strategi i fagdirektørområdet Strategi og Styring. I det daglige arbejde får du tætte snitflader til direktionen såvel som den øvrige del af ledelsen på tværs af Udviklings- og Forenklingsstyrelsen.



Din baggrund
Du har en relevant akademisk uddannelse, fx som cand.scient.pol., cand.scient.adm. eller cand.jur., erfaring som leder og gerne suppleret med erfaring med minister- og departementsbetjening. Derudover forventer vi, at du:

  • kan skabe resultater og sætte retning gennem en anerkendende, motiverende og delegerende ledelsesstil
  • har politisk tæft og stærke kommunikative kompetencer
  • har en sikker hånd, et stort overblik og at du sikrer gode og rettidige leverancer
  • har en stærk forretningsforståelse, evner at navigere i en offentlig og politisk organisation og kan samarbejde på både forretnings- og direktionsniveau.

Som kontorchef for Direktionssekretariatet får du en central og koordinerende rolle. Det er derfor afgørende, at du formår at skabe tætte og konstruktive samarbejdsrelationer med både interne og eksterne samarbejdspartnere. Dette gælder ikke mindst i samarbejdet med fagdirektørområder i Udviklings- og Forenklingsstyrelsen.

Det vil desuden være en fordel, hvis du har erfaring fra eller interesse for enten skatteområdet eller it og digitalisering.



Ansøgning og kontakt
Ansøgning med CV og eksamenspapirer bedes sendt via linket ”Søg stillingen” senest den 21. september 2020. Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte underdirektør Kasper Riddermann Schiøth på telefon 29131604. Samtaler afholdes løbende.

Der vil indgå en logisk analyse og en personlighedsanalyse i ansættelsesforløbet, og der vil forud for ansættelsen blive indhentet straffeattest.

Løn- og ansættelsesvilkår forhandles i overensstemmelse med rammeaftale om kontraktansættelse af chefer i staten. Stillingen indplaceres i løngruppe 1, svarende til lønramme 37. Ansættelse sker som udgangspunkt på åremål.

Ansættelsesområdet er Skatteministeriet med tilhørende institutioner, og dit arbejdssted vil indtil videre være Osvald Helmuths vej 4, 2000 Frederiksberg.



Om Udviklings- og Forenklingsstyrelsen
’I samarbejde med Skatteministeriets øvrige styrelser udvikler vi en fremtidsparat og sikker digital forvaltning’

Udviklings- og Forenklingsstyrelsen har til opgave at forenkle og udvikle it-løsninger og forretningsprocesser. Samtidig har styrelsen ansvar for at sikre stabil drift og vedligeholdelse af skatteforvaltningens eksisterende it-systemer. Vores medarbejdere er fagligt kompetente og specialiserede og samtidig i stand til at arbejde tæt sammen med andre fagligheder på tværs af Skatteministeriet. Kun gennem et stærkt fagligt fællesskab på tværs af fagområderne kan vi lykkes med den omfangsrige og komplekse opgave, vi har.

Vi søger løbende nye kolleger, som deler vores ambition om at sikre fundamentet for finansieringen af den offentlige sektor.

Skatteministeriets koncern opfordrer alle kvalificerede ansøgere uanset alder, køn, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen.



Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.