Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Erfaren leder til Driftsafsnittet, Aalborg Renovation

Som leder bliver dit hovedansvar at sikre den daglige drift af kerneopgaven med indsamling af affald fra Aalborg Kommunes borgere og virksomheder, samt driften af 6 genbrugspladser og 1 deponi. Du bliver leder for ca. 150 fuldtidsansatte medarbejdere.
 
Vi søger en stærk leder der vil deltage aktivt med at videreføre den spændende udvikling og forandring, som hele affaldsområdet i Aalborg Kommune gennemgår i forbindelse med implementering af Kommunens Bæredygtighedsstrategi 2016 – 2020 og Affaldsplan 2014 – 2025, Aalborg uden affald.
 
Dit primære ansvarsområde
Du kommer til at sidde centralt i den strategiske ledelse ved Aalborg Renovation, sammen med 2 andre ledere, fra henholdsvis Sekretariatet og Projektafsnittet, du får direkte reference til Lederen af Aalborg Renovation.
 
Du får ansvar for hele Driftsafsnittet, som er organiseret med 3 teamkoordinatorer, som leder hvert sit team og i alt ca. 150 fuldtidsansatte medarbejdere.
 
Det er en forudsætning for din og afsnittets succes, at arbejdet udføres i tæt samarbejde og koordinering med de øvrige afsnit i Aalborg Renovation, samt på tværs af hele Miljø- og Energiforvaltningen.
 
Dine hovedopgaver vil være:

  • Igennem og sammen med teamkoordinatorerne at sikre et velfungerende og serviceminded driftsafsnit.
  • Løbende optimering og kvalitetssikring.
  • Økonomi- og indkøbsopgaver inden for eget ansvarsområde.
  • Udvikle og deltage i drift og vedligeholdelse af ledelseskommunikation og styresystemer.
  • Personaleledelse og udvikling i afsnittet med fokus på udvikling af kompetencer hos medarbejdere.
  • Sikre et effektivt og godt arbejdsmiljø.
  • Sikre at driften er økonomisk effektivt og i henhold til overenskomstens regler.
  • Udføre projektledelse i forbindelse med driftsudvikling, herunder selvstændigt at udarbejde generelle notater og beskrivelser til den øvrige ledelse og Miljø- og Energiforvaltningen.
  • Sikre at driftsafsnittet er præget af involvering og tillid samt tydelig og informativ kommunikation. 
    Vi arbejder ud fra værdierne: Tillid, respekt, faglighed, samarbejde og udvikling.
     
    Kvalifikationer
     
    Det er ikke en forudsætning, at du har fagligt kendskab til affaldsindsamling og dermed kerneydelsen, eftersom et stærkt hold af teamkoordinatorer og andre engagerede kollegaer sikrer dette i hverdagen.
     
    Men det er afgørende for din succes i stillingen, at du kan dokumentere erfaring med personaleledelse og gerne driftsledelse på strategisk niveau, samt har lysten til at arbejde med synlig ledelse i en organisation med et højt aktivitetsniveau.
     
    Du kan tolke, videreformidle og implementere relevante regelsæt og lovgivning på området både til dine medarbejdere og resten af organisationen. Derudover vil eventuel erfaring med projektledelse og kvalitets- og sikkerhedsarbejde også vægte som en fordel.
     
    Kendskab til og erfaring med arbejde inden for kommunale eller politisk ejede eller styrede virksomheder vil ligeledes være at foretrække.
     
    Vi ser det som en selvfølge, at du har rutine i at arbejde med moderne IT-værktøjer og systemer.


    Om dig
     
    Du er god til at lytte og engagerer dig aktivt i at skabe et positivt arbejdsmiljø. Du har fokus på samarbejde og innovativ udvikling, og du evner at kommunikere dine budskaber ud i hele organisationen.
     
    Du er en innovativ, motiverende og pragmatisk leder, der er stærk i at skabe involvering og følgeskab.
    Du skal kunne håndtere konflikter og være tydelig i din kommunikation samt være god til dialog.
    Dine beslutninger bygger på åbenhed, fornuft, retfærdighed og medarbejdernes forståelse af dine handlinger.
     
    Som person er du loyal overfor politiske- og øvrige ledelsesbeslutninger.
     
    Lønnen
    Løn- og ansættelsesforhold i henhold til gældende overenskomst.
     
    Ansøgningsfrist: 9. februar 2018
    Ansøgere til samtaler forventes at blive kontaktet 12.februar og samtaler afholdes uge 7
     
    Har du spørgsmål til stillingen eller kravene til profilen, er du velkommen til at kontakte leder af Aalborg Renovation, Jens Boye på mail jens.boye@aalborg.dk eller på telefon 25 20 49 50
     
    -------------------------------------------------------------------------------------------------------
    Aalborg Renovation er en del af Aalborg Kommunes Miljø- og Energiforvaltning, som varetager den overordnede ledelse for Miljø- og Energiudvalget. Aalborg Renovation består af ca. 180 ansatte, hvoraf hovedparten varetager opgaven med indsamling og håndtering af affald fra Aalborg Kommunes husstande og virksomheder og drift af genbrugspladser, mens ca. 30 er ansat i administrationen.
     
    I Aalborg Kommunes affaldsplan, ”Aalborg uden affald” har vi blandt andet det ambitiøse mål, at 50 % af alt affald på sigt skal genbruges. Samtidig skal vi give vores kunder de bedste muligheder for at kunne sortere affald til genbrug. Det er et mål, at der skal arbejdes for at indføre arbejdsmiljøvenlige og fremtidssikrede affaldssystemer, som samtidig kan indpasses arkitektonisk i bybilledet.
     
    En af indsatserne er etablering af nedgravede containere i Aalborg midtby, hvor det er nødvendigt at inddrage offentlige arealer. Frem til 2025 vil Aalborg Renovation således stå for etablering af over 300 stationer med nedgravede containere til affald til genbrug og til restaffald.

Send ansøgning
Du sender din ansøgning ved at trykke på knappen "Send ansøgning" og udfylde den formular, som kommer frem. Det er også muligt at vedhæfte bilag som f.eks. ansøgning og CV i begrænset omfang.


Ikke det rigtige job?

Opret en jobagent og få dit nye job direkte i indbakken



Opret jobagent her