Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Erfaren Mekaniker/Autotekniker - QuickPot A/S, Hjørring

Til vores værksted i Hjørring søger vi en erfaren automekaniker/-tekniker, som også kan være værkstedschefens stedfortræder ved hans fravær. Det vil sige det er et job med meget kundekontakt, og med et hav af udviklingsmuligheder. Du skal være udlært automekaniker og have flair for og lyst til kundebetjening. Kundeservice og pleje falder dig helt naturlig.

I det daglige arbejde bliver du en del af et team med 1 værkstedschef, 1 mekanikersvend og 1 lærling. Du skal være værkstedschefens stedfortræder ved hans fravær. Du vil derfor have en del kundekontakt og nogle administrative opgaver, ligesom ledelse og fordeling af arbejdsopgaver vil være din opgave, når værkstedschefen er fraværende. Derudover skal du kunne lave alle typer af reparationer på alle bilmærker.

Du får 3 engagerede kollegaer på vores autoværksted i Hjørring, hvor du løser både store og små opgaver på alle typer af personbiler. Vi har god stemning, og vi hjælper hinanden i det daglige arbejde. Samtidig bliver du en del af en landsdækkende kæde, som vægter faglig udvikling højt, og du vil derfor blive integreret i vores efteruddannelsesprogram.

Sådan er vores nye mekaniker/tekniker:

  • Du er udlært personvognsmekaniker og har en bred erfaring med reparation af forskellige bilmærker
  • Du giver kunden gode oplevelser gennem veludført kvalitetsarbejde
  • Du har fokus på at yde en iøjnefaldende god service
  • Du samarbejder og deler gerne din viden med dine kollegaer, så vi sammen bliver bedre
  • Du er effektiv og har god teknisk indsigt
  • Dit gode humør er med til at gøre værkstedet til en god arbejdsplads.

Bliv en bedre mekaniker hele tiden

  • Når teknikken på biler udvikler sig, gør vi det også. Derfor får du løbende efteruddannelse og sparring, så du forbedrer din viden, og vi bliver hele tiden bedre mekanikere sammen. På den måde får du den gode uddannelse, som det kræver at være i en landsdækkende virksomhed med bred viden og store kompetencer, samtidig med du i det daglige nyder at arbejde på et mindre værksted.

Som automekaniker hos QuickPot A/S tilbyder vi:

  • En hverdag fyldt med spændende udfordringer
  • Et efteruddannelsesprogram som gør at du løbende følger med udviklingen
  • Mulighed for at du som person kan udvikle dig i en landsdækkende kæde
  • En uformel omgangstone og et behageligt arbejdsklima
  • En konkurrencedygtig løn med pension, bonus og andre goder.

Ansøgning og tiltrædelse:

Ansøgningsfrist: Hurtigst muligt.

Tiltrædelse: Hurtigst muligt.

Spørgsmål: Ring til Værkstedschef Mikkel Nilsson 9890 3844.

Søg stillingen ved at sende din ansøgning og CV til Niels-Jørgen Munk njm@quickpot.dk. Vi læser ansøgningerne og inviterer relevante kandidater til samtale løbende.


Vi glæder os til at hører fra dig.


Se mere på vores ansøgersite: https://quickpot.brandero.com


Ikke det rigtige job?

Opret en jobagent og få dit nye job direkte i indbakken



Opret jobagent her