Erfaren mødebooker søges til forsikringsagentur
Erhvervsforsikring Danmark Agentur A/S
Et velfungerende og professionelt forsikringsagentur, der lægger vægt på gode rammer i dagligdagen og hvor opbygning, uddannelse samt deling af viden er en integreret del af vores virksomhedskoncept.
Jobbet:
Den primære opgave er at tage telefonisk kontakt til erhvervskunder inden for vores rammeaftaler. Her skal du sikre at både potentielle og eksisterende kunder får en god og professionel service fra første kontakt.
Der skal udarbejdes booking strategi, genereres emnelister og opbygges et datasystem til håndtering af emnelister.
Stillingen er nyoprettet og giver dig mulighed for at sætte dit præg på, hvordan den bygges op ud fra tidligere erfaringer.
Hvem er du:
-
Du arbejder effektivt og selvstændigt og kan skabe din egen hverdag, når du har fået dine ansvarsområder.
-
Du har fremragende kommunikative evner, er veltalende og formår, at skabe relationer gennem telefonen.
-
Du har tidligere erfaring med mødebooking B2B.
-
Du lader dig ikke slå ud af mindre gode dage, men husker på succeserne og lader dem drive hverdagen.
Det er vigtigt for os, at du er udadvendt, serviceminded og er i besiddelse af en positiv personlighed.
Se hele stillingsopslaget på vores hjemmeside: www.eforsikring-danmark.dk
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Lasse Martens Jensen på lj@eforsikring-danmark.dk eller på tlf. 2299 6222.