Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Annoncen er udløbet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Erfaren MS365 og Azure IT Operations Specialist med kompetencer inden for it-sikkerhed

Om stillingen
Vi er yderst ambitiøse og ønsker de mest moderne digitale redskaber for vores medarbejdere og klienter. Samtidig ønsker vi også, at det skal være så simpelt som muligt. Det er to ting, der til tider kan være utroligt svære at honorere samtidigt, hvorfor vi i it-afdelingen ikke kun skal forstå teknikken, men også forretningen.

Du bliver en del af vores centrale it-afdeling med reference til it-chefen. Med dig i vores team er vi ni personer. Der er derfor ikke langt fra tale til handling, og det er nemt at få indflydelse på både beslutninger og retning.

Din egen udvikling og fremtid er også vigtig, da du vil kunne forvente at udvikle dig selv og dine kompetencer løbende i takt med, at vores forretning udvikler sig og dermed kravene til os. Du vil sammen med dine kolleger i it-teamet stå for den igangværende transformation og den daglige drift og vedligeholdelse af vores MS365-teknologier med særligt fokus på it-sikkerhed. Ydermere vil du blive involveret i driften af vores netværk, serverinfrastruktur og centrale systemer. Komponenter, vi i øjeblikket har under stor forandring, da vi er i fuld gang med at omlægge vores it-drift fra traditionelle on-premise platforme til en moderne cloud-baseret hybrid platform. Denne omlægning vil du blive en aktiv del af, med stor beslutningskompetence og mulighed for at påvirke.

Dine primære arbejdsopgaver:

  • Udvikling, transformation og drift af vores Microsoft infrastruktur baseret på cloud-teknologier
  • At være med til eksekveringen af vores videre flytning fra on-premise it-infrastruktur til cloud- baserede tjenester og sikring af den nødvendige sikkerhed herved
  • Stille aktive krav og løbende udfordre udviklingen og moderniseringen af vores it-arkitektur i tæt samarbejde med dine kolleger i afdelingen og vores leverandører
  • Samarbejde på projekter og efterfølgende daglig drift af de mange forretningsudviklingsprojekter vi har kørende. Dette ofte i tæt samarbejde med de bedste leverandører inden for feltet.
  • Fungere som sparringspartner for projektledere m.fl. i forbindelse med systemmæssige valg, kravspecifikation og vurdering af løsningers sikkerhed og anvendelse i den samlede it-platform.
  • Om dig
    Vi forestiller os, at du har omfattende erfaring med it-drift af Microsoft baserede cloud-teknologier. Deraf en stor erfaring med arkitektur og it-sikkerhed. Du har stærke it-kompetencer inden for Microsofts infrastruktur komponenter primært baseret på MS365-porteføljen og Azure.

    Du har erfaring med it-sikkerhed på et niveau, hvor du evner at omsætte din viden til konkret handling, og du kan facilitere og sparre i beslutninger vedrørende it-sikkerhed på virksomhedsniveau sammen med dine kolleger.

    Du er proaktiv, tager ansvar og formår at holde det forkromede overblik, selv når tingene går skævt og i kritiske situationer. For tingene vil til tider gå skævt - og dér er det menneskerne, der gør forskellen.

    Du besidder en god kritisk sans og forretningsforståelse.

    Som alle andre hos Plesner sætter du standarden højt, og du trives og bevarer overblikket i et ambitiøst miljø, hvor tingene går stærkt og med korte deadlines.

    Herudover kommunikerer du klart på både dansk og engelsk i tale og skrift.

    Du kan forvente
    et spændende job i et travlt, inspirerende og internationalt arbejdsmiljø og med mange berøringsflader i og uden for virksomheden. Du kommer til at arbejde sammen med de absolut dygtigste kolleger i branchen, som alle er med til at sikre dig en stærk personlig og faglig udvikling. I Plesner er det gode samarbejde omdrejningspunktet for alt, hvad vi laver, og vi prioriterer et godt socialt sammenhold. Derudover tilbyder vi attraktive ansættelsesvilkår og fleksible arbejdstider i dansk tidszone.

    Se mere om, hvordan det er at være ansat i Plesner på www.plesner.com/karriere/plesner-people

    Vil du vide mere
    om os og jobbet, kan du kontakte it-chef Claus Egholm Nielsen eller HR-manager Henriette Wulff Holm på 33 12 11 33.


    Mere af samme slags?

    Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




    Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.