Vil du være en del af en ambitiøs organisation, der går forrest inden for det specialiserede socialområde for voksne? Drømmer du om at indgå i et stærkt ledelsesfællesskab, der sammen sætter den strategiske retning? Og sætter du kursen og skaber mening for dine medarbejdere? Så bliv myndighedschef hos os, og vær med til at:
- Videreudvikle kommunens tilbud til borgerne med fokus på den rehabiliterende tilgang
- Sætte retning og skabe mening sammen med medarbejderne i myndighedsafdelingen
- Skabe sammenhænge på tværs sammen med vores dygtige kollegaer hos udfører og hos vores nabocentre
En stærk organisation, der skaber gode resultater for borgerneNår du bliver leder af myndighedsafdelingen, træder du ind i et center, hvor vi har høje ambitioner. Vi ønsker at tilbyde effektfulde indsatser til borgerne og samtidig leve op til både lovgivning og de økonomiske rammer, vi får stillet til rådighed af Byrådet.
Vi er optaget af - og lykkes godt med - at sikre god sammenhæng mellem myndighed og udfører, da vi tror på, det skaber de bedste resultater for borgerne. På samme vis er vi optaget af, at borgeren oplever sammenhæng med de indsatser, borgeren har i andre centre. Der er en klar rød tråd fra de politiske visioner til det arbejde, som praktiseres i centret.
Højt fagligt niveau og stort engagementDu bliver leder for 25 dygtige medarbejdere, 1 teamleder og 1 souschef. Vi har mange forskellige uddannelsesbaggrunde og er en blanding af både nyuddannede og mere erfarne medarbejdere. Fælles for os alle er, at vi brænder for at levere en grundig sagsbehandling, med udgangspunkt i kommunens kvalitetsstandarder.
Det er vigtigt for os at vi aktiverer borgerens ressourcer og motivation og at hver borger har en oplevelses af at være inddraget og lyttet til. Her fik vi gode karakterer af Handicaptaskforcen og vores lave omgørelsesprocenter i Ankestyrelsen viser også, at vi kan vores arbejde. I os får du en gruppe professionelle, ambitiøse og engagerede medarbejdere, som du trygt kan uddelegere til og have tillid til.
Du står stærkt i din ledelse og udstråler handlekraft Du er dygtig til struktur, har et godt overblik og handler, men ikke uden at involvere og tænke dig om først. Dialog, åbenhed og tillid er kendetegnende for din ledelsesstil. Du skaber følgeskab og et stærkt ”vi”, og det betyder, at dine medarbejdere trives og fastholdes. Du har et godt kendskab til det socialfaglige område og du har økonomisk forståelse og er nysgerrig på, hvad der driver udgifterne på området.
Du har sans for at balancere mellem borgerens retssikkerhed, det økonomiske pres på området og forventninger fra samarbejdspartnere og pårørende, og du hjælper også medarbejderne med at kunne det. Vi forestiller os, at du har en lederuddannelse og erfaring som leder - meget gerne inden for det socialfaglige område i en offentlig organisation. Din uddannelsesmæssige baggrund er mindre vigtig, det er dine kompetencer, vi er optaget af.
Organisationsforandring Myndighedsafdelingen står midt i en intern organisationsforandring, som har til formål at styrke koordinering og ledelse i afdelingen. Du får en hovedrolle som facilitator i denne forandringsproces, og du går nysgerrigt til opgaven med et blik for både den enkelte medarbejder og det samlede team. Du har erfaring med forandringsledelse, og med din skarpe organisatoriske forståelse skaber du mening, sammenhæng og medarbejdertrivsel i både en travl hverdag og i udviklingsprocesser.
Strategisk ledergruppe med høj grad af tillid – du har ansvar, men er aldrig aleneDu indgår i Social og Handicapcentrets strategiske ledergruppe, hvor vi leder og udvikler centret sammen. Vi er hinandens nære sparringspartnere, vi er ærlige og åbne overfor hinanden og rykker sammen, hvis en af os har brug for hjælp. Du vil referere til centerchefen.
Vi har arbejdet systematisk med vores personlige ledelsesgrundlag, fordi ledelse er noget, vi er tydelige og gennemsigtige omkring, og som vi gerne taler med hinanden om. Du kan læse centerchefens personlige ledelsesgrundlag
her.
Er du blevet nysgerrig?Du kan læse mere om jobbet og Social- og Handicapcentret
her og du kan læse mere om plan for det specialiserede område
her. Du er velkommen til at kontakte centerchef Susanne Strandkjær på 29363789, souschef Stine Pedersen på 21320540 eller socialfaglig sagsbehandler Line Frederiksen på 22615727, hvis du har yderligere spørgsmål.
Ansøgningsfristen er den 9. marts 2021Vi afholder 1. samtalerunde den 19. marts og 2. samtalerunde den 24. marts 2021. Vi anvender personlighedsprofil ifm. 2. samtalerunde. Vi indhenter referencer, og du bedes derfor have min. 2 referencer med til en evt. 2. samtale. Vi indhenter straffeattest ved ansættelse.
Jobbet er til besættelse pr. 1. maj 2021. Ansættelsen sker efter gældende overenskomst og følger reglerne om Ny Løn. Ansøgning, cv mm. sendes elektronisk.
Om Social- og HandicapcentretDu vil blive ansat i Høje-Taastrup Kommunes Social- og Handicapcenter, som løser de samlede opgaver inden for handicap og psykiatriområdet herunder udredning og visitation af borgere samt drift af egne bo-, støtte og aktivitetstilbud. Centret har desuden ansvaret for misbrugsindsatsen, hjemløseindsatsen samt specialundervisning for voksne. Læs mere om Høje-Taastrup Kommune på www.htk.dk.