Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Annoncen er udløbet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Erfaren økonom til Finans Danmark


Kan du lide at strukturere og lege med data, finde historier i tal og formidle dem? Så læs videre her...

Du vil i stillingen som økonom skulle udvikle og styrke vores analyser og datagrundlag med henblik på at skabe dybdegående analyser og mindre nyheder til oplysning af danskerne inden for emnerne:
  • Investorers formue, afkast og risiko
  • Bæredygtig Finans
  • Registerdata om husholdningers opsparing
  • Udvikling i produktudbud i pengeinstitutterne
  • Distribution af investeringsfonde


Gennem dataudvikling og analyser samt interessevaretagelse er du med til at sætte dagsordenen, sikre balanceret regulering og varetage Finans Danmarks medlemmers interesser inden for investering og opsparing – til gavn for den enkelte investor og samfundet.

I stillingen får du brug for at anvende din økonomiske, finansielle og statistiske viden, og du sætter dit data-drevne mindset, interesse og nysgerrighed i spil. Med afsæt heri kommunikerer du til forskellige målgrupper gennem beslutningsoplæg, faglige notater, politiske oplæg, analyser, nyheder mm.

Du får ansvaret for at styrke branchens data inden for bl.a. kapitalforvaltning og bæredygtighed samt ansvaret for at styrke anvendelsen af andre datakilder, herunder mikrodata om husholdningernes opsparing og investeringer. I forhold til sidstnævnte er det en fordel, hvis du har erfaring og interesse for mere tekniske registerdataanalyser.

Du udarbejder og udvikler desuden den månedlige statistik over danske investeringsfonde og analyserer danskernes investeringer samt investeringsproduktudbuddet i Danmark. Du vil arbejde i et team af tre økonomer, hvor I sparrer om opgaverne, og du vil også indgå i samarbejder på tværs af husets øvrige analytikere.

Indflydelse og udvikling
Du får en spændende hverdag, som er præget af højaktuelle sager – mediemæssigt såvel som politisk. Vi tør også godt love alsidige opgaver i tæt samspil med gode og fagligt dygtige kolleger internt i Finans Danmark, såvel som med vores medlemmer i den danske finansielle sektor.

I stillingen er der rig mulighed for at få indflydelse på den fremtidige udvikling inden for investering, kapitalforvaltning og opsparing. Du bliver en del af en afdeling med 11 engagerede kolleger, der arbejder tæt sammen og på tværs af Finans Danmark for at synliggøre den finansielle sektors positive bidrag til samfundsudviklingen samt skabe en forståelse for den finansielle sektor i Danmark. Dine kolleger i afdelingen arbejder bl.a. med bæredygtig finans, skat, pension og regulering.

Proaktiv økonom med øje for tendenser
Du har en relevant uddannelse, formentlig cand.polit eller cand.oecon, og gerne erfaring fra den finansielle sektor, hvor du har arbejdet med statistiske analyser, dataprojekter eller lignende. Du har erfaring med registerdataanalyser og gerne erfaring med Stata-programmering. Du kan hurtigt sætte dig ind i nye områder og har antennerne ude, så du på proaktiv og løsningsorienteret vis kan håndtere dine sager.

Du spotter tendenser og tager initiativ til analyser, der understøtter dit arbejde. Du har flair for kommunikation og ser den relevante historie i analyser, som du kan sætte ind i en større samfundsmæssig kontekst. Du kommunikerer desuden klart og relevant til flere forskellige målgrupper.

At gå i dialog og bygge relationer falder dig naturligt, og du er i stand til at skabe alliancer med både kendte og nye samarbejdspartnere. Du trives i et dynamisk miljø, hvor samarbejde på tværs af fagområder prioriteres højt.

Interesseret?
Upload dit cv og motiverede ansøgning via knappen "Send ansøgning" nedenfor. Har du spørgsmål til stillingen, så tag fat i Investeringschef Kåre Valgren på telefon 3370 1102 eller kva@fida.dk. Ansøgningsfristen er den 16 juni 2021.

Vi glæder os til at høre fra dig!

Læs mere om Finans Danmark på www.finansdanmark.dk

Om Finans Danmark
Finans Danmark er interesseorganisation for bank, realkredit, kapitalforvaltning, værdipapirhandel og investeringsfonde i Danmark. I Finans Danmark vil vi bidrage til at løse samfundsudfordringer, skabe de bedst mulige rammer for dansk vækst og synliggøre finanssektorens samfundsrolle. Vi har defineret fem bidrag til fremtidens Danmark, hvor vi som sektor kan spille en stor rolle.

Læs om Finans Danmarks strategi her


Ansøgningsfrist:
16. juni 2021

Skriv i din ansøgning, at du fandt jobbet på ofir.dk


Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.