Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Erfaren økonom/dataanalytiker til Rigsadvokaten

Rigsadvokaten søger en erfaren økonom/dataanalytiker til analyser af større datamængder inden for straffesagsprocessen mm. samt udvikling af business intelligence.
 
Anklagemyndigheden har i dag en model for business intelligence, der giver mulighed for at besvare spørgsmål om straffesagsbehandling, økonomiske konsekvenser ved forskellige lov-forslag mv. til brug for besvarelse af spørgsmål fra Folketinget, politikoplæg, udarbejdelse af finanslovsforslag, intern analyse og styring mv. Der er samtidig en stigende intern og ekstern efterspørgsel efter både data og analyser.
 
OPGAVEN
Dine primære opgaver er udvikling og anvendelse af analysemodeller til brug for analyser af store datamængder om straffesagsbehandling samt HR og økonomidata på anklagemyndighe-dens område. Opgaven løses i et team på 3 - 4 analytikere, og den omfatter alle faser i en data-analyse som forberedelse, modellering, analyse og præsentation af data. Du vil i samarbejde med teamet få ansvaret for:
 
> Strukturering og normalisering af data fra forskellige kilder 
> Modellering og udvikling af statistiske og økonomiske modeller 
> Visualisering og præsentation af analyseresultater 
> Sparring om den forretningsmæssige anvendelse af data
 
Du vil sammen med teamet få ansvar for at skabe nye modeller for anklagemyndighedens an-vendelse af data. Formålet er ikke at gøre anklagemyndigheden fuldt datadreven, men derimod at sikre et evidensbaseret grundlag for større strategiske beslutninger samt den daglige styring og ledelse i relation til sagsbehandling.
 
DIG
Vi forventer, at du har en relevant kandidatuddannelse i fx økonomi, matematik, statistik eller datalogi, og at du har 3-5 års relevant erfaring med udvikling og dataanalyse i staten. Derudover forudsætter vi, at du er fortrolig med forskellige it-værktøjer som fx SQL, R, Python eller Qlik.
 
Vi forventer ligeledes, at du er fagligt og analytisk stærk, er resultatorienteret, har sans for både overblik og detaljer, kan tænke nyt, er fleksibel og god til at samarbejde og tager ansvar for dine arbejdsopgaver.
 
OS
Anklagemyndighedens opgave er sammen med politiet at strafforfølge forbrydelser. Anklage-myndigheden består af rigsadvokaturen, 3 statsadvokaturer og anklagemyndigheden i landets 12 politikredse samt Færøerne og Grønland. Vi tilbyder et udviklende job på en dynamisk arbejds-plads, der har alsidige og udfordrende opgaver og fokus på høj faglighed, kvalitet og service.
 
Vi har et stærkt og uhøjtideligt socialt fællesskab, og du vil kunne sparre med og søge inspirati-on hos dygtige og engagerede kolleger og ledere.
 
VILKÅR
Ansættelse sker som specialkonsulent på overenskomstvilkår i henhold til gældende overens-komst på området. Det er en forudsætning for ansættelse, at du kan blive sikkerhedsgodkendt, ligesom du skal kunne opretholde sikkerhedsgodkendelsen gennem hele din ansættelse.
 
SØGER DU?
Send din ansøgning vedlagt oplysninger om uddannelse, eksamenspapirer og joberfaring via nedenstående link.
 
Ansøgningsfristen er den 9. februar 2018.
 
Vi forventer at afholde samtaler i uge 8 og 9 2018.
 
Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til chef for Økonomisektionen Jens Lund Andersen på telefon +45 2526 1098.
 
Du kan læse mere om anklagemyndigheden på www.anklagemyndigheden.dk.
 
Alle interesserede uanset alder, køn, race, religion eller etnisk tilhørsforhold opfordres til at søge.


Ikke det rigtige job?

Opret en jobagent og få dit nye job direkte i indbakken



Opret jobagent her