Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Annoncen er udløbet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

ERFAREN OG ALSIDIG MEKANIKER TIL AFVEKSLENDE OPGAVER

Har du alsidig værkstedserfaring, og forstår du vigtigheden af, at maskinparken er velholdt og kørerende? Er du fleksibel og selvstændig i din opgaveløsning? Så er du måske den, vi søger, til et afvekslende og selvstændigt job som mekaniker på Aarsleffs værksted i Hasselager ved Aarhus.

Alsidige og udfordrende opgaver
Du vil få din daglige gang på vores veludstyrede værksted i Hasselager ved Aarhus, hvor daglige reparationer og vedligehold af Aarsleffs maskinpark udføres.

Du vil skulle løse en bred og meget afvekslende vifte af opgaver, der kan veksle mellem opgaver med transportable kompressorer og generatorer til reparation af store rammemaskiner. Der vil forekomme både mekaniske, hydrauliske og el-tekniske opgaver – alt efter hvad behovet er. Der vil også være nogle ugentligt tilbagevendende opgaver med service på nogle af vores specialbiler. Derfor er det vigtigt, at du har prøvet lidt af hvert og ikke er bange for at prøve noget nyt.

Er du vores nye kollega?
Det er en fordel, hvis du er uddannet som entreprenør- og landbrugsmaskinmekaniker eller lastvognsmekaniker, men det er ikke noget krav. Du skal dog være uddannet mekaniker.

Vi forestiller os, at du har minimum 5 års relevant erfaring fra et værksted, og det vil desuden være en fordel, hvis du har en bred erfaringsbaggrund.

Det er vigtigt, at du kan arbejde selvstændigt, er serviceminded og kan begå dig både blandt kollegerne på værkstedet og vores kunder fra de udførende afdelinger i Aarsleff.

Vi forventer, at du er fleksibel i forhold til arbejdstider. Der vil forekomme spidsbelastningsperioder, hvor der må forventes merarbejde.

Aarsleff har stort fokus på arbejdsmiljø og ønsker at være bedst i branchen på området. Derfor er det også vigtigt, at du ønsker at bidrage til et sikkert og værdiskabende arbejdsmiljø.

Lyder det som noget for dig?
Du er velkommen til at kontakte Mechanical Supervisor Torben Christensen på 4033 8188 for at få yderligere oplysninger.

Send din ansøgning via knappen "send ansøgning" 

Vi skal have din ansøgning senest den 13. december 2020.
 


Aarsleff-koncernen opererer på internationalt niveau inden for anlæg og byggeri med udgangspunkt i en førende position i Danmark. Vi omsætter for 13,5 milliarder kroner om året – heraf 31% i udlandet. Koncernen består af en portefølje af selvstændige konkurrencedygtige selskaber med hver deres særlige kompetencer. For at effektivisere og optimere vores tværgående samarbejde arbejder vi efter særlige principper, som er udtrykt i vores One Company-model. Vi opbygger langvarige partnerskaber med kunder og partnere med henblik på at effektivisere vores ydelser og tilfører desuden kundernes projekter værdi ved tidlig involvering. Vores aktiviteter inden for fundering og opgravningsfri rørfornyelse er stærkt internationaliserede. Aarsleff-koncernen beskæftiger 6.800 medarbejdere.

Hovedkontor: Hasselager Alle 5, DK-8260 Viby J · København Kontor: Industriholmen 2, DK-2650 Hvidovre


Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.