Erfaren og engageret kollega til Erhvervsstyrelsens regnskabskontrol for børsnoterede virksomheder

Vil du være med til at sikre fortsat tillid til den finansielle information i børsnoterede virksomheder og være en del af et knivskarpt fagligt miljø? Har du lyst til at bidrage til at sikre kvaliteten af de børsnoterede virksomheders rapportering, er du til både faglig fordybelse og dialog med virksomheder, revisorer og andre interessenter, og brænder du for at arbejde bredt inden for dit fagområde – både nationalt og internationalt? Så har du muligheden nu for at udfordre og udvikle dine faglige kompetencer som en del af regnskabskontrollen med de børsnoterede virksomheders års- og delårsrapporter.

Vi søger en kollega med stor interesse for og erfaring med regnskabsreglerne, ikke mindst IFRS, der har lyst til at arbejde i et stærkt fagligt miljø med gode kolleger, faglig sparring og en stor fælles interesse for at sikre efterlevelse af IFRS og årsregnskabsloven. Du vil skulle indgå i et mindre team, der brænder for at levere kvalitet i et uformelt arbejdsmiljø med højt til loftet og plads til humor.

Spil en nøglerolle inden for regnskabskontrollen – fokus på faglighed og dialog
Vi tilbyder et spændende og udfordrende job i et team, der bl.a. har som mål at sikre overholdelsen af IFRS og årsregnskabsloven i de børsnoterede virksomheder gennem kontrol, vejledning og dialog. Du vil komme til at arbejde i et dynamisk miljø med en uformel tone, som er præget af stor ansvarsførelse over for opgaverne. Vi arbejder generelt meget selvstændigt, men samarbejde, gensidig sparring, gode kollegaer og godt humør er afgørende for, at vi når vores mål.

Du kommer til at arbejde med mange fagligt spændende og forskelligartede kontrolsager, og du har muligheden for at deltage i internationalt arbejde. Du vil desuden få mulighed for at præge udviklingen på området, herunder tilrettelæggelsen og gennemførelsen af kontrolindsatsen.

Konkret kommer du til at arbejde med udvælgelse af års- og delårsrapporter til nærmere gennemgang, gennemførelse af kontrol med heraf følgende dialog med virksomhederne og deres revisorer, vejledning og information om kontrollen samt samarbejde med andre kontrolmyndigheder i EU. Arbejdsopgaverne omfatter således alle dele af kontrolprocessen fra planlægning til udførelse og videre til den mundtlige- og skriftlige afrapportering. Løsningen af opgaverne foregår naturligt i tæt samarbejde med teamets øvrige kollegaer samt Erhvervsstyrelsens andre relevante fagområder.

I Erhvervsstyrelsen har vi fokus på fagligheden og giver dig gode muligheder for såvel personlig som faglig udvikling, og du vil få et nyt og bredere perspektiv på regnskaber og håndhævelse af lovgivningen. Derudover tilbydes du gode arbejdsvilkår, herunder flekstid, pension og en fornuftig balance mellem arbejdsliv og privatliv. Der må dog påregnes overarbejde i perioder. Det er vigtigt for os, at den enkelte medarbejder mærker fleksibiliteten i arbejdstilrettelæggelsen og muligheden for medindflydelse på egne arbejdsopgaver.

Faglig stærk profil med ambitioner
Udover din uddannelsesmæssige baggrund som cand. merc. aud., statsautoriseret revisor eller lignende lægger vi vægt på følgende:

  • Du har praktisk kendskab til IFRS og årsregnskabsloven
  • Du er god til at formulere dig og formår at kommunikere tydeligt – skriftligt såvel som mundtligt – til mange forskellige målgrupper, både faglige eksperter, virksomheder og revisorer
  • Du skal kunne levere til aftalt tid, i høj kvalitet og med styr på detaljerne – også hvis der er ekstra fart på i en periode
  • Du er i stand til både at arbejde selvstændigt og samarbejde med andre
Om os
Erhvervsstyrelsen er en del af Erhvervsministeriet og har omkring 700 medarbejdere, som arbejder på fire forskellige lokationer i landet. Denne stilling er placeret i København på Langelinje.

Erhvervsstyrelsen er en ambitiøs og moderne myndighed med en stærk digital dagsorden. Vi har fagligt dygtige medarbejdere, og vi er ikke bange for at gå nye veje for at finde løsninger. Derfor arbejder vi bl.a. med nye teknologier og data til at effektivisere vores drift og skabe ny værdi for virksomhederne. Vi lærer gerne af andre, og vi arbejder altid i partnerskab med andre myndigheder, organisationer og virksomheder.

Du kan læse mere om Erhvervsstyrelsen på www.erst.dk.

Om ansættelsen
Ansættelsen sker som chefkonsulent efter gældende overenskomst mellem AC og Finansministeriet, og dertil forhandling af kvalifikationstillæg.

Der er tale om en fast fuldtidsstilling med tiltrædelse snarest mulig.

Yderligere information om stillingen kan fås ved henvendelse til chefkonsulent Jan-Christian Nilsen på tlf. +45 35 29 13 69 eller tilsynschef Lykke Skødt på tlf. +45 35 29 13 76. Oplysninger om løn- og ansættelsesvilkår kan fås ved henvendelse til HR-rekrutteringspartner Cathrine Lund-Jensen på tlf. +45 91 33 70 38.

Interesseret?
Lyder stillingen som noget for dig? Så send os din ansøgning, CV og eksamenspapirer senest onsdag den 5. august 2020.

Samtaler vil blive afholdt i uge 33 og 34. Der vil blive anvendt tests i rekrutteringsprocessen.

Læs mere om Erhvervsstyrelsen som arbejdsplads samt rekrutteringsprocessen her: https://erhvervsstyrelsen.dk/jobs-i-erhvervsstyrelsen

Vi ønsker en medarbejdersammensætning, som afspejler det omgivende samfund. Derfor opfordrer vi alle uanset alder, køn, religion eller etnisk baggrund til at søge.


Du har ikke vedlagt dokumenter til din ansøgning. Klik på 'OK' knappen nedenfor for at sende din ansøgning alligevel, eller klik på knappen "Annuller" og vedhæft dokumenter, før du sender din ansøgning igen.

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre job der matcher din søgning

Revisor til revisionsfirma søges

Dansk Selskab ApS

Hvidovre
Arbejdsopgaver: Arbejdsopgaverne relaterer sig til selvstændig udarbejdelse af årsregnskaber, virksomheds selvangivelser, controlling af bogføring for mange mindre virksomheder. Faglige personlige kompetencer: Der søges: Revisor eller relevant erfar...
Indrykket:30. juni 2020

Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre job der matcher din søgning

Revisor til revisionsfirma søges

Dansk Selskab ApS

Hvidovre
Arbejdsopgaver: Arbejdsopgaverne relaterer sig til selvstændig udarbejdelse af årsregnskaber, virksomheds selvangivelser, controlling af bogføring for mange mindre virksomheder. Faglige personlige kompetencer: Der søges: Revisor eller relevant erfar...
Indrykket:30. juni 2020