Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Annoncen er udløbet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Erfaren pædagog til opholdssted i Løgstrup v. Viborg

 

Socialpædagogisk opholdssted for unge beliggende

ved Løgstrup (Viborg) søger fysisk og psykisk robust pædagog

 

Vi søger en uddannet og erfaren pædagog til en 37 timers stilling til Aktiv Weekends afdeling ved Løgstrup (Viborg). Afdelingen har plads til 7 unge og er et privat opholdssted for børn/unge mellem 13 og 18 år, der er anbragt på grund af psykosociale vanskeligheder.

Vi ønsker at skabe et trygt familiemiljø på vores bosteder, hvor et ligger i Silkeborg, to ved Kjellerup og et nord for Viborg. På bo enhederne har de unge mulighed for at bo i en kortere eller længere årrække. Vi har tilknyttet en administrativ stab og desuden tilknyttet en psykolog, og der er derfor mulighed for sagssupervision.

Arbejdet består i at skabe de bedste rammer for den unge via relationer og nærvær, at have fokus på den unges udvikling og have et højt fagligt og professionelt pædagogisk niveau. På afdeling Viborg har vi anbringelser efter Serviceloven § 66 og er specielt velegnet til unge, der er har et misbrug samt unge, der har en ungdomssanktion.

Vores pædagogiske tilgang er ud fra systemisk tænkning. Du vil med en positiv voksenkontakt, en overskuelig struktur og en regelmæssig dagligdag skabe progression i den unges udvikling. Metodisk arbejder vi bl.a. med KAT (Kognitiv/affektiv træning), PAV (Prøv andre veje) og Social færdighedstræning.

 

Det er et krav, at du:

  • Har relevant uddannelse som f.eks. pædagog, socialrådgiver eller lignende.
  • Er fysisk og psykisk robust, kan arbejde med en udfordret målgruppe og er tydelig i din rammesætning.  
  • Er faglig pædagogisk dygtig og har erfaring i arbejdet med børn og unge med psykosociale vanskeligheder.
  • Kendskab til arbejdet med unge, der har et misbrug.
  • Formår at skabe struktur og holde hovedet koldt i pressede situationer.
  • Er fleksibel og kan indgå i en arbejdsdag, der inkluderer både døgn, aften- og weekendarbejde.
  • Har kørekort

 

Vi tilbyder:

  • Et selvstændigt job, hvor du arbejder med mennesker og har engagerede kollegaer
  • En spændende arbejdsplads i god udvikling og med intern efteruddannelse.
  • En god arbejdsplads med fokus på trivsel, dialog og samarbejde.

 

Yderligere information om Aktiv Weekend kan læses under: www.aktivweekend.dk. For spørgsmål til stillingen kan afdelingsleder Michael Biller kontaktes på telefonnummer 29 22 15 34.

CV, ansøgning m.m. mailes til Kamilla Lund job@aktivweekend.dk.

Ansættelse snarest muligt, og ansøgningsfristen er mandag den 16. november 2020.

Der indkaldes løbende til samtale. Såfremt du ikke har modtaget tilbagemelding om indkaldelse til samtale senest den 18. november 2020, er stillingen besat til anden side.    


Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.